1700 sager i register mod social dumping skal genoptages

Udenlandske virksomheder har i 10 år fået bøder for ikke anmelde sig til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Nu skal bøderne betales tilbage.
Foto: Colourbox
Løsningen på virksomhedernes mangel på arbejdskraft er ikke at hente billig af slagsen hertil, lyder det fra FH.
Arbejdstilsynet skal nu i gang med genoptage 1700 sager fra en tiårig periode, hvor udenlandske virksomheder, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, har fået bøder for ikke at have anmeldt sig til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Det oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg, efter at Rigsadvokaten har taget stilling til konsekvenserne af en nylig dom fra Højesteret, der har underkendt praksissen.

Alle straffesager om overtrædelser af anmeldelsespligten

“Det er Rigsadvokatens konklusion, at alle straffesager om overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT, der er begået i perioden fra den 1. januar 2011 og til og med den 24. juni 2019, skal genoptages,” skriver Peter Hummelgaard.

RUT-registeret skal give myndighederne bedre muligheder for at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark, overholder de danske regler om arbejdsmiljø og skat. Hvis virksomhederne ikke anmelder sig i RUT, ved myndighederne ikke, at de er i landet, og kan derfor ikke tjekke, om de overholder reglerne på arbejdsmarkedet.

Udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark, skal således overholde de samme regler som danske virksomheder.

12,4 mio. kr

Ifølge Peter Hummelgaard er Arbejdstilsynet allerede i gang med genoptagelses- og tilbagebetalingsarbejdet og vurderingen lyder, at der har været 1700 sager i perioden, som forventes berørt af Højesterets dom. Arbejdet forventes afsluttet med udgangen af 2021.

Kan indebære, at beløbet ændres

“De økonomiske konsekvenser i forbindelse med tilbagebetalingen af bødeforelæggene estimeres til at være omkring 12,4 mio. kr., men en nærmere gennemgang af sagerne kan indebære, at beløbet ændres,” skriver beskæftigelsesministeren.   

Peter Hummelgaard vil sende et såkaldt aktstykke til Folketingets finansudvalg, når tilbagebetalingen har fundet sted.

Gik til Højesteret

Højesteret afgjorde således i november, at enkeltpersoner ikke længere skal kunne tjekke østeuropæiske firmaer på danske byggepladser i RUT-registret.

Der var tale om en sag anlagt af staten mod det polske selskab BIC Electric, der ikke havde indberettet rettidigt til RUT-registret, og som i første omgang blev idømt idømt en bøde på 20.000 kroner i byretten for den manglende indberetning. Men både Landsretten - og senere Højesteret - mente, at det nuværende system giver danske virksomheder en fordel i konkurrencen mod udenlandske selskaber, da de kan se, hvor de arbejder.

Konsekvensen er derfor blevet, at private borgere og danske virksomheder ikke længere skal have lov til at se, hvor udenlandske firmaer arbejder i Danmark. Fagbevægelse, Skat og Arbejdstilsynet kan dog stadig godt få adgang til oplysningerne, og 3F har tidligere understreget, at dommen ikke for alvor svækker kampen mod social dumping.

Men almindelige danskere vil altså ikke længere kunne tjekke, hvem der står for ombygningen af deres hus og dermed kunne undgå underbetaling af østeuropæiske håndværkere.

En vigtig, principiel karakter

At sagen endte hos landets øverste domstol er ikke en hverdagsforteelse. Det kræver således en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, før en sag får lov at komme så langt i retssystemet. Kravet er, at sagen har “en vigtig, principiel karakter.”

Den seneste store faglige sag, der endte for Højesteret, var sagen om Ubers chauffører, der kørte ulovlig pirattaxi i Københavns gader i perioden fra 2014 og til 2017.

EU vil begrænse RUT

Parallelt med denne sag sendte EU-Kommissionen i 2018 en såkaldt åbningsskrivelse med krav om, at selvstændige erhvervsdrivende ikke længere skal registreres i RUT-registret.

Ifølge EU-Kommissionen bryder det danske RUT-register EU’s regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser, altså at der ikke skal være en masse bøvl og konkurrenceforvridning, hvis man vil hyre arbejdere i andre lande.

Den kritik har den danske regering forsøgt at imødegå ved ny lovgivning. Her er pligten til at lade sig registrere i RUT målrettet til brancher med “en væsentlig risiko for, at udenlandske selvstændige overtræder reglerne på arbejdsmarkedet”. Det gælder blandt andet for selvstændige i byggeriet, der altså fortsat skal registreres.

RUT-registret

Det lovmæssige grundlag for RUT er udstationeringsloven, som hører under Beskæftigelsesministeriet.

  • Det er Erhvervsstyrelsen, der står for driften af RUT og for den elektroniske anmeldeløsning på www.virk.dk/rut, som udenlandske virksomheder skal bruge, når de anmelder sig i RUT.
  • Arbejdstilsynet har tilsynspligten i forhold til den udenlandske virksomheds overholdelse af RUT-anmeldepligten. Det betyder, at Arbejdstilsynet undersøger sager om manglende overholdelse af anmeldepligten og videregiver sagerne til politiet sammen med en indstilling om bødeforlæg. Arbejdstilsynet kan afgøre ukomplicerede sager ved at sende virksomheden et administrativt bødeforlæg.
  • Politiet har ansvaret for at håndhæve hvervgiverens pligt om at underrette Arbejdstilsynet om manglende dokumentation for, at den udenlandske virksomhed har foretaget anmeldelse til RUT. Arbejdstilsynet underretter politiet om de oplysninger, som Arbejdstilsynet kommer i besiddelse af i forbindelse med deres undersøgelse af den udenlandske virksomheds forhold. Men Arbejdstilsynet kommer ikke med en indstilling i disse sager.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce