En ny analyse fra Arbejdebevægelsens Erhvervsråd viser, at bundlinjen efter 15 års reformer af indkomstskatten er, at de 10 procent rigeste har fået en gevinst 41.000 kroner. Ser man på de 10 procent fattigste, så er deres gevinst på 900 kroner.

Analysen viser, at den største gevinst er gået til den rigeste procent, der i gennemsnit har fået over 95.000 kroner årligt i gevinst fra lettelsen af indkomstskatten.

Afskaffelsen af mellemskatten er den ændring, der har givet den største gevinst til de rigeste. Alene det har givet en gevinst på over 20.000 kroner for de 10 procent rigeste, og en lettelse på over 60.000 kroner for den allerrigeste procent.

Udover ændringerne i indkomstskattesystemet, så skriver AE-Rådet, at de rigeste danskere også er blevet begunstiget af skattestoppet på ejendomsværdibeskatningen og stigningsbegrænsninger på grundskylden. To elementer som ifølge de økonomiske vismænd har givet de rigeste 10 procent en samlet årlig gevinst på knap 13.000 kroner.

Rødvins- og rugbrødsreformer
I løbet af 00’erne blev der lavet tre skattereformer, hvor de to første begge løftede grænsen for mellemskatten, og i 2010 blev mellemskatten helt afskaffet. Samtidig blev beskæftigelsesfradraget indført og topskattegrænsen blev løftet. Også Thorning-regeringens såkaldte ”rugbrødsreform” fra 2012 indeholdt stigning i beskæftigelsesfradraget og en yderligere forhøjelse af grænsen for hvornår man skal betale topskat.

I samme periode er der også blevet indført en række skattestigninger, som har været med til at finansiere lettelserne. Personfradraget er blevet reduceret, rentefradraget er blevet mindre ligesom de ligningsmæssige fradrag er blevet mindre. Derudover er der indført et loft over indbetalinger på ratepensioner samt aftrapning af børnechecken.

Men på bundlinjen står altså, at danskerne betaler en væsentligt mindre andel af deres arbejdsindkomst i skat i dag, end de gjorde i 2001. Og at det i høj grad er dem med de højeste indkomster, der har fået den største gevinst.

Læs hele analysen her.