1. Dagens dårligste forslag. Ole Sohn fejrede sin indmeldelse i Socialdemokratiet med i Jyllandsposten at foreslå en ny samfundskontrakt, hvor lønstigningerne tages af bordet, erhvervsskatterne fastfryses og den offentlige sektor slankes til fordel for lettelser i virksomhedernes udgifter. Denne herlighed skal foregå over ikke mindre end en ti års periode: ”Hvis skatter og afgifter holdes i ro, har virksomhederne bedre mulighed for at skabe job. For når rammerne er stabile, er virksomhederne mere villige til at foretage investeringer”. Det eneste man undrer sig over er, hvorfor han ikke foreslår det i en tyve-, tredive- eller halvtredsårs periode? Det var måske ikke overraskende, at Liberal Alliance inviterede Sohn til at slutte sig til dem.

2. Dagens aftale. Den nye klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) kunne i dag præsentere en ny aftale om klimaloven med opbakning fra Enhedslisten, SF og De Konservative. Loven indebærer blandt andet, at CO2-udledningen skal reduceres med 40 procent inden 2020 samt etableringen af et uafhængigt klimaråd, der skal ’agere vagthund’ over den førte klimapolitik. Det er godt. Rigtig godt faktisk.

3. Dagens økonomiske beslutning. Den Europæiske Centralbank (ECB) annoncerede i dag, at den ikke ville sænke renten yderligere. Dette er exceptionelt dårlige nyheder, da en løs pengepolitik er stort set det eneste, der forhindrer eurozonen i at synke ned i en ond spiral af faldende priser og højere arbejdsløshed.

4. Dagens røvfuld. Det var ikke just en begejstret reaktion, der mødte Ole Sohns nye forslag. Fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lød det blandt andet på facebook: ”Kære Ole. Vigtig debat. Private arbejdspladser; ja tak! Regeringen er som bekendt i fuld gang. Men du tager fejl. Det er ikke lønmodtagerne, der har skabt den krise, som vi i fællesskab er på vej til at kæmpe os ud af. Og svaret er ikke for et lønmodtagerparti som Socialdemokratiet at blande sig i løndannelsen eller at lade et Fogh-rigidt princip afgøre, hvad danske lønmodtagere kan få i løn de næste 10 år”. Reaktionerne fra andre var – hvordan skal vi formulere det – betydeligt mindre høflige og benyttede sig at et grovere ordvalg.

5. Dagens splittelse. De Konservatives deltagelse i den nye klimalov, betyder at de borgerlige partier er svært splittede. Oppositionens leder Lars Løkke Rasmussen (V) bandede og svovlede således over de grønnere målsætninger: ”Vi (oplever) danske virksomheder, som slås i hård konkurrence og har højere energiprise end deres konkurrenter i udlandet. (..) Det kommer vi til at diskutere med regeringen i det her forår. Vi skal have gjort noget ved energiafgifterne i den vækstpakke, vi skal lave til foråret. Der kan man kalde det ambitiøst, naivt eller spændende, at målsætningerne nu bliver hævet. Det er ikke noget, vi i Venstre på nogen måde føler os forpligtet af”. Én eller anden journalist burde på et tidspunkt spørge Løkke om, hvordan han på den ene side ønsker at adressere klimaproblemerne, og på den anden side kæmper imod hvert et grønt tiltag, som er blevet fremlagt.

6. Dagens internationale debatindlæg. Nobelpristageren i økonomi Joseph Stiglitz mener ikke, at den begyndende vækst indvarsler enden på vores økonomiske problemer: “On both sides of the Atlantic, GDP is likely to grow considerably faster this year than in 2013. But, before leaders who embraced austerity policies open the champagne and toast themselves, they should examine where we are and consider the near-irreparable damage that these policies have caused. (..) But even these numbers do not tell the full story of how bad things are, because GDP is not a good measure of success. Far more relevant is what is happening to household incomes. Median real income in the US is below its level in 1989, a quarter-century ago; median income for full-time male workers is lower now than it was more than 40 years ago. (..)The underlying fundamental problems could get worse – and many are. Inequality leads to weak demand; widening inequality weakens demand even more; and, in most countries, including the US, the crisis has only worsened inequality”. Så det vigtigste er ikke kun vækst, men også fordelingen af den. Det burde være selvindlysende for de fleste.

7. Dagens afsløring. Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere pralet af, at han siden sin tiltræden som formand for organisationen GGGI har fået ryddet op i det korruptionslignende økonomiske rod: ”Jeg har passet mit arbejde, og vi er godt i gang med at rydde op i den organisation”. Dette lyder umiddelbart som en smuk historie. Problemet er blot, at Udenrigsministeriet i dag har meddelt Rigsrevisionen, at klimaorganisationen stadig kæmper med et stort økonomisk rod. Så langt for Lars Løkkes evner ud i at håndtere penge …

8. Dagens offensiv. SF’s sundhedsordfører, Özlem Cekic, beskylder i dag regeringen for at ”sidde på hænderne” i forhold til at forbedre transkønnede personers rettigheder: ”Vi mener, der er brug for en handlingsplan for transkønnede i Danmark, så vi ikke ser dem som psykisk syge og ikke kræver, at de lader sig kastrere for at få et cpr-nummer, der passer til deres udseende”. Hvordan pokker kan man anklage regeringen for at være fodslæbende, når man forlod den for mindre end en uge siden? Udover det grænseløse hykleri tvivler redaktionen også på, at det er initiativer af denne karakter, der vil genrejse partiets opbakning blandt vælgerne.

9. Dagens beroligende udmelding. Flere partier frygter nu, at salget af selskabet Nets – der blandt andet står bag dagligdagsordninger som betalingsservice, dankortet og NemID – vil underminere det nuværende billige og velfungerende betalingssystem, som danskerne nyder godt af. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) beder alle om at slå koldt vand i blodet: ”Såfremt Nets bliver solgt, vil den fremtidige ejer – ligesom Nets er i dag – dermed være underlagt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Finanstilsynets tilsyn i forhold til overholdelse af gældende regler samt Nationalbankens generelle overvågning af betalingsinfrastrukturen”. Hvad han ikke tilføjede var, at Annette Vilhelmsen forhandlede den aftale på plads, som hun nu selv undsiger.

10. Dagens ironi. De Radikale har i kølvandet på regeringsomdannelsen rystet posen med ordførerposterne, hvilket har resulteret i, at den nye Ida Auken er blevet erhvervsordfører og EU-ordfører. Det er svært ikke at trække på smilebåndet af, at en tidligere SF’er, der for blot få dage, måneder og år siden var lodret imod blandt andet euroen, nu skal repræsentere Folketingets suverænt mest eurofile parti.

11. Dagens støtte. SF-veteranen Steen Gade bakker i dag også op om Pia Olsen Dyhr som ny formand for det kriseramte parti: ”Hun har sine ben og fødder godt plantet både i den røde og i den grønne del af politikken”. Da den nuværende gruppeformand Pernille Vigsø Bagge og den tidligere formand Holger K. Nielsen også har givet hende deres støtte, ligner det mere og mere en kåring – så det ville være virkelig uheldigt, hvis hun også forlader partiet.