Annonce

14 unge socialdemokrater: Bekæmp uligheden – hæv arveskatten

Det skuffer os, at regeringen ikke tager den stigende ulighed alvorligt, mener en gruppe unge socialdemokrater.
Foto: Folketingets TV.
SVM-regeringens tre partiledere Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke i folketingssalen, januar 2023
Som unge socialdemokrater anser vi økonomisk lighed som en helt afgørende forudsætning for et retfærdigt samfund for alle.

Hvis de rigeste stikker af, mens vi andre efterlades på perronen, sætter det vores tillid til hinanden under pres. Det må aldrig blive størrelsen på dine forældres pengepung, der afgør dine muligheder i livet.

De seneste år har de rigeste danskere oplevet en massiv velstandsfremgang, mens rengøringsassistenterne og slagteriarbejderne kæmper med at betale indkøb og elregninger.

Uligheden er steget i hele vores levetid. Kløfterne i vores samfund vokser, og sammenhængskraften er truet.

Vi bor mere opdelt, går i skole mere opdelt og har vidt forskellige muligheder i livet.

Regering skuffer

Det skuffer os derfor, at regeringen ikke tager den stigende ulighed alvorligt. Og endnu værre: Regeringen vil gennemføre nye reformer, som øger uligheden endnu mere.

Det gælder for eksempel lettelser i topskatten og ikke mindst milliardgaver til de største familieejede virksomheder.

For ejerne af LEGO betyder det en skattelettelse på 13 milliarder kroner, når virksomheden går i arv til næste generation.

Lønmodtagerne betaler gildet med dårligere muligheder for tidlig pension og afskaffelsen af store bededag. Det er skævt.

I stedet for at give arveskattelettelser til Danfoss, LEGO og Mærsk, bør regeringen indføre en højere beskatning af arv – både på familieejede virksomheder og helt generelt.

De fleste danskere arver meget små beløb, og det skal de selvfølgelig have mulighed for uden at blive beskattet urimeligt hårdt.

Men når velhavende rigmænd arver millioner af kroner og et sommerhus i Saint-Tropez, er det kun retfærdigt, at de betaler en højere arveafgift. Der er brug for en progressiv beskatning af arv. Det vil begrænse uligheden og skabe et mere retfærdigt samfund.

 

Indlægget er skrevet af Mads Hvidbjerg, Tue Jacobsen, Sebastian Schwartz, Ida Bille, Sune Schou Holm, Daniel Thomasen, Isak Horsens, Sofie-Patrizia Jørgensen Bojsen, Ella Heunicke Groes, Naja Lynge Nemeth, Josephine Guldager, Anthon Berentzen, Esther Marie Heunicke og Harismi Balandram. Alle medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Mads Hvidbjerg er international sekretær og forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det væsentligste problem med arveafgiften er at klimaet måske i særlig grad svigtes- ved en ekstra afgift!

Opsparede penge og midler bevarer klimaet! Opsparet kapital og formuer er i princippet en udsættelse af klimabelastningen!

Der hvor gode socialdemokrater har rejst hver en krone bort og svinet miljø og klima til, således at der intet er at arve for den næste generation, ja, der har kloge virksomhedsejere udsat formuen til kommende generationer, således at de kan beslutte at spare yderligere op eller bruge co2 aftrykket i egen generation!

De unge socialdemokrater burde først og fremmest spørge egne forældre og bedsteforældre, hvorfor det var nødvendigt at fyre hele formuen af, således st der ikke var noget co2 til børn, børnebørn og oldebørn!

En god socialdemokrat sagde engang så rigtigt til mig:

“Er der noget efter mig, har jeg gjort noget forkert!”

Det værste er at han mener det!

Tre årlige ferierejser sørger for at der bliver lukket og slukket inden han når de 76 år!

Med et kedeligt monotont arbejde vil manden ud og se verden og prøve alle dens muligheder af!

Præcist som Mogensen og Christiansen i tv2s Tirsdagsanalysen!

Det klimaet i virkeligheden efterspørger er formuer og kapital der ikke bruges, men blot står og hygger sig på alverdens bank-computere!

Straks tallene omsættes stiger CO2 aftrykket!

Og det tåler klimaet og jordkloden jo ikke!

Forbrug er lig højere jordklodetemperatur!

Så måske de unge socialdemokrater skulle tænke lidt mere på klimaet og lade folks formuer i fred!

Det holder varmen nede!

Intet andet!

Lighed har måske netop i alt for mange årtier fået socialdemokrater og andet godtfolk til at bruge hver en krone der kunne skaffes fra rig og fattig og fyret det af med maksimal co2 aftryk og den ene dårlige FN rapport om klimaet efter den anden!

Tiden er til sparsommelighed og formuer!

Det holder klimaaftrykket nede!

Hvis LEGO bruger pengene på formel 1, dyre flytransporter af heste, investeringer i storforbrugende venner, ja, så er sagen jo en helt anden!

Så kan Nicolai Wammen passe bedre på pengene i statskassen, sammen med de 13 milliarder der er kommet ekstra ind i momsen for den dyre strøm det seneste år!

Store Bededag havde efter sigende det største co2 aftryk af alle årets 365 dage!

Tror da pokker at flertalsregeringen afskaffede den?

Thorkild Livrem er kommet for at blive!

For rige som fattige!

“Når pengene i kisten klinger,
straks CO2’en ud af sjælen springer!”

Med mindre…

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har bygget Nordeuropas største solcellepark ved Bur.

Gode formuende folk der tænker langt længere end socialdemokrater!

Tænk de eksisterer!

Og udretter mere end hele venstrefløjen for klimaet i Danmark!

Med mindre alle socialdemokrater i Danmark holde en stille hjemme-sommerferie i år!

Det mindsker klimaaftrykket med samme antal ton co2 som Povlsens nye solcellepark!

Sådan er verden så forunderlig!

Lige i alt det ulige!

Jeg er som næsten altid helt enig med DSUerne.

Nu har Danfoss, LEGO og Mærsk jo betalt rigtig mange millioner til lobbyister, som har påvirket tidligere regeringer til at de kan slippe for alt for meget i arveafgift på deres 3 cifrede millard formuer. De har gjort det forståeligt, at de ikke har råd til det med alle de udgifter de har. Alt er jo så dyrt i Danmark. Har du nogensinde haft rengørings- og havehjælp så ved du hvad jeg taler om. Meget meget dyrt.

Hvordan skal milliardærerne overleve, hvis de skal betale en rimmelig arveafgift?

Det er så hårdt at være milliardær i Danmark at mange må flygter ud af landet og søge asyl i lande med lempelige skatter for milliardærerne.