Den tyske filminstruktør, dokumentarist og multikunstner, Werner Herzog, er måske den mest interessante af alle dem, der betegnes som dem, der skabte Den nye tyske film.

Af andre store navne kan her nævnes Rainer Werner Fassbinder og Wim Wenders, der pt er aktuel med filmen 'Perfect Days’.

Det særlige ved Werner Herzogs tilgang til film er hans nærmest kompromisløse måde hvorved han iscenesætter ofte historiske begivenheder, hvor selve produktionen er mindst lige så farlig og brutal som det, der faktisk skildres.

Et tidligt eksempel er filmen, ’Aguirre - den gale erobrer’ fra 1972, med skuespilleren Klaus Kinski i hovedrollen.

Filmen, der handler om den gale erobrer, der for alt i verden vil finde det sagnomspundne Eldorado, hvor guldet flyder overalt, er filmet under usædvanligt svære vilkår i Amazonas-floden og den peruvianske jungle.

Det stedbestemte, galskaben og visionen er de ledetråde, der altid har fascineret Werner Herzog.

Poetisk og fragmentarisk

Det er også derfor, at hans mange dokumentarfilm om mennesker, der har gjort noget særligt, ofte baseret på en vanvittig idé, en vision, er mindst lige så fascinerende som hans mange, berømte spillefilm.

Det er derfor både oplysende, og vitterligt spændende, rent kunstnerisk, at læse Herzogs to prosalyriske bøger, der handler om henholdsvis hans egen mission om at gå gennem is, for at redde filmhistorikeren Lotte Eisner, der var alvorlig syg i 1974, og hans fiktive fortælling om den japanske løjtnant og guerillakriger, Hiroo Onoda, der, uvidende om krigens afslutning i 1945, fortsatte krigen på den lille filippinske ø, Lubang, i hele 29 år.

Der er klart tale om spirituel oplevelse

Begge bøger foreligger nu på dansk, ’Om at gå i is’, der er en genudgivelse, og som nu kan købes fra forlaget A Mock Book, og ’Tusmørkets Verden’, der nu er udgivet på Forlaget Olga, der også lige har udgivet Herzogs selvbiografi. ’Tusmørkets verden’ udkom første gang på tysk i 2021.

I ’Om at gå i is’ følger vi Herzog, der nedskriver sine oplevelser i en dagbog, da han begiver sig afsted til fods fra München til Paris.

Sætningerne er knappe, nærmest sceniske, eller skitserende, hvilket gør indtrykket særdeles poetisk og fragmentarisk.

Der er klart tale om spirituel oplevelse, hvor Herzog fokuserer på det rituelle i selve handlingen, som en art viljesakt, der skal forhindre dødens indtræden i Lotte Eisner.

’Om at gå i is’ viser samtidig, at Herzog ikke hæfter sig så meget i, om selve akten er sandsynlig eller rationel. Det er nemlig sådanne menneskelige passioner, beslutninger og ideer, der driver ham i hans generelle interesse for andre mennesker.

Takkede nej til kejseren

Det ses for eksempel tydeligt, i hans filmportræt, ’Grizzly Man’, der består af båndede optagelser (lydfiler og videooptagelser), hvor en mand indbilder sig, at han lever i fredelig sameksistens med vilde bjørne.

Det samme fænomen gør sig gældende, i hans film om ægteparret Catherine Joséphine Conrad og Maurice Paul Krafft, der var ekstreme dokumentarister af vulkanudbrud, og som døde ved at komme for tæt på, nærmest som om, at deres skæbne var beseglet længe før katastrofen.

Samtalerne med Hiroo Onoda var befordrende for inspirationen

Werner Herzog havde også tidligere mødt soldaten Hiroo Onoda, da han var på besøg i Japan, og fik tilbudt at træffe landets kejser til en privat audiens.

Herzog takkede nej, med den begrundelse, at han ikke ville ane, hvad han skulle snakke med kejseren om, men ytrede samtidig et ønske om at træffe den berømte soldat, der siden var blevet en nationalhelt.

Samtalerne med Hiroo Onoda var befordrende for inspirationen, og Herzog påstår selv, at det har at gøre med, at han selv har arbejdet med regnskoven og livets hårde strabadser.

Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at han er endt med at skrive sin første roman om netop det møde.

’Tusmørkets verden’ er præcis som ’Om at gå i is’, med knappe sætninger, nærmest blotte registreringer, der samtidig virker meget billedskabende, fordi de er præcise og detaljerede.

Bogens er interessant nok, men dog knap så stærk som ’Om at gå i is’, selvom denne også indeholder disse pludselige, dramatiske og tankevækkende udbrud, hvor Herzog slipper sin indre filosof løs.

Et formativt år

Alt i alt er det virkelig interessant at følge Herzog på skrift, hvor han mimer sine intentioner i sine film, og forsøger at komme ind under huden af sine medmennesker, for at forstå deres fascinationer, deres passioner, ideer og galskab, der transcenderer livet, og giver selv det mest umulige betydning og tyngde.

Manden, der valgte at bo sammen med de vilde bjørne, ender med at blive ædt af selvsamme, men inden da, virker det faktisk som om, at det lykkedes for ham.

Samtidig afslører de båndede optagelser, at han var villig til at ofre sit liv for denne mission, præcis ligesom ægteparret, der endte deres dage i et vulkanudbrud.

Måske er der mening i galskaben

Det er sådanne livsskæbner, der fascinerer Werner Herzog, og det er også sådan, at han gerne selv har villet leve sit liv.

Måske er der mening i galskaben. Under alle omstændigheder er det netop den pointe, som Herzog har stræbt efter at videreformidle i alle sine projekter.

Som et lille kuriosum er det også interessant, at den japanske soldat kapitulerede i 1974, dvs. samme år, som Herzog selv foretog sin vandring i håbet om at redde sin veninde.

Det er klart et formativt år for Herzog, som han endnu har tydelig i erindringen, og som nu foreligger på skrift i hele to udgivelser.

 

Werner Herzog: ’Om at gå i is’. München-Paris 23.11. Til 14.12.1974. Oversat af René Jean Jensen. 91 sider. En del af GAIA-serien. A Mock Book, 2024.

Werner Herzog: ’Tusmørkets verden’. Roman. Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. 135 sider. Forlaget Olga, 2023.