Annonce

10 nye minkbesætninger smittet med covid-19

Nu 265 smittede minkbesætninger
10 nye minkbesætninger er smittet med covid-19 i det seneste døgn. Dermed er i alt 265 minkbesætninger smittet med covid-19.

Det viser dagens opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

coronasmitten blandt mink har spredt sig til en ny kommune, nemlig Hedensted Kommune i Midtjylland

Opgørelsen viser også, at coronasmitten blandt mink har spredt sig til en ny kommune, nemlig Hedensted Kommune i Midtjylland. Faktisk er hele tre besætninger i Hedensted nu smittet med covid-19, oplyser Fødevarestyrelsen.

Dermed er der coronasmittede mink i 22 forskellige kommuner. Kommunerne ligger spredt rundt om i det meste af Jylland, de fleste af de covid-19-smittede minkbesætninger findes dog fortsat i Nord- og Vestjylland.

Ifølge Fødevarestyrelsen var der 145 smittede minkbesætninger pr. 23. oktober. Det betyder, at yderligere 120 minkbesætninger er blevet smittet med covid-19 på 21 dage. Alene de seneste fire døgn er 36 nye minkbesætninger smittet.

placeholder

 

Mistanke om at smitten har bredt sig til Norddjus

Fødevarestyrelsen oplyser, at den yderligere har mistanke om at andre 22 minkbesætninger er smittede.

Fødevarestyrelsen har blandt andet mistanke til en besætning i Glesborg i Norddjurs Kommune. Djursland har hidtil været skånet for covid-19-smittede minkbesætninger.

Ud over at tre nye minkbesætninger i Hedensted Kommune er smittet, så er det yderligere syv minkbesætninger i Vestjylland, som nu er konstaterede smittet.

De ti nye smittede minkfarme ligger altså alle uden for de syv nærmest nedlukkede kommuner i Nordjylland.

 

Smittede besætninger i hele Jylland

Fødevarestyrelsen har torsdag eftermiddag udsendt en oversigt over covid-19 smittede minkbesætninger i Danmark. Oversigten viser, at der nu er 265 minkbesætninger, der er smittede med covid-19. 

De smittede minkfarme fordeler sig over store dele af Jylland - dog med langt de fleste i Nordjylland og 11 i Syd- og Sønderjylland.

De smittede minkbesætninger ligger i 22 forskellige kommuner.

Nordjylland: I alt 188

Frederikshavn Kommune: 37

Hjørring Kommune: 44

Brønderslev Kommune: 16

Jammerbugt Kommune: 39

Morsø Kommune: 2

Rebild Kommune: 2

Læsø Kommune: 4

Allborg Kommune: 12

Vesthimmerlands Kommune: 13

Thisted Kommune: 19

Midtjylland: 66

Lemvig Kommune: 2

Ringkjøbing-Skjern Kommune: 25

Herning Kommune: 6

Hedensted Kommune: 3

Holstebro Kommune: 16

Ikast-Brande Kommune: 6

Skive Kommune: 2

Struer Kommune: 6

Syd- og Sønderjylland: 11

Esbjerg Kommune: 4

Billund Kommune: 3

Varde Kommune: 2

Vejle Kommune: 2

Kilde: Fødevarestyrelsen

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det forekommer mig at der rejser sig et spørgsmål om hvordan smitten bevæger sig f.eks. fra Nordjylland til Hedensted? Foregår det med leverancer af f.eks. foder? Med dyrlæger? Med rejsende arbejdskraft? Familiebesøg? Offentligt tilsyn? Journalister?
Hvis smitten pludseligt også slår ned i landets bestand af andre dyr, f.eks. hunde og katte? Heste, køer - høns? vil panikken så rigtig tage fat? Skal vi derefter have kødløse dage hver dag i et år f.eks.?

Det forekommer mig at der rejser sig et spørgsmål om hvordan smitten bevæger sig f.eks. fra Nordjylland til Hedensted? Foregår det med leverancer af f.eks. foder? Med dyrlæger? Med rejsende arbejdskraft? Familiebesøg? Offentligt tilsyn? Journalister?
Hvis smitten pludseligt også slår ned i landets bestand af andre dyr, f.eks. hunde og katte? Heste, køer - høns? vil panikken så rigtig tage fat? Skal vi derefter have kødløse dage hver dag i et år f.eks.?

Man kunne forestille sig at der reelt set skjules noget væsentligt omkring CORONA ...Er CORONA i virkeligheden LUFTBÅREN ?????? Såfremt det er tilfældet bliver det pludseligt logisk hvorfor snart samtlige mink i landet er smittet. Eller kan det ligefrem tænkes at virus ALLEREDE ER dukket op ude i selve naturen blandt fugle,ræve,vilde mårdyr,andet vildt samt gnavere ??? Uanset hvordan minkene blver smittet kan man vist roligt sige at det giver fuld mening når regeringen ønsker alle Danmarks mink aflivet.

Ja man gør sig sine tanker!
Er det de myndighedspersoner (kontrollanter), der ikke har fået foretaget en Corona-test, der i virkeligheden har slæbt smitten fra den ene farm til den anden!! Måger og andre fugle har også været på tale, der blev vist ikke fundet noget brugbart bevis!
Da problemerne opstod, var der vel ikke så meget rejsende arbejdskraft, der er vel først i pelsningssæsonen. Foderet er vel frikendt.