En af de mest sejlivede myter i nyere dansk politik går på, at det var de nordatlantiske mandater, som sikrede Socialdemokraterne valgsejren i 1998. Særligt i øjeblikket, hvor meningsmålingerne spår dødt løb mellem rød og blå blok, spekulerer mange kommentatorer i, om de nordatlantiske mandater kan blive afgørende for udfaldet.

Eksempelvis skrev Jyllands-Posten en artikel med overskriften ”Da folketingsvalget i 1998 blev afgjort af 176 stemmer”, at ”Da alle stemmer kort før midnat var talt op, stod det klart, at vælgerne i Nordatlanten, skulle afgøre valget. Med blot 176 personlige stemmer til forskel vandt den færøske socialdemokrat Jóannes Eidesgaard over lagmand Edmund Joensen fra det borgerlige Sambandspartiet”.

Men valget i 1998 blev afgjort i Danmark, hvor rød blok vandt med 15.000 stemmer og ét enkelt mandat. Det sikrede Poul Nyrup Rasmussen fire år mere som statsminister.

Nyrup vandt det ”danske” valg med 15.000 stemmer
Ved valget 8. marts 1998 fik de fire partier (Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten), der støttede Nyrup som statsminister, 1.704.213 stemmer. Omvendt fik de seks partier (Venstre, De Konservative, CD, Kristelig Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet) tilsammen 1.688.883 stemmer. Altså et rødt flertal på 15.330 stemmer, og det mandatfordeling på 88-87 i rød bloks favør.

Der var endda et ’stemmespild’ i den røde lejr, fordi partiet Demokratisk Fornyelse, der pegede på Poul Nyrup Rasmussen som statsminister, kun opnåede 10.768 stemmer og derfor var langt fra spærregrænsen. I forhold til 1994-valget betød resultatet, at rød blok gik samlet set ét mandat tilbage, mens blå blok gik to mandater frem (løsgængeren Jakob Haugaard genopstillede ikke). Resultatet af det ”danske” valg var altså en beskeden men klar sejr til rød blok.

Nordatlanten endte 2-2
På Færøerne kæmpede tre partier om de to mandater: Folkeflokken og Sambandspartiet, der lidt forenklet kan sammenlignes med henholdsvis De Konservative og Venstre, samt Socialdemokratiet. I 1994 gik mandaterne til de to førstnævnte partier, og indgik derfor begge i den blå lejr.

Ved valget i 1998 blev Folkeflokken igen det største parti med 5.569 stemmer, og satte sig dermed på det første mandat. Det andet mandat snuppede Socialdemokratiet med 4.689 stemmer, mens Sambandspartiet kun fik 4.510 stemmer og derfor ikke noget mandat. Dermed sprang et mandat fra rød til blå blok. Og kun 90 vælgere skulle altså have sat krydset ved Sambandspartiet frem for Socialdemokratiet, for at Uffe Ellemann-Jensen havde kunnet tælle til 90 mandater.

På Grønland endte valget, præcis som i 1994, med ét mandat til Siumut, der støtter Socialdemokraterne, og ét mandat til Atassut, der støtter Venstre.  Samlet set endte valget i Nordatlanten derfor uafgjort med to mandater til hver blok. Dermed blev den samlede stilling 90-89, og Nyrup kunne se frem til (knap) fire år mere som statsminister.

Sejr i Århus med kun 58 stemmer
Selvom det altså utvivlsomt var i Danmark, og ikke i Nordatlanten, at Nyrup sejrede, så har det alligevel i eftertiden været de nordatlantiske mandater, som er blevet husket tydeligst fra valget i 1998.

Det er der formentlig to grunde til. For det første, at de færøske Socialdemokrater erobrede mandatet, hvilket jo blev set som en ændring af status quo. Men faktisk var der snarere tale om en genopretning. I nyere tid er det faktisk kun i 1994, at det er lykkedes den to blå partier at erobre begge mandater. Det normale billede er, at Færøerne fordeler mandaterne med ét til hver blok.

Man kan naturligvis hævde, at hvis ikke Socialdemokraterne på Færøerne havde vundet et mandat, så var Nyrup ikke blevet statsminister. Man kan også sige, at hvis ikke Nyrups eget parti var gået et mandat frem i Danmark, så var han ikke blevet statsminister. Det er eksempelvis interessant at se på Århus Amtskreds, hvor Socialdemokratiet, takket været et kanonvalg til miljøminister Svend Auken, gik med cirka 20.000 stemmer i forhold til 1994-valget og dermed erobrede et ekstra mandat.

Det er også rigtigt, at valget på Færøerne var meget tæt. Som nævnt var det blot 179 stemmer der afgjorde, at mandatet endte hos Nyrups fløj. Men faktisk var der valgkredse i Danmark, hvor afgørelsen var endnu tættere. Igen kan vi kigge på Århus Amtskreds, hvor blot 58 stemmer afgjorde, at kredsens 16. og sidste mandat gik til De Radikale for næsen af De Konservative (De Konservative blev dog formentlig kompenseret gennem tillægsmandater).

Så ingen tvivl om, at valget på Færøerne var både spændende og dramatisk. Men det var ikke i Nordatlanten, at Nyrup vandt 1998-valget. Det var i Danmark.