Det seneste års tilnærmelser mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har skabt spænding forud for kommunalvalget. Kan det forstærkede landspolitiske samarbejde give sig udslag i nye kommunale samarbejder mellem de to partier, som kan betyde at Dansk Folkeparti svinger over og støtter en socialdemokratisk borgmester i de kommuner, hvor partiet indtil nu har støttet en Venstreborgmester?

”Jeg forventer mig flere konstitueringsaftaler end ved sidste kommunalvalg. Der er nogle kommuner, hvor der nok vil komme skred i samarbejdet mellem DF og S, når man ser, at vi på landsplan taler godt med hinanden og kan samarbejde”, sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl for nylig til Ugebrevet A4.

Også den socialdemokratiske partiformand, Mette Frederiksen, ser gode perspektiver i et fremtidigt S-DF-samarbejde i kommunerne: ”Jeg kan mærke, når jeg kommer rundt i landet, at der er et rigtig godt samarbejde mellem socialdemokrater og lokale folk fra Dansk Folkeparti”.

Og faktisk vil det heller ikke være helt så nyskabende. I mange kommuner har samarbejdet mellem de to partier faktisk været mere fremskredent, end tilfældet har været på Christiansborg. Faktisk skete det efter valget i 2013 hele 18 kommuner, altså knap hver femte, at en socialdemokratisk borgmester konstituerede sig med Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti som tungen på vægtskålen i Hvidovre
I et enkelt tilfælde var Dansk Folkeparti direkte årsag til, at borgmesterposten endte hos en socialdemokrat, selvom der egentlig var ”blåt” flertal i kommunalbestyrelsen. Det var nemlig tilfældet i Hvidovre kommune.

Her fik Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten tilsammen 10 ud af kommunalbestyrelsens 21 mandater, mens Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og den borgerlige lokalliste Hvidovrelisten fik 11 mandater.

De fire blå partier var i valgforbund sammen, og dermed så den socialdemokratiske borgmester Helle Adelborg så ud til at være færdig. Men Dansk Folkepartis Mikkel Dencker valgte at lade partiets fem mandater pege på Adelborg, som herefter konstituerede sig sammen med SF og Dansk Folkeparti.

Gode erfaringer i Fredensborg
I Fredensborg kommune har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti været i valgforbund i både 2009 og 2013, og det vil de være igen til november, fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen til Netavisen Pio. Der er tale om et såkaldt åbent teknisk valgforbund, hvor også lokallisten ’Borgernes stemme’ er repræsenteret. Dansk Folkeparti er også, sammen med alle byrådets øvrige partier, med i den konstitueringsaftale, der gjorde Thomas Lykke Pedersen til borgmester.

Vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde, blandt andet i forhold til infrastrukturen i Fredensborg og i forhold indsatsen over for socialt udsatte

”Samarbejdet har fungeret rigtig fint. Vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde, blandt andet i forhold til infrastrukturen i Fredensborg og i forhold indsatsen over for socialt udsatte. De har også været med i alle de budgetforlig, vi har lavet”, fortæller han.

Thomas Lykke Pedersen fortæller, at der har været bred opbakning til samarbejdet med Dansk Folkeparti. ”Vi har jo i virkeligheden været lidt foran udviklingen i resten af landet. Det vi har gjort de sidste valgperioder, er jo nu ved at brede sig til det landspolitiske og til andre kommuner.”

Konsensus på de bløde velfærdsområder
På Lolland blev socialdemokraten Holger Schou Rasmussen borgmester efter 2013-valget, selvom der faktisk var blå flertal i kommunalbestyrelsen. Uenighed i den borgerlige lejr mellem Venstre og Konservative førte dog til, at Venstre sammen med Dansk Folkeparti lavede en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet.

”Det har været et super samarbejde med Dansk Folkeparti. Det er mest på de nationale dagsordener, at vi af og til støder sammen. Men kommunalt har vi haft et rigtig fint samarbejde, for eksempel på hele det sociale område, og vi kan generelt finde konsensus på de bløde velfærdsområder”, fortalte Holger Schou Rasmussen for nylig til Netavisen Pio.

I de resterende kommuner var Dansk Folkeparti ikke i valgforbund eller med til at flytte magten fra blå til rød blok. I 13 kommuner fik Socialdemokratiet flertal sammen med de røde partier, men valgte alligevel at lave en bred konstitueringsaftale der også inkluderede Dansk Folkeparti, ja flere steder endda samtlige af byrådets partier.

Det har været et super samarbejde med Dansk Folkeparti

Det drejer sig om Tårnby, Furesø, Rødovre, Brøndby, Albertslund, Horsens, Holstebro, Favrskov, Norddjurs, Roskilde, Odsherred, Fredericia og Middelfart. I både Ishøj og Herlev fik Socialdemokratiet absolut flertal. Alligevel valgte partiet i begge kommuner at lave konstituering med Dansk Folkeparti, og i Herlevs tilfælde også med Venstre. Til gengæld blev venstrefløjen ikke en del af konstitueringerne.

Selvom Dansk Folkeparti altså ikke var afgørende for at få magten i disse kommuner, kan der selvfølgelig være andre årsager til, at man konstituerer sig bredt – eksempelvis at kunne kontrollere flest mulig udvalgsposter eller ønske om at formidle et bredt samarbejde i løbet af valgperioden.

Flere konstitueringer i vente til november?
Der er altså allerede en række eksempler på, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti samarbejder rundt om i kommunerne. Alt fra at Dansk Folkeparti er en del af en bred konstituering med alle partier i byrådet, over Dansk Folkeparti i valgforbund med Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti der bryder med de øvrige blå partier og bakker op bag en socialdemokratisk borgmester.  I den forstand er udviklingen i lokalpolitik i virkeligheden gået hurtigere end udviklingen i landspolitik.

Alligevel må den seneste tids landspolitiske tilnærmelser alt andet lige øge sandsynligheden for mere lokalt samarbejde. Og som vi tidligere har peget på her på Netavisen Pio, så kan Dansk Folkeparti afgøre magten i en lang række kommuner, og i flere af kommunerne har de allerede mere end antydet, at de kan være på vej til at skifte hest. Dermed kan vejen altså være banet for flere socialdemokratiske borgmestre, hvis brikkerne falder rigtigt ud til november.