Vi står over for et valgår, og vi er nødt til at stille os selv disse spørgsmål

Vi er gået ind i et nyt år, og hvilket år vi står foran, et valgår hvor vi skal kræve svar på en lang række spørgsmål, men vi er også nødt til at stille os selv nogle.

Lad os starte med Dansk Folkeparti, selv om Morten Messerschmidt har dæmpet sin retorik, står det stadig klart, at han vil af med muslimer og andre fremmede i Danmark. 

Så er spørgsmålet, hvem skal erstatte den værdi, de skaber til samfundet, som du kan se i næste afsnit. 

Indvandrere og udenlandsk arbejdskraft bidrager markant positivt til dansk økonomi, primært via deres arbejde, der løfter BNP betydeligt (f.eks. 322 milliarder kroner i 2023, svarende til 11,6 procent af BNP), hvilket er en stor nettogevinst for de offentlige finanser (15,1 milliarder kroner for arbejdsrelaterede i 2019). 

Deres bidrag til værdiskabelsen er afgørende for dansk økonomi, selvom der også er nettoudgifter, særligt for ikke-vestlige indvandrere, som dog falder i takt med øget beskæftigelse, der generelt er stigende for alle grupper.  

Og da vi ved at beskæftigelsen stadig er stigende er bidraget meget større. Så, Messerschmidt, hvem skal erstatte den arbejdskraft, så vi opnår samme gevinst som nu?

Hvor mange offentligt ansatte skal fyres ifølge LA?

Når vi ved udgiften kun er mellem 27-33 milliarder kroner pr år, det betyder der skal findes arbejdskraft der kan bidrage med cirka 292 milliarder kroner.

Der er ingen tvivl om, at det samme spørgsmål kan stilles til Inger Støjberg (DD), men hvad siger Liberal Alliance og De Konservative? 

Læs også:Fagbevægelsen positiv over for SVM-udspil om udenlandsk arbejdskraft

Skal arbejdstiden sættes op for danskerne eller skal vi bare miste den værdi, og hvad med de arbejdsgivere, der skriger på arbejdskraft, skal de bare finde sig i den politik, eller vil i tvinge vælgerne til at arbejde i døgndrift?

Hvor mange offentligt ansatte skal fyres ifølge LA? Og er det for at erstatte dem, at DF vil smide ud af landet, og når I får stækket dansk fagbevægelse, hvilken løn skal vi så arbejde for, da vi i dag har et lønniveau, der er tilpasset nogenlunde den levevis vi har i Danmark?

Men hvor langt skal vi ned for at vi stadig kan betale vores udgifter, hvad skal en lønslave koste en arbejdsgiver og hvad med ferie og sygepenge?

Hvor meget brugerbetaling vil LA indføre og på hvilke områder, og er Messerschmidt, Støjberg og Mona Juul (K) enige?

Politikken hænger ikke sammen

Støjberg er imod klimakampen, især CO2-afgiften på landbruget, nu har regeringer før lavet aftaler med landbruget og f.eks. givet dem penge for at mindske deres skadelige udledninger i vores vandløb, fjorde og have. 

Så hvordan vil Støjberg sikre af forureningen stopper, og der igen kommer liv i vores vande, eller skal landmændene igen have tilskud fra staten uden at være forpligtet af noget som helst?

Læs også:Mona Juul og Troels Lund Poulsen i hed landsrådsromance

Mona Juul, hvordan hænger de blå venners politik sammen med den konservative, som både vil klima og miljøet? Hvad med indvandrere, skal de bare ud af landet? 

Vil i byde arbejdsgiverne det? Skal landbruget fortsat have lov at forurene? Og går I ind for brugerbetaling som LA ønsker, og hvor skal der spares hvis firkløveret skal bestemme?

Jeg kan se, at vælgerne ikke ønsker en regering hen over midten

DF, LA, Danmarksdemokraterne og De Konservative: jeres politik hænger ikke sammen, hvornår kommer I frem til et fælles udspil, og får vælgerne det inden valget?

Hvad er det vi vælgere vil? 

Jeg kan se, at vælgerne ikke ønsker en regering hen over midten, der kan arbejde i et stabilt politisk miljø, så man uden drama kan skabe resultater for Danmark. 

Hvorfor påstår man nu, at Socialdemokratiet fører blå politik, når der beviseligt også er blevet gennemført mange gode ting til velfærdssamfundet? 

Er det fordi det sker i en regering, hvor den største del af politikken, er blevet gennemført med begge sider af Folketinget. 

Så hvad er egentlig forskellen på en mindretalsregering og en med flertal? Ja, det er vel, at det foregår i et mere stabilt miljø, men hvor dem, der ønsker det kan deltage. 

Læs også:SVM’s fødselsdag: Har tabt 30 mandater på tre år

Et andet spørgsmål er, hvorfor Socialdemokratiet ikke må give skattelettelser? Eller man kunne spørge på en anden måde. 

Hvorfor må Socialdemokratiet ikke indgå kompromis for at få de blå til at støtte velfærdssamfundet, når man nu ikke har flertallet alene? 

Hvis man som parti vil opnå resultater for den politik, man selv står for, det uanset om der er en flertalsregering eller en mindretals, er værktøjet der er til rådighed, det samme.  

Hvis Socialdemokratiet kan danne en ny flertalsregering, er svaret så et klart nej. Men det vil nok være for naivt at tro, at vi kan få en ren rød flertalsregering. 

Hvad med venstrefløjen?

Er der ingen problemer i venstre side af salen?

Jo, det er der, det største er frygten for at tage ansvar, derfor har vi i dag en SVM-regering, for både SF og De Radikale turde ikke deltage, og uenighederne er ikke mindre i venstre side af salen end på den højre side. 

Lad os se på Veganerpartiet som måske vil have en chance for at komme i Folketinget, ja her skal du være klar til at leve efter deres politik, og det betyder, at spiser du kød kommer du 12 år i fængsel, så hvis ikke du kan undvære kød, så er det nok ikke her, at du skal sætte kryds. 

Læs også:Hvorfor taler vi kun om, hvad kollektiv transport koster, og ikke hvad bilismen gør?

Alternativet har lidt den samme lyst til at blande sig i vores levevis, det gælder ikke mindst, på klima og miljøområdet, her er der ikke grænser for hvad der skal være forbudt for at mindske forureningen. 

De Radikale har den samme tilgang i klimakampen

Ingen biler på vejene, kun kollektiv trafik i fremtiden, man kunne spørge hvorfor er det ikke nok, at Danmark har det højeste klimamål og et bedre miljø end andre lande, ja selv på vores arbejdspladser ligger vi i top.

Men rigtigt, alt kan gøres bedre, men hvem skal betale omkostningerne, når de samtidig vil indføre en borgerløn betalt af skattekroner som alle kan søge? 

Har det svært med kompromiser

De Radikale har den samme tilgang i klimakampen; smid dit gasfyr ud og køb dig en varmepumpe, ja tak, hvis du har råd, hvilket mange husejere ikke har af mange forskellige grunde, f.eks. bor mange pensionister i en ejerbolig. 

Og husk lige, at de blå med støtte fra DF i 15 år udhulede folkepensionen. I øvrigt var gasfyr den reneste varmekilde sidst De Radikale gik amok på klimaområdet, og nu skal de bare skrottes med store omkostninger for den enkelte. 

Nu ved vi at Alternativet og Enhedslisten har det svært med kompromiser, da de mener at kun de har de rigtige løsninger. Og deres store had mod kapitalismen skinner tydeligt igennem i al, hvad de foretager sig.

Læs også:Billigst er ikke bedst – EU’s udbudsregler skal sikre fair konkurrence

Deres evige jagt på danske arbejdsgiveres skattebetaling står højt på deres dagsorden, men hvad betyder det for lønmodtagerne, som jo er beskæftiget i deres virksomheder, og hvad betyder det for konkurrenceevnen, som er en forudsætning for beskæftigelsen?

Nu ligger danske lønmodtagere i den højeste ende af lønskalaen i verden. 

Jeg håber at både SF og Socialdemokratiet begge får et godt valg

Hvis arbejdsgiverne skal pålægges højere skatter og afgifter, skal arbejderne så gå ned i løn for at bevare konkurrenceevnen, eller skal virksomhederne bare flytte ud af landet f.eks. til Kina hvor der både er billig arbejdskraft og billig strøm? 

Det undrer mig, at Enhedslisten og Alternativet aldrig tænker på sammenhængskraften. 

Jeg håber SF har modet til at tage ansvar

Så til SF. Jeg håber at både SF og Socialdemokratiet begge får et godt valg, så de bliver sammenhængskraften i en ny regering, gerne hen over midten, for det er det bedste for alle parter.

Jeg håber så også, at SF overlever ikke at kunne opfylde alle de populistiske gaver, de har lovet vælgerne og ikke mindst, at de har modet denne gang til at gå med i en regering. 

Læs også:Aktindsigt afslører, at SF-borgmesters forvaltning forsøgte at mørklægge nye plejehjemsskandaler i København

Om det bliver en mindretalsregering eller en flertalsregering vi får næste gang, vil intet enkelt parti få flertal, så er det vigtigt for os alle at huske, ingen af delene kan lykkes uden kompromisser. 

I dansk politik har det altid været kompromiser, der har skabt det samfund, vi lever i. Godt Nytår.