10.000 flere fattige børn efter kontanthjælpsloft

Selvom kontanthjælpsloftet kun var trådt i kraft i en begrænset del af 2016, førte det til en stigning i børnefattigdommen på næsten 30 procent.
Siden indførelsen af kontanthjælpsloftet er der blevet 10.000 flere fattige børn. Det viser en ny analyse fra AE-Rådet. Og AE-Rådet forventer, at det tal stiger yderligere de kommende år. De fulde konsekvenser af kontanthjælpsloftet er nemlig slet ikke slået igennem i de tal, tænketanken netop har offentliggjort.

Stigningen i børnefattigdom står i skarp kontrast til de løfter, som Venstre afgav før folketingsvalget i 2015. Her lød det fra partiets finansordfører Peter Christensen, at ”Lars Løkke har sat to streger under, at vi ikke kommer til at føre en politik, der bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse”.

AE-Rådets opgørelse viser antallet af såkaldt et-årsfattige, det vil sige personer som gennem et år, i dette tilfælde 2016, har levet under fattigdomsgrænsen. Der var i alt 48.300 børn som levede under fattigdomsgrænsen i 2016, mens det samlede antal af danskere, som levede under fattigdomsgrænsen, var på næsten 200.000 personer.

Forventer stigning på 67 procent
Kontanthjælpsloftet trådte i kraft i oktober 2016, og betød, at der blev indført et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kunne modtage i samlet støtte. Det ramte især mange enlige forsørgere på kontanthjælp, som blandt andet blev trukket i boligstøtte som konsekvens af loftet.

Selvom kontanthjælpsloftet altså kun var i kraft i tre måneder af 2016, så viser tallene, at det fik drastiske konsekvenser for børnefattigdommen i Danmark. Antallet af børn, som lever under fattigdomsgrænsen, steg fra 37.800 i 2015 til 48.300 i 2016. En stigning på 10.500 børn eller cirka 28 procent. Ifølge AE-Rådet kan en stor del af denne stigning tilskrives kontanthjælpsloftet.

Modsat 2016, så har kontanthjælpsloftet været i kraft i hele 2017, og derfor forventer AE-Rådet også, at endnu flere børn vil være havnet i fattigdom, når 2017-tallene tikker ind. AE-Rådet skønner, at 63.000 børn ville have levet under fattigdomsgrænsen, hvis kontanthjælpsloftet havde været gældende i alle 12 måneder af 2016. Det vil sige en stigning på 67 procent i forhold til 2015.

Dermed er børnefattigdommen nu på sit højeste niveau i de år, AE-Rådet har undersøgt. Antallet af fattige børn steg år for år op gennem nullerne, hvor der også var indført et kontanthjælpsloft. Det blev afskaffet af SFR-regeringen med virkning fra 2012, og herefter fulgte nogle år, hvor antallet af fattige børn faldt. Nu er udviklingen altså vendt endnu engang.

Venstre afskaffede fattigdomsgrænse
AE-Rådet bruger en såkaldt relativ fattigdomsgrænse til at opgøre antallet af etårs-fattige. Ifølge grænsen er en familie fattig, hvis den har en samlet indkomst på mindre end 50 procent af medianindkomsten i Danmark, det vil sige den ”midterste” indkomst i samfundet, og ikke har en formue på over 100.000 kroner.

Indkomsten opgøres på husstandsniveau og korrigeres derfor, så der tages højde for ’stordriftsfordele’ i større familier. For en enlig uden børn var grænsen i 2013 på 110.100 kroner, mens den for en familie med eksempelvis to voksne og to børn er på 252.900 kroner.

SFR-regeringen indførte i 2013 en officiel fattigdomsgrænse. Ifølge grænsen er man fattig, når man i tre år har haft en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten. Opgjort på denne måde er antallet af fattige børn 9.200, hvilket også er en stigning i forhold til tidligere år. Her er det selvsagt vanskeligere at se en effekt af kontanthjælpsloftet, da det endnu ikke har været i kraft i tre år.

Efter regeringsskiftet i 2015 valgte den nytiltrådte social- og indenrigsminister Karen Ellemann i 2015 at afskaffe fattigdomsgrænsen. Det skete umiddelbart inden den blå blok vedtog kontanthjælpsloftet, hvilket førte til massiv kritik fra både politikere og organisationer, som mente, at regeringen netop afskaffede fattigdomsgrænsen for at dække over den stigning i fattigdommen, især børnefattigdommen, som ville følge i kølvandet på kontanthjælpsloftet.

Regeringen vil bruge pengene fra kontanthjælpsloftet, cirka én milliard kroner, på at sænke skatten på arbejde. Det svarer ifølge AE-Rådets beregninger til, at skatten for en gennemsnitsdansker kan sænkes med cirka 80 kroner om måneden.


Kommentarer fra Facebook

Annonce