Gårsdagens regeringsgrundlag var næppe præsenteret, før Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, omtalte det som ”et liberalt festskrift”. Den på papiret mest liberalistiske regering i årtier har løftet tæppet for de tiltag, der skal gennemføres de kommende år. Men hvor i regeringsgrundlaget finder man konkret de liberalistiske aftryk? Netavisen Pio har samlet ti liberalistiske aftryk i regeringsgrundlaget:

1. Den offentlige sektor skal fylde mindre
Det fremgår direkte af regeringsgrundlaget, at ”den offentlige sektor skal fylde mindre” i fremtiden. Regeringen skriver ganske vist, at det offentlige forbrug skal vokse, men samtidig at ”de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien”. Dels vil regeringen lade det offentlige forbrug vokse langsommere end den private, og dels lægger regeringen op til at skære ned på overførselsindkomster såsom folkepension og SU.

2. Offentlig vækst mindre end befolkningsudvikling
Selv den baskende vækst i den offentlige sektor på 0,3 procent, som regeringen lægger op til, rækker ikke til at dække det såkaldte demografiske træk, det vil sige presset på den offentlige sektor som følge af især flere ældre, som igen medfører øgede udgifter til ældre- og sundhedsområdet. Ifølge regeringen egne tal bør væksten være 0,6 procent om året for at følge befolkningsudviklingen, altså dobbelt så meget som det, regeringen lægger op til. Ifølge AE-Rådet svarer de 0,3 procent reelt til en besparelse på cirka 14 milliarder kroner i 2025.

3. Nedskæringer på pensionsområdet
Regeringen vil genoplive den tidligere Venstreregerings ønske om at hæve pensionsalderen. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen vil med afsæt i udspillet DK2025 – Et stærkere Danmark komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet.”

4. Topskatten skal fylde mindre
Det tidligere regeringsgrundlags ambition om at sænke marginalskatten med fem procentpoint er blevet afløst af en mere rund formulering om, at ”Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag”. Der lægges op til at hæve grænsen for at betale topskat idet regeringen vil gennemføre en reform der ”markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.”

5. Nedskæringer på SU-området
Også når det gælder de studerende, fastholdes den tidligere Venstreregerings ønske om at skære ned. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at ”tilpasse SU’en til niveauet i andre lande og samtidig fastholde, at alle har gode muligheder for at uddanne sig. SUsystemets robusthed er presset af blandt andet en stigende tilstrømning af udenlandske studerende. Regeringen vil med afsæt i udspillet Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en.”

6. Besparelser på uddannelsesområdet
Regeringen fastholder, at ”alle større driftsområder vil fortsat være omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct.” om året. Den tidligere Venstreregeringen udvidede sidste år omprioriteringsbidraget til også at gælde uddannelsesområdet, og dagens melding betyder, at eksempelvis erhvervsskoler, gymnasier og universiteter også i årene fremover skal til lommerne år for år. Det drejer sig om adskillige milliarder kroner frem mod 2020.

7. Lavere skat for erhvervslivet
Regeringen stiller erhvervslivet store skattelettelser i udsigt. Blandt andet lægger regeringen op til at fjerne arveafgiften i virksomheder: ”Regeringens ambition er at tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo og gaveafgift eller overdragelsesafgift.”. Regeringen vil derudover ”lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025.”

8. Deregulering af finanssektoren
Regeringen åbner i regeringsgrundlaget op for at deregulere finanssektoren: ”Regeringen vil igangsætte et eftersyn af den finansielle regulering med henblik på at afdække, om der er en fornuftig balance mellem de administrative byrder og de samfundsøkonomiske gevinster”, hedder det i regeringsgrundlaget.

9. Flere udbud og privatiseringer
Regeringen vil sætte turbo på udbud, udlicitering og privatisering i den offentlige sektor. Det hedder blandt andet, at ”Regeringen vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner (...) Vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal.” Det hedder endvidere, at ”staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder. Derfor er det regeringens mål, at staten som udgangspunkt skal afhænde sådanne selskaber. Regeringen ønsker at privatisere TV2, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 20152018 udløber.”

10. Mere tilskud til privatskoler
Liberal Alliance har ved de seneste to finanslove gjort det til et centralt mål at få afsat flere penge til privatskolerne. Det er lykkedes, idet det offentlige tilskud er blevet øget i både 2015 og 2015. Og tilskuddet skal endnu højere op, står der i regeringsgrundlaget: ”Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere.”.