Voksende velstand for de få kan give uro og ny finanskrise

Den stigende velstand i verden er fordelt ud på meget få hænder og kommer alene fra en abnorm udvikling på aktiemarkederne - ikke fra realøkonomien. De to ting kan forårsage social uro i befolkningerne og værst af alt en ny finanskrise, siger to økonomieksperter.
En ny rapport fra Credit Suisse, et førende schweizisk baseret finansinstitut, viser, at den rigeste ene procent af verdens befolkning ejer hele 48 procent af verdens værdier. Kigger vi på de rigeste 10 procent, besidder de 87 procent af velstanden på kloden. Det skriver Politiken.

Siden finanskrisen er velstanden heldigvis øget, men fordelingen af den har været utrolig ulige, som tallene herover viser. Ikke bare ud fra et moralsk eller socialt retfærdigt perspektiv kan det være problematisk. Det kan faktisk også være problematisk for den samlede økonomiske udvikling.

Udover det moralsk anstødelige i at de allerrigeste bliver endnu rigere i kølvandet på en finanskrise, er der grund til betænkelighed: På den ene side har vi meget svag økonomisk vækst med stagnerende eller faldende real-lønninger, stigende arbejdsløshed og ulighed og på den anden side stiger den samlede velstand ikke desto mindre betragteligt. Det ligner et tegn på, at der er noget helt skævt i den globale økonomi,” siger Jakob Vestergaard, der er seniorforsker i international politik og økonomi hos DIIS, til Politiken.

Tallene viser, at den udvikling, der startede i begyndelsen af 1980'erne med øget ulighed, fortsætter. Konsekvensen af det er ifølge for eksempel den franske økonom Thomas Pikity, at vi vil se konflikter og øget social uro. I næsten ethvert samfundsmæssigt perspektiv vil ulighed føre til større og større spændinger. Hvornår de udløses, tør jeg ikke gisne om.

”Abnormale” stigninger i aktiekurserne
Og årsagen til velstandsstigningen er alene udviklingen på aktiemarkederne. Den er ”ikke baseret på øget produktivitet og realøkonomisk vækst, men på inflation på kapitalmarkedet,” siger Jakob Vestergaard. Dermed kommer velstandsstigningen altså alene aktionærerne til gode, og så stiger uligheden.

Udviklingen vil kunne få to konsekvenser, som også kan hænge sammen: En ny finanskrise og social uro.

Jakob Vestergaard slår fast, at det giver problemer i fordelingspolitikken, når der er ”abnormale” stigninger i aktiekurserne, som rapporten formulerer det, og aktiehaverne tjener så meget, som de gør. Samtidig følges forholdet mellem velstand og disponibel indkomst ikke så godt ad som tidligere.

”Hvis kapitalmarkedernes udvikling kommer ud af trit med væksten i realøkonomien, er det kun et spørgsmål om tid, inden det ikke kan bære længere,” udtaler han.

Ny finanskrise og sociale spændinger
Og udviklingen kan muligvis udløse ”en crash-landing på aktiemarkederne” og derpå en ny finanskrise. Den opfattelse deler både Jakob Vestergaard og Jesper Jespersen, der er økonomiprofessor på RUC.

Ifølge Jesper Jespersen har udviklingen i virkeligheden stået på i mange år og vil afføde reaktioner fra befolkningerne på et tidspunkt. Til Politiken siger han:

”Tallene viser, at den udvikling, der startede i begyndelsen af 1980'erne med øget ulighed, fortsætter. Konsekvensen af det er ifølge for eksempel den franske økonom Thomas Pikity, at vi vil se konflikter og øget social uro. I næsten ethvert samfundsmæssigt perspektiv vil ulighed føre til større og større spændinger. Hvornår de udløses, tør jeg ikke gisne om.”

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce