Forstå nyt karakterkrav: 2 giver adgang til gymnasiet

Det centrale element i den nye gymnasiereform er indførelsen af et karakterkrav på 2 ved folkeskolens afgangseksamen. Det svarer til det krav, Socialdemokraterne fremsatte forud for forhandlingerne, mens de blå partier ønskede et betydeligt højere krav.
2, 3, 4, 5, 6. Partierne uddannelsesordførere slyngede i kølvandet på fredagens aftale om en gymnasiereform om sig med tal, talte i munden på hinanden og rystede på hovedet af hinanden i en sådan grad, at de måbende journalister havde vanskeligt ved at finde ud af, hvad der egentlig var aftalt. Eller om det i det hele taget var den samme aftale, de havde skrevet under på.

Helt overordnet er der ingen tvivl om, at den nye reform gør det vanskeligere at komme ind på gymnasiet. Det har imidlertid også været ønsket fra samtlige partier, undtagen Alternativet og Enhedslisten, som ikke er med i aftalen.

Det helt store stridspunkt havde frem til afslutningen derfor heller ikke været spørgsmålet om, hvorvidt der fremover skal være et karakterkrav, men spørgsmålet om, hvor højt karakterkravet skulle sættes.

En stor del af forvirringen over aftalen bunder i, at der i aftalen opereres med to forskellige karaktergennemsnit:

1) Et karaktergennemsnit for standpunktskarakterer, der ligger til grund for uddannelsesparathedsvurderingen. Det er i dag på 4, og bliver fremover 5.

2) Et karaktergennemsnit for folkeskolens afgangsprøve (afgangseksamen). Der er i dag ikke noget krav, og kravet bliver fremover 2.

Gennem hele forhandlingsforløbet har det været karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen som striden har stået om: Socialdemokraterne, Radikale og SF ønskede karakterkrav på 2, regeringen på 4, mens Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønskede det endnu højere.

I sidste ende endte karakterkravet ved folkeskolens afgangseksamen på 2, og dermed trak Socialdemokraterne og SF det længste strå.

Når de blå partier alligevel hævdede at have fået deres vilje, så skyldes det, at karaktergennemsnittet der ligger til grund for uddannelsesvurderingen blev hævet fra 4 til 5. Det var imidlertid ikke noget, de blå partier insisterede på før til allersidst, og må derfor betragtes som et plaster på såret, fordi partierne måtte acceptere karaktergennemsnittet på 2 ved folkeskolens afgangseksamen.

Uddannelsesparathedsvurdering: Karakterkrav hæves fra 4 til 5
Skolerne skal allerede i dag udarbejde en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering af, hvorvidt eleven opfylder de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at starter på en gymnasial uddannelse.

I dag fremgår det af bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering (§ 8), at ”elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, jf. lov om folkeskolen, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat.”.

I den nye aftale hedder det, at ”For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx, opfylde et minimumkarakterkrav på 5,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering”. For HF er kravet 4. Det er altså her, at karakteren 5 kommer i spil.

Karakterkravet står imidlertid ikke alene, men dækker netop kun over de faglige forudsætninger. Også elevens sociale og personlige forudsætninger indgår i vurderingen (§ 10), eksempelvis ”motivation for uddannelse og lyst til læring”, selvstændighed, ansvarlighed, mødestabilitet, samarbejdsevne, respekt og tolerance.

I dag laves uddannelsesparathedsvurderingen på baggrund af standpunktskarakterer fra 8. klasse. Fremover vil den blive lavet på baggrund af standpunktskarakterer fra både 8. og 9. klasse.

Eksamen: Der indføres karakterkrav på 2
Hvor en positiv uddannelsesvurdering i dag er nok til at få adgang til gymnasiet, vil adgangen fremover også afhænge af eksamenskarakteren.

Elever, der har en positiv uddannelsesvurdering, får krav på at blive optaget på en ungdomsuddannelse, hvis de mindst opnår karakteren 2 i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen.

Dog gælder det, at hvis karakteren ligger mellem 2 og 3, så er eleven ”forpligtet til at gennemføre en vejledningssamtale med henblik på at udfordre elevernes valg af ungdomsuddannelse, hvorefter eleven har krav på optagelse på en ungdomsuddannelse, eleven ønsker”. Eleven har altså et krav på at blive optaget, uanset udfaldet af samtalen.

Elever, der ikke har en positiv uddannelsesvurdering, kan alligevel komme i gymnasiet, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 6 i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen.

HF giver fortsat adgang til universiteter
Ud over spørgsmålet om karakterkrav har især spørgsmålet om HF’s status været til debat. Aftalen betyder, at HF også fremover vil give adgang til universiteterne, sådan som det var kravet fra blandt andre Socialdemokraterne.

I forhold til uddannelsernes opbygning betyder reformen, at grundforløbet reduceres til tre måneder, og at antallet af studieretninger reduceres kraftigt. Det skal ifølge forligspartierne gøre det gymnasiale uddannelser mere overskuelige og gøre studieretningerne mere målrettet til de videregående uddannelser.

Endelig betyder reformen, at det meget udskældte tværfaglige fag Almen studieforberedelse afskaffes på det almene gymnasium.


Kommentarer fra Facebook