Annonce

Nej, de fleste danskere ønsker (sandsynligvis) ikke at fritage landbruget for CO2-afgifter

Kommentar: En nylig meningsmåling i Berlingske har fået mange til at konkludere, at de fleste danskere ønsker landbruget fritaget for en CO2-afgift. Et nærmere kig på målingen fortæller en anden historie
Foto: Colourbox
Dansk mark
En nylig meningsmåling har sat sit tydelige præg på diskussionen om en CO2-afgift på landbruget.

Målingen, som er foretaget af Verian for Berlingske, viser nemlig, at der er flere vælgere, som er imod en CO2-afgift på landbruget, end der er vælgere, som støtter en sådan afgift. Konkret erklærer 44 procent sig enige i udsagnet “Landbrugets CO2-aftryk skal reduceres markant af hensyn til miljøet, også selvom det vil resultere i nedlukning af danske landbrug”. 46 procent - en pluralitet - er imidlertid uenige.

I store dele af mediebilledet er de svar blevet udlagt som bevis på, at vælgerne slet ikke er så grønne som antaget, og at den planlagte CO2-afgift på landbruget nemt kan blive en tabersag for SVM-regeringen.

Til Berlingske kommenterer Steffen Hjaltelin, som er tidligere mangeårig strategisk rådgiver for Venstre, på målingen. Han mener, at den blotlægger en folkevilje, som er blevet overset i de københavner-dominerede medier:

“Særligt blandt borgerlige partier, men også blandt unge og sågar i hovedstadsområdet, mener store dele ikke, at en CO2-afgift må koste arbejdspladser eller nedlagte landbrug. Det matcher den velvilje, landbruget møder i andre europæiske lande, men det vil nok overraske en del københavnske meningsdannere og ngo'er.”

I mediet Finans ser kommentator Anders Heide Mortensen den nye måling som en bekræftelse af, at klimakampen er blevet “storbyboere mod resten af landet”. Han mener, at “det ressourcestærke Bydanmark” i sin iver efter at “dæmonisere” udkanten har skubbet “det ressourcesvage Landdanmark” væk fra klimasagen.

Den ene af to store svagheder ved meningsmålingen er, at spørgsmålet ganske simpelt er ledende formuleret

Det er kun knap fem år siden, at vælgerne ved det såkaldte klimavalg gav 96 mandater til de rød-grønne partier - i høj grad motiveret af klimabekymringer. Kan det virkelig passe, som Berlingske, Hjaltelin og Mortensen fortæller os, at den grønne glans allerede nu er gået helt af dansken?

Det korte svar er nej. Det lange svar er, at de bombastiske påstande om arrogante københavnersnuder med hovedet for langt nede i deres egen havremælk til at høre det tavse flertal baserer sig på en meningsmåling af - i bedste fald - tvivlsom pålidelighed.

Ledende spørgsmål

Den ene af to store svagheder ved meningsmålingen er, at spørgsmålet ganske simpelt er ledende formuleret.

Jeg minder her om ordlyden: “Landbrugets CO2-aftryk skal reduceres markant af hensyn til miljøet, også selvom det vil resultere i nedlukning af danske landbrug.”

Ved at tilføje sætningen “også selvom det vil resultere i nedlukning af danske landbrug” vælger man i målingen at minde respondenterne om ét aspekt af en CO2-afgift - den negative økonomiske effekt på dansk landbrug.

Problemet er, at man ligeså godt kunne minde om enhver anden fordel eller ulempe ved en CO2-afgift. Således kunne man lige så godt have spurgt respondenterne, om de ønskede landbrugets CO2-aftryk nedbragt, fordi det er samfundsøkonomisk billigst, eller fordi det bringer Danmark i mål med ambitionen om 70 procents reduktion af CO2-udledningerne. I begge fald havde man højst sandsynligt fået helt andre svar.

Ved at inkludere detaljen om nedlukning af danske landbrug i målingens spørgsmål har man altså på forhånd skubbet svarene i retning af skepsis over for en CO2-afgift.

Det i forvejen svage forsvar for målingens brugbarhed falder dog til jorden, hvis man rent faktisk læser Svarer-udvalgets rapport

Eller som Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, udtrykker det over for Dagbladet Information:

“Med formuleringen ’nedlukning af danske landbrug’ får man i hvert fald flere med [på at være imod en CO2-afgift, red.], end hvis man havde spurgt, om vi skulle have en CO₂-afgift for at redde klimaet.”

Et andet problem ved målingens ordlyd er, at den ganske simpelt nemt kan misforstås.

Som også Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, har påpeget, kan man meget nemt komme til at læse “danske landbrug” som “dansk landbrug”. Der er altså muligvis en del af de respondenter, der har erklæret sig imod en afgift på landbruget, der har troet, at en sådan afgift helt ville gøre det af med dansk landbrug. Hvor mange af dem der stadig ville være imod en afgift, hvis de havde forstået spørgsmålet korrekt, er umuligt at afgøre.

Ikke færre arbejdspladser

Et forsigtigt forsvar af målingens formulering kunne selvfølgelig være, at det er interessant at høre, hvordan vælgerne forholder sig til tabet af arbejdspladser forbundet med en CO2-afgift på landbruget. Det er da formentlig også det, der har været intentionen med den ledende formulering.

Det i forvejen svage forsvar for målingens brugbarhed falder dog til jorden, hvis man rent faktisk læser Svarer-udvalgets rapport om konsekvenserne af en CO2-afgift. Her viser målingens anden store svaghed sig nemlig: Den fortæller ganske simpelt ikke hele historien om arbejdspladser.

at de tabte arbejdspladser allerede ville være fuldt erstattet af andre arbejdspladser på under seks år

Svarer-rapporten beregner ganske rigtigt, at en C02-afgift på landbruget, som er på niveau med den betalt af det øvrige danske erhvervsliv, vil føre til 8.000 færre arbejdspladser i landbruget.

Men rapporten understreger også, at en afgift ikke kun ville påvirke antallet af arbejdspladser i landbruget. Det skyldes ganske simpelt, at der ville blive investeret mere i andre erhverv, hvis landbruget skulle betale samme afgift som alle andre virksomheder.

Af den årsag, vurderer rapporten, ville de 8.000 tabte arbejdspladser i landbruget allerede inden 2030 være erstattet af 8.000 nye arbejdspladser i andre erhverv.

Derfor ville Berlingske-målingen have givet et mere retvisende billede af virkeligheden, hvis den også havde fortalt respondenterne, at de tabte arbejdspladser allerede ville være fuldt erstattet af andre arbejdspladser på under seks år.

Og derfor må rygterne om den grønne danske vælgers død siges at være stærkt overdrevne.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Om 10-15 år er der intet, som hedder dansk landbrug. Slet ikke hvis Ukraine helt eller delvist kommer med i EU og det indre marked.

Så slipper vi da for den evindelige stank af gylle, men det er selvfølgelig synd for de mange ukrainske landbrugspraktikanter.

Vi slipper også for frisk mælk. Pulvermælk kan noget. Det fungerer i resten af verden. McDonalds og pulvermælk er The New World Order.

Hvad baserer du den sindssyge påstand på? Du skal ikke kommentere, når du er skide fuld-

Det er mig ubegribeligt at der stadig er mennesker der hopper på den der med den menneskeskabte globale opvarmning, og at vi kan gøre noget ved det, bl.a. med CO2-afgifter. Det er og har altid været en fis i en hornlygte.
Enhver ved intuitivt at det er solen der styrer klimaet på jorden. Det er bliver sjovt nok altid forår og varmere når solen kommer højere op over himlen. Det skyldes ikke CO2-indholdet i atmosfæren, som i øvrigt er mindre end en halv promille!
Læs fx https://indblik.dk/clinch-maalinger-giver-forskellige-rapporter-videnska... for at blive klogere på omfanget af mediernes løgne.

Sidste nye i sagen er at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu mener at en effektiv klimalov er en menneskeret:
https://www.berlingske.dk/debatinterview/greta-thunberg-jubler-efter-kli...
Kort fortalt mener domstolen åbenbart at den kan bestemme over naturlovene! I Guder hvor verden dog er gået af lave.
"Effektiv klimalov" - hvor sindssygt! Har de ingen grundlæggende skoleuddannelse fået, dommerne i Strasbourg? Tror de virkelig på at de kan bestemme over solen?
På tide af få os ud af galenskaben.

Jamen Gunnar vi ved jo alle sammen godt, at det er DIG der kender sandhederne på alle problemer, uanset om det er vaccine, forurening, miljø eller krig så ved du bedre.

Tak, tak. Jeg labber bare rosen i mig, men det er nok at overdrive at jeg kender sandheden på alle problemer. En smule beskedenhed kender jeg til.
Men hvad angår klimaet, er jeg stålfast: Solen er stjernen! Menneskene må bare indordne sig. At tro at vi kan styre solens påvirkning af jorden, er rent galimatias, hybris, overtro - kald det hvad du vil. Indlæggelse på en anstalt er det bedste jeg kan finde på at imødegå den slags med.

Jeg er dybt imponeret. Ikke en af jer forholder jer til sagen. SKIDE GODT KLARET

Hvis der ikke sker forandring i landbruget, vil landbruget i Danmark i 2030 stå for over 50% af CO2 udledningen i Danmark.

Uden forandring af landbrugets udslip af drivhusgasser kan inverseringer i vindmøller, elbiler og alt andet CO2 neutraliserende være ligegyldige.

Et parti som Danmarksdemokraterne og deres politik er som at pisse i bukserne og at binde løgne på vælgerne og føre vælgerne bag lyset - Det appelere til menesker, som ikke vil forandringer for nogen pris. Heller ikke fremtiden for kommende generationer.

Det økologiske landbrug skulle redde byboernes dårlige samvittighed.

Men straks inflationen satte ind og danskerne ikke havde råd til charterrejser og modetøj, ja, så svigtede de c02 forbrugende byboere deres egen sag!

Økologiske fødevarer blev ignoreret lige så hurtigt som rejsebudgettet skulle gå i nul!

Kufferterne blev pakket og det danske økologiske landbrug kunne pakke sammen!

I dag fik danskerne 26 milliarder retur i skat!

Magasin satte ekstra medarbejdere i kosmetik og lingeri og tøjafdelingerne og vin og spiritus!

Meningsmålinger har ingen betydning og fortæller intet!

Danskernes forbrug er det afgørende!

Vil vi fortsat have de fødevarer som fødevareindustrien producerer i Danmark?

Mælk, yoghurt, kernemælk, smør, skyr, ost, kefir, honning, havregryn, you name it, ???

Alt kan importeres! Endda helt fra Argentina!

Men hjælper det på det såkaldte menneskeskabte klimaforandringer???

I Norge er det selvforsynende med statsstøtte på norske fødevarer.

En politik som nordmændene uophørligt har ført siden 2. verdenskrig, hvor nordmændene på den hårde måde lærte hvad sult er!

I Danmark trænger de forkælede byboere til at lære sult at kende, så de på deres bare knæ vil komme kravlende ud til de danske gårde og bede om en liter mælk til deres babyer og småbørn.

To % af BNP så er vi sikret imod Putin og Rusland!

Jotak!

Hvilke forpligtelser har lille Danmark i forsvaret af Norden og Skandinavien!

I Norge har de olie og fisk og vandkraft. I Sverige stål og tømmer og vandkraft. I Finland tømmer og stålsat vilje.

Men hvad har vi så i lille Danmark?

Tilsyneladende intet forsvar for nuværende! Lidt fisk! Masser af medicin! Og vigtigst af alt fødevarer til 35 millioner mennesker! Og Maersk til at transportere fødevarerne!

Dansk landbrug er strategisk vigtigt for Skandinavien og Østersølandene og Nordeuropa!

Byboere kan kun tænke på gylle, kosmetik og modetøj og rødvin!

Dansk vin smager af pis!

Dansk landbrug er bare pis!

Dansk landbrug er bare gylle!

Og kommer krigen, ja, så sender Trump bare de sorte soldater til Europa og befrier os som i 1945, alt imens storbyens seje gutter får sig en “fed”.

Den eneste fordel ved at lukke dansk landbrug er at det vil gå op for storbyboerne at de danske søer og åer og fjorde vil forblive lige så forurenede som de er i forvejen!

Sjovt nok!

Forskerne fra storbyuniversiteterne må arbejde ud fra andre teorier!

Pilen peger pludselig på dem selv!

Alt imens de vandrer på thailandske strande iført modetøj fra Kina og spisende flødeis fra Argentina!

Musketer-eden i NATO må stå sin prøve!

Hvem fanden gider forsvare de selvpromoverende og co2 uskyldige danskere?

Jens fra landet har for længst meldt fra!

Byboerne må sejle deres egen sø!

Alt imens de russiske droner farer fra højhus til højhus!

På landet lever de fedt i små økologiske samfund!

Her er noget af værdi for russerne at hente!

Ivan sulter som aldrig før!

Se det var en helt anden historie!

Med Parisaftalerne om 25% reduktion af landbruget og 35% af Europa udlagt til skov og hede og fredede havområder, ja så kommer Ivan den Grusomme til at sulte igen!

Verdens gang bliver rimelig forudsigelig!

Jeg beholder mine 20 Tønder land!

Og byder Ivan velkommen!

Danskerne var alligevel ikke interesseret!

Flovt!

Næ, nej!

Forudsigeligt!

Som amen i kirken!

Hvis det til den tid må bruges!

Thi:

At bruge ordet amen efter bibeloplæsning betyder, at sandheden af det oplæste bekræftes.

Om danskere mener der er noget at forsvare når Ivan kommer, ja, det kan jo kun minkavlerne tale med om!

En uvildig kommission vil formentlig ikke kunne nå til nogen beslutning, førend landet er besat og Ivan kan glæde sig over de resterende økologiske produkter langt ovre i Vestjylland!

Det danske landbrug ejes af 0,6% af den danske befolkning. De besidder hele 60% af alt dansk landjord. 60%. Her bliver der år efter år fyldt tusindevis af ton kemikalier i jorden, for at sikre et profitabelt høstudbytte. Men regningen for forureningen bliver sendt til resten af befolkningen gennem flere og flere drikkevandsboringer, som må lukke grundet forurening af grundvandet med kemikalier fra landbruget, et ødelagt vand- og havmiljø med iltsvind og fiskedø som konsekvens. Her i weekenden har man lige begravet Vejle fjord, som er afgået ved døden på den bekostning.

Noget må ske. Men det sker ikke. I over 30 år har man forsøgt at stoppe det. For iltsvind og fiskedø er langt fra noget nyt. Det samme gælder forurening af grundvandet. Men landbruget og deres lobbyister har været umulig at råbe op. Godt støttet af Venstre, som er medansvarlig for de ødelæggelser Danmark har været udsat for.

At det forsætter er uholdbar. At 60% af Danmark bruges på landbrug er uholdbar, hvis vi skal have bare en lille smule natur. Landbruget må og skal reduceres i omfang og langt mere jord frigives til natur. Jord, som skal opkøbes og ejes af staten - Os alle sammen.