Det sagde den amerikanske toppolitiker Mike Johnson forleden. Bag ham sås billeder af unge studerende med plakater, hvor der stod: Israel ud af Gaza. Stop folkemordet. Støt Palæstina.

Johnson var imod de demonstrerende studenter, og mange vælgere holder med ham. De studerende betegner krigen i Gaza som folkemord, og de beskriver Israel som en stat, der hviler på fordrivelsen af 750.000 palæstinensere, tyveri af deres ejendom og brud på internationale aftaler.

I vide kredse bliver sådanne synspunkter imidlertid defineret som antisemitisme, og derfor må det stoppes.

Sådan har det ikke altid været. Der var engang, da antisemitiske synspunkter var vidt udbredte, ikke mindst i konservative kredse, så hvad er der sket? 

Forfulgt i århundreder

Og hvad er antisemitisme i det taget? 

Det har Morten Thing beskæftiget sig med i årevis, og nu har han udgivet en bog om jødehadets og antisemitismens historie.

Her kan vi læse, at jøder er blevet forfulgt i århundreder. De kristne ville straffe dem for mordet på Jesus, men jøder kunne omvendes til kristendommen, og så var de gode nok.

En gang jøde, altid jøde

Antisemitismen så anderledes på det. Den udviklede sig i 1800-tallet i takt med raceteoriernes fremvækst, og den gik ud på, at jøder tilhørte en laverestående race, og den kunne man ikke gøre sig fri af.

En gang jøde, altid jøde. Begge former for jødehad har udløst vold og mord, og holocaust kostede seks millioner jøders liv.

Jødefejden

Den historie kender vi, men den danske udgave af jødehadet er mindre kendt, selv om den har været en del af danmarkshistorien i århundreder.

Morten Thing fortæller om den såkaldte jødefejde i 1819. Senere blev hadet mod jøder koblet sammen med modviljen mod modernismen, ofte samlet i angreb på Georg Brandes.

I dag opfattes kritik af staten Israel ofte som en fortsættelse af fortidens jødehad

I tyverne og trediverne var Jyllands-Posten en avis med klare antisemitiske holdninger. Dem har Jyllands-Postens redaktion for længst taget afstand fra, men historien om fortidens antisemitisme har ikke mistet sin betydning.

I dag opfattes kritik af staten Israel ofte som en fortsættelse af fortidens jødehad, og denne opfattelse virker som en blokering for en fri diskussion af den politik som staten Israel fører.

Apartheid

Dertil kommer bagvedliggende motiver. Herom skriver Morten Thing: 

”Det handler om at Israel kan gennemføre sin erobringspolitik, sin apartheid og sit landtyveri uden at blive kritiseret. Hvis man fx fremhæver, at Israel er en kriminel stat, som hviler på fordrivelsen af 750.000 palæstinensere og tyveri af deres ejendom, så er det antisemitisme.” 

I dag breder antisemitismen sig over hele kloden, men der er tale om en ny form for antisemitisme

Staten Israel blev oprettet i 1948. Grundlæggerne ville afskaffe antisemitismen, men det modsatte er blevet tilfældet.

I dag breder antisemitismen sig over hele kloden, men der er tale om en ny form for antisemitisme. Den er ikke baseret på tågede raceteorier, men på politik.

Hvis jøder bliver overfaldet på gaderne i vore byer, er årsagen ikke at finde i en opfattelse af, at jøder er arveligt belastede undermennesker, men i det forhold, at staten Israel fører en brutal krig, der påfører palæstinenserne store lidelser.

Gør det godt

Alt det skriver Morten Thing om, og det gør han godt. Han er klar i sproget, og bogen er uden hadefuldhed, men den er båret af stor smerte over den tragedie som udfolder sig i Gaza og på Vestbredden – og ikke kun der.

Alverdens jøder er også blandt ofrene, for Israels fremfærd skader dem, hvor de end bor.

Morten Thing skriver: 

”Vi har kort sagt en situation, hvor en jødisk stat fører en politik som fører til antisemitisme. Det er det nye stadium, vi er kommet til. Israel er problemet.” 

Morten Thing: ’Jødehadets, antijudaismens og antisemitismens historie’. 323 sider. Solidaritet 2024.