Annonce

10 politiske tirsdagssnyheder, du ikke må gå glip af

Netavisen Pio har samlet de ti mest relevante, interessante og opsigtsvækkende nyheder, debatindlæg og kommentarer fra dagens gang i dansk politik.
1. Dagens gang junkjournalistik. Berlingske Business bringer en artikel om, at væksten i produktiviteten i Norge og Sverige i de kommende år vil være højere end i Danmark. Og hvem får man så til at kommentete på artiklen? Cheføkonom Mads Lundby Hansen der ikke overraskende mener, at både selskabsskatten og topskatten skal ned. Journalistik på automatpilot.

2. Dagens pseudoakademiske forsøg på at piske en stemning op. Klummeskribent Eva Agnete Selsing mener, at frygten for vold får folk til at sidde bange og utrygge og umælende i deres hjem, imens voldelige gadebander og kriminelle med indvandrerrødder styrer gaden. En påstand på trods af at antallet af anmeldte voldstilfælde er faldende og en undersøgelse, så sent som i går, viste at de fleste københavnere ikke føler sig specielt utrygge .

3. Dagens tal: 19.000. Antal færre danskere på offentlig forsørgelse i første kvartal i år sammenlignet med første kvartal sidste år.

4. Dagens historie fra Venstre om regeringen. Gruppeformand Kristian Jensen (og Søren Pind) på Facebook om en forfærdelig sag, hvor en ung somalier har voldtaget to små piger, men som ikke er end med en udvisningsdom. Kristian Jensen skriver "Hvorfor har regeringen slækket så meget på reglerne, at en 18 årig, som har voldtaget et barn ikke bliver udvist?". Problemet er bare, at 1) Kristian Jensen kan/vil ikke svare på hvilken lov det er der er blevet slækket på og 2) forbrydelsen blev begået med det regelsæt som VK-regeringen havde fastlagt og forbrydere dømmes efter de regler, der er gældende når forbrydelsen bliver begået.

5. Dagens skyldige i middelalderkultur. En undersøgelse viser,  at næsten hver tredje unge indvandrerkvinde har den opfattelse, at deres forældre ikke vil have de får en kæreste, før de bliver gift. Forelagt den undersøgelse peger Venstre Inger Støjberg  fingre af ligestillingsminister Manu Sareen (B): "Han (Manu Sareeen) har brugt sin tid på at diskutere, om piger tager skade af at lege med lyserødt Lego. Eller på at kritisere pavevalget og sammenligne Vatikanet med Iran".

6. Dagens fælles front for skatteunddragere. Tre socialdemokrater foreslår, at man giver en belønning til folk der afslører skattesnyderi i virksomheder, ligesom man har belønninger til andre, der hjælper med at opklare forbrydelser. Det fik straks samlet oppositionen i en fælles front. "Vi skal bekæmpe skatteunddragelse, og det gør vi også. Men vi skal ikke opfordre til flere ulovligheder. Det er at gøre op med grundlæggende retsprincipper. Det virker meget voldsomt," siger Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen og bakkes op af Brian Mikkelsen (C) og Ole Birk Olesen (LA), der forudser, at forsmåede medarbejdere vil bruge det som hævn mod arbejdsgivere.

7. Dagens nye parti: Solidaritet. For dem der mener, at Enhedslisten er rykket for langt imod højre er der nu en god løsning på vej. initiativtagerne skriver på Facebook: ”eNHEDSLISTEN HAR DET SIDSTE ÅR STILLE OG ROLIG FORANDRET SIN POLITIK OG FOR NOGLE AF OS ER TUREN MOD HØJRE GANSKE SIMPELT IKKE DEN RIGTIGE VEJ - VI STOPPER OP OG SKABER DET NYE PARTI solidaritet.”.

8. Dagens meget sære familiefoto. Hånden op, hånden ned? Lederne af G8-landene mødtes i Nordirland. Da det blev tid til det officielle foto fra begivenheden kneb det dig lidt med koordineringen og så så det bare lidt mystisk ud.

9. Dagens undersøgelse, der på alle mulige måder, får en til forundret at sige hvordan klarer de dog det? En undersøgelse fra EU viser, at hele 22% af den europæiske befolkning mellem 16 og 74 aldrig har været på nettet, hverken via computer, tablet eller mobil.

10. Dagens fuldt, helt og dækkende fødselsdagvideo. Statsministeren og finansministeren sender en video-fødselsdagshilsen til Poul Nyrup i anledning af hans 70-års fødselsdag. Tillykke med fødselsdagen.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet