10 ting som Thorning afslører i sin nye bog

Den tidligere statsminister gør comeback til den politiske debat med ny bog om ligestilling, magt og sex.
Foto: Friends of Europe, Flikr
“Feminisme hang i luften, det var noget, jeg indåndede,” skriver Helle Thorning-Schmidt i ny bog.
“Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne”, som Helle Thorning-Schmidt fortalte på Socialdemokratiets kongres i 2012, og i en ny bog, “Blondinens betragtninger”, indfrier den tidligere statsminister nu løftet.

Her deler Helle Thorning-Schmidt, som har forklaret, at hun blander sig uden om indenrigspolitik efter ikke længere at befinde sig "på matriklen,” sine egne oplevelser og overvejelser om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo - og bare tidsånden.

“Når jeg hører folk sige, at vi har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare i hvilket år var det, at vi kom i mål,” lyder det fra Danmarks første kvindelige statsminister.

Helle Thorning-Schmidt, som i dag er medformand for Facebooks Tilsynsråd og sidder i flere bestyrelser samt rådgiver virksomheder, har været feminist, siden hun var 12 år, og hørte Shit & Chanel og læste Suzanne Brøgger, Herdis Møllehave og Erica Jong, før hun fattede, hvad bøgerne egentlig handlede om.

“Feminisme hang i luften, det var noget, jeg indåndede,” skriver Helle Thorning-Schmidt.

Styrke i mit senere liv

“Det blev tidligt en del af mit verdensbillede, og jeg tror, det har været med til at give mig styrke i mit senere liv, i forhold til mænd, i forhold til kvinder og i politik.”

I bogen afslører Helle Thorning-Schmidt blandt andet, at… 

Tidl. franske præsident tog hende på låret

Som ung, daværende medlem af Europa-Parlament havde Helle Thorning-Schmidt den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing til bords ved en middag på den franske ambassade i København.

Valéry Giscard d’Estaing var på det tidspunkt – fra 2002 til 2003 – formand for Det Europæiske Konvent, hvis opgave det var at udforme en europæisk forfatningstraktat, og Helle Thorning-Schmidt sad selv i konventet. Det var med andre ord en fin, officiel middag, og hun sad til højbords.

“Midt i det hele mærkede jeg, at Giscard d’Estaing sad og tog mig på låret under bordet,” skriver Helle Thorning-Schmidt.

Hvad sker der?

“Det var helt vildt. Jeg tænkte: Hvad sker der? Jeg fik flyttet mig, og så holdt det op.”

Derudover beskriver Helle Thorning-Schmidt to episoder fra sin tid i Bruxelles som først assistent for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet og siden selv medlem af parlamentet, hvor hendes grænser blev overskredet.

Den ene gang stod Helle Thorning-Schmidt lænet ind over et bord og ordnede nogle papirer, da hendes godt 20 år ældre chef kom ind i lokalet og henkastet sagde noget i retning af, at hun ikke måtte stå sådan, for så kunne han slet ikke hverken koncentrere sig eller styre sig.

Den anden gang stod Helle Thorning-Schmidt og vaskede op i et tekøkken, da en anden chef gik forbi med en sammenrullet avis i hånden, som han med et grin daskede hende bagi med, da han passerede.

“Jeg skældte de to ældre mænd godt og grundigt ud i begge situationer,” skriver Helle Thorning-Schmidt.

“Fordi deres opførsel var totalt upassende, ikke fordi jeg følte, at jeg havde været udsat for et stort overgreb eller for noget, jeg ikke selv kunne håndtere. Det var bare virkelig dum og unødvendig opførsel. Det forstod de godt, for jeg var tydelig.”

Skidefuld og på cykel 

Helle Thorning-Schmidt føler, at hun på en række områder i løbet af sine år som statsminister blev behandlet anderledes end hendes mandlige forgængere.

At Helle Thorning-Schmidt i stort og småt ofte blev bedømt på sit køn.

Hvilket er den forskelsbehandling af mænd og kvinder i samme situation, som i USA kaldes gender punishing. Med andre ord bliver mænd lettere tilgivet, hvorimod kvinder ofte falder hårdt og hurtigt, når de fejler.

Betalt nye dyre kjoler og undertøj

“Jeg er overbevist om, at hvis jeg i min statsministertid havde været på forsiden af formiddagsaviserne med en historie om, at den socialdemokratiske partikasse havde betalt nye dyre kjoler og undertøj til mig for i omegnen af 150.000 kroner, havde jeg hverken været partileder eller statsminister dagen efter,” skriver Helle Thorning-Schmidt med henvisning til forgængeren på posten, Lars Løkke Rasmussen.

“Overskrifterne havde helt sikkert også været grovere, end de var i Løkkes tilfælde. Eller hvis jeg var blevet fotograferet beruset på cykel på Rådhuspladsen. Det havde afsluttet min politiske karriere.”  

Turde ikke tage kampen

Fordi Helle Thorning-Schmidt netop var den første kvindelige statsminister, kunne hun ikke samtidig kan være den, der tog ligestillingskampen fra dag til dag.

I hvert fald ikke lige så frit og vedholdende, som hun ellers ville have kunnet gøre det.

“Hvis jeg havde talt ofte og engageret om køn og ulighed, da jeg var partileder, ville det efter min bedste overbevisning have forhindret mig i at blive valgt som statsminister,” skriver Helle Thorning-Schmidt.

Det var tiden ikke til

“Så kan man indvende, at jeg dermed gik på kompromis for at vinde magten, og det er sandt. Det gjorde jeg. I en ideel verden ville jeg have været i stand til begge dele, både at tale den feministiske sag og at blive statsminister. Men det var tiden ikke til i de år. Og så valgte jeg.” 

Samtidig ville Helle Thorning-Schmidt ikke reduceres til alene at være sit køn. Det var vigtigt for hende fra starten at understrege, at hun ikke var kvindepolitiker, men politiker.

Ligesom mændene.

Gucci-Helle

Af samme grund var Helle Thorning-Schmidt, som hendes tidligere kollega i Europa-Parlamentet Freddy Blak havde døbt Gucci-Helle, bevidst om, at hun let risikerede ikke at blive taget seriøst.

“Det var jeg bekymret for fra første dag,” forklarer Helle Thorning-Schmidt, som også altid klædte sig konservativt og passende til lejligheden, i knælange nederdele og pæne bluser. Aldrig lårkort, aldrig nedringet og aldrig for røde læber.

Kold og distanceret

“Og det betød, at jeg måske - i befolkningens øjne - endte ovre i den modsatte grøft. For kontrolleret. Jeg blev opfattet som kold og distanceret”.

Hvilket aldrig var et problem for Helle Thorning-Schmidts mandlige kollegaer. I hvert fald mindes hun aldrig at have hørt nogle efterspørge at mærke Anders Fogh Rasmussen bedre.

Frank Jensen

Helle Thorning-Schmidt mener, at flere mænd, som er blevet fældet af #metoo-debatten, kunne have overlevet, hvis de havde givet en god undskyldning.

Hvis man har gjort noget, der var dumt eller forkert, så handler det om at lære at sige undskyld. Også når ydmygelsen er stor, og det kan være svært at give en oprigtig undskyldning.

Hvilket også gjaldt Københavns tidligere overborgmester, Frank Jensen.

Han var modig

“Jeg har arbejdet tæt sammen med Frank Jensen og holder meget af ham som menneske, og jeg synes, han var modig, da han kaldte sig selv en seriekrænker,” skriver Helle Thorning-Schmidt.

“Netop derfor forstod jeg ikke, hvorfor heller ikke han kunne sige undskyld på en dybfølt måde og tage ansvar, da hans #metoo-sag rullede på rådhuset i København.”

Jeppe Kofod

Af samme grund var det også rigtigt at give Jeppe Kofod hans ordførerskaber tilbage, efter at han i først omgang var blevet frataget disse efter at have haft sex med en 15-årig pige, i forbindelse med at han havde holdt et oplæg for unge socialdemokrater på en højskole i Esbjerg. Jeppe Kofod var på det tidspunkt selv 34 år.

Efterfølgende blev Jeppe Kofod Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, ligesom han som bekendt siden blev udenrigsminister.

“I forbindelse med #metoo-bølgen kom sagen til debat igen, i forhold til om det kunne forsvares, at Jeppe var udenrigsminister, med den historie, han havde med i bagagen,” skriver Helle Thorning-Schmidt.

Plads til at lære

“Det mener jeg godt, at det kan – forudsat at en undskyldning er oprigtig, og at der ikke er flere sager, vil jeg holde fast i, at vi skal have plads til at lære af vores fejl, komme videre og blive bedre.” 

Men Socialdemokratiet burde allerede dengang have undersøgt kulturen i partiet og ikke mindst i dets ungdomsorganisation, DSU, til bunds i stedet for at behandle det som et enkeltstående tilfælde. Vi vidste bare ikke bedre, lyder det i dag fra Helle Thorning-Schmidt.

Carsten Hansen

Til gengæld fortryder den tidligere socialdemokratiske formand, at Socialdemokratiet - på hendes vagt - indgik en tavshedsklausul i sagen om Carsten Hansens chikane af Louise Kwang, der arbejdede som sekretær, efter at han til en fest havde sagt og gjort nogle upassende ting.

Helle Thorning-Schmidt har siden talt med mange kvinder, der har oplevet at blive mødt med et krav om tavshedsklausuler - herunder Louise Kwang - og fået indblik i, hvor meget det forlænger følelsen af ubehag og får den grænseoverskridende adfærd til at blive siddende i kroppen og selvtilliden.  

Det, at man ikke kan få en ordentlig offentlig undskyldning, og at man ikke må tale med sine nærmeste om det, der er sket, gør blot det hele endnu værre.

Savnede Ritt

I årene som først partiformand og siden statsminister savnede Helle Thorning-Schmidt støtte fra andre kvinder.

Der var ingen dele af kvindebevægelsen, der sagde: “Nu spænder vi et sikkerhedsnet ud under hende for en god ordens skyld, for hun står trods alt ret alene som den første kvinde på posten.” 

Der var enkelte kvinder, som var der for Helle Thorning-Schmidt – kvinde til kvinde – men der var ikke nogen samlet organiseret opbakning.

Ikke mindst Ritt Bjerregaard, som Helle Thorning-Schmidt ellers i lang tid havde et godt forhold til, og som havde hjulpet hende til sit første valg til Europa-Parlamentet, og som hun havde kæmpet aktivt for at få valgt til overborgmester i København, glimrede ved sit fravær.  

“Jeg siger ikke, at jeg skulle fredes politisk,” skriver Helle Thorning-Schmidt.

Desværre nej

“Alle, uanset køn, er naturligvis i deres gode ret til at være uenige med mig og give udtryk for det. Men når jeg bliver spurgt, om jeg som Socialdemokratiets første kvindelige leder og landets første kvindelige statsminister mødte opbakning fra kvindebevægelsen eller fra toneangivende kvinder i mit eget parti, kan svaret ikke være andet end et: Desværre nej.” 

Selv forsøgte Helle Thorning-Schmidt efter bedste evne at efterleve princippet om at bakke andre kvinder op, da hun var statsminister. Hvilket blandt andet kom Mette Frederiksen til gode.  

“Det er velkendt, at Mette Frederiksen ikke altid var enig i hverken min politiske linje eller i min måde at håndtere tingene på, og at hun på nogle punkter decideret modarbejdede mig,” hedder det i bogen.

“Og det er lige så velkendt, at Mette havde min position i partiet og i Statsministeriet i sigte til sig selv. Set i det lys var det ikke altid fantastisk at have hende med på magtfulde poster, først i ledelsen i Socialdemokratiet og senere i to vigtige ministerier i regeringen. Men hun var dygtig – og kvinde – og derfor skulle hun selvfølgelig frem i rækkerne.”  

Ændrede stemme

Helle Thorning-Schmidts stemme lå, især da hun var yngre, lidt for lyst, i forhold til hvad folk forbinder med autoritet og magt.

Samtidig talte hun også for hurtigt og med en lyd fra den københavnske vestegn. Folk opfattede derfor stemmen som piget, og det pigede vil ingen have, når det gælder et job med den tyngde, det har at være statsminister. Så har man per definition ikke den rette autoritet.

Derfor besluttede Helle Thorning-Schmidts ledelsesteam tidligt i hendes formandstid, at hun skulle gå til stemmetræning. De gjorde det diskret. Helle Thorning-Schmidt havde en rigtig god stemmelærer, og hun lærte at bruge maven bedre og få en dybere stemme og samtidig slide mindre på den.

Datteren, Johanna, syntes, at det er helt forfærdeligt og ekstremt sexistisk, at moderen gik til stemmetræning, hvilket hun godt forstod. Men det var bare sådan, det var.

Nederlag satte hende fri

Valgnederlaget i 2015 - og Helle Thorning-Schmidts farvel til politik - har betydet, at hun føler sig fri til at blande sig i kønsdebatten og vise flere sider af sig selv

“Der, hvor det bliver spændende, er, når kvinder kan være kvinder i de fora, der tages beslutninger i,” skriver den tidligere statsminister.

Jeg vil tages seriøst

“Som kvinde bør jeg simpelthen ikke blive mødt med et krav om at være tilbageholdende med min kvindelighed, hvis jeg vil tages seriøst.”

Helle Thorning-Schmidt, “BLONDINENS BETRAGTNINGER – om køn, feminisme og #metoo”, udkommer mandag på Forlaget 28B ApS
 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Fire stjerner fra Politiken, bogen lyder interessant. Helle Thorning er en modig og dygtig kvinde på mange felter, det bliver spændende at læse hendes bog, en hun selv har skrevet, ikke som de andre, som er lavet af journalister. Og Mette Frederiksen og hun lærte vel at respektere hinanden, på trods af deres forskellighed på mange felter. Ritt var illoyal, men som en kommentatorer ynder at sige, vil du have en ven i politik, så køb en hund.

Helle,
"... og dygtig kvinde ...", afhænger af øjnene der ser.
"... hendes bog, en hun selv har skrevet ...", det udelukker jo kildekritik, ikke?
Jeg mener nu at Helle Thorning er opmærksomhedssøgende; hun er bange for at blive glemt.

Nej det behøver hun ikke. Hun headhuntes til sine poster her og der. Tror slet ikke hun gider, det som Løkke gør. Hun vi med værdighed, løb ikke ud af bagdøren, og har taget de tæv hun fik med oprejst pande.

"... headhuntes ...". Mon ikke det mere er pga kendis-effekten end evnerne?

'... ansat som direktør for Save the Children International, ... varetog posten som direktør i godt 3 år, ...',
jvf. https://da.wikipedia.org/wiki/Helle_Thorning-Schmidt Interessant læsning om hendes 'sager'.

I min terminologi er hun 'blank'.

Kommentar:

Først Tillykke med bogen !

Jeg må ærligt sige, at det jeg husker tidligerer Statsminister Helle Thorning og Socialdemokratiet for er, at de stemte for forringelser på Efterlønsordningen ultimo december 2011...

I ovenstående indslag om Carsten Hansen, så husker alle i Danmark vel hans vælgerbedrag over for de Fynske vælgerer m.m. Da Carsten Hansen for åben TV - Skærm, underskrev et brev til vælgerne at, hvis han blev valgt ind på Christiansborg ville Akutafdelingen på Svendborg Sygehus ikke blive nedlagt...

Nu blev Carsten Hansen så valgt ind på Christiansborg og, hvad gjorde Carsten Hansen så, han svigtede sine vælgerer og Akutafdelingen blev alligevel nedlagt...

Det er et vælgersvigt i sådan en grad, at man ikke mere har politisk tillid til Carsten Hansen, som selvfølgelig også resulterede i, at Carsten Hansen ikke blev valgt ind på Christiansborg ved næste valg på grund af sit vælgerbedrag...

Det resulterede også i, at Carsten Hansen blev kaldt den Fynske Müncchausen...

God Dag,
Erling Drews...

Hun får fem stjerner ud af seks, og ros for sin mod, er begavet skrevet, anmelder Søs Marie Seerup.

Annonce