Politiken lægger gerne spalter til ledige og ugennemtænkte synspunkter. Et aktuelt eksempel leverer avisens egen kronikredaktør Marcus Rubin med klummen ”Drop idylliseringen af livet på landet. Det rigtige Danmark ligger på stenbroen”.

Livet med 'flat white' på stenbroen er mest normalt

Ifølge redaktøren er det storbyliv, som han lever, den mest almindelige måde at leve på. Med indkøb i Torvehallerne, arbejdsplads på Rådhuspladsen og en bolig centralt i hovedstaden, for som redaktøren skriver: ”Sagen er jo, at det er mig, der rent statistisk er den almindelige. Det er mig, der lever et – måske lidt mere udpræget – almindeligt moderne dansk eller vestligt liv.”

Hvilken statistik redaktøren har haft i tankerne

Hvilken statistik redaktøren har haft i tankerne, står hen i det uvisse. Til gengæld underbygger han sin påstand om, hvor almindelig han er (trods sin ualmindelig dyre livsstil) ved at inkludere en række mindre provinsbyer. De bruges belejligt til at puste antallet af danske storbyboere op: 

”Mere end halvdelen af den danske befolkning bor i København og de største 30 byer – og omkring en fjerdedel i selve Storkøbenhavn.” Det må vel at mærke være byer som Holstebro, Viborg og Næstved, som Rubin mener underbygger hans påstand om, at folk lægger afstand til livet på landet for at leve på stenbroen med ”flat white”  og ”cold brew-kaffe”(?).

De store virksomheder ligger i landområderne 

Redaktøren hævder, at det ”er byerne og især København, der driver væksten og udviklingen i samfundet.” Naturligvis bidrager byerne og deres indbyggere. Men langt størstedelen af de eksportkroner, der tjenes hjem til Danmark, sikres af virksomheder langt fra Rådhuspladsen.

Næsten hver anden eksportkrone kommer fra ProduktionsDanmarks virksomheder, som ligger i industrikvarterer og landområder. Grundfos, Umicore, Danfoss, Kamstrup, Novozymes, Cimbria, Nordisk Staal, Novo Nordisk, Hundested Propeller, Vestas, Siemens, Velux, Iron Pump, Velux, Haldor Topsøe, Trelleborg og tusindvis af andre små og store virksomheder i landområderne bidrager for alvor til kongerigets finansielle bundlinje.

Det er helt unødvendigt at opstille en modsætning mellem by og land i Danmark

Det er helt unødvendigt at opstille en modsætning mellem by og land i Danmark. Derfor kan Rubins krigserklæring mod landområderne også undre. Redaktøren skriver påtaget udglattende, at det ene ikke er finere end det andet, men samtidig negligerer han landområdernes betydning for samfundsøkonomien.

Endelig er det en nedladende tone om folk, der foretrækker en tilværelse på landet, som redaktøren slår an: ”Hvis du er typen, der finder ro og livets mening i at se en mælkebøtte gro eller sidde på en sten og holde øje med billerne og edderkopperne, så det er fint med mig.” Tror redaktøren virkelig, at det er essensen af, hvad landområderne har at byde på?

Måske det er Politiken, der er provinsiel?

I så fald er det vist redaktøren selv, som er den virkeligt provinsielle. For læseren er det svært at gennemskue, hvad Rubins formål med klummen egentlig er.

Til gengæld understreger klummen fint, at mangfoldighed på Politikens redaktion mest er et plusord, når der er et eksotisk eller identitetspolitisk aspekt, mens den halvdel af befolkningen, der lever uden for de større byer, betragtes som et levn fra fortiden hvis levevis evolutionen vil gøre det af med, når gentrificeringen er fuldbragt.