2025-forhandlinger kan gå alvorligt galt for Løkke

Regeringen skal bruge efteråret på at forhandle fremtiden for dansk økonomi. Men det bliver meget svære forhandlinger, der kan koste regeringen livet. Netavisen Pio giver dig det fulde overblik.
Lars Løkkes rene Venstre-regering træder ind i et særdeles stormfuldt politisk efterår. Regeringen skal have vedtaget en langsigtet plan for Danmarks økonomi – den såkaldte 2025-plan – der skal beskrive, hvordan Folketinget ønsker at prioritere Danmarks økonomi frem mod (du har nok gættet det) 2025.

Men det kan blive en ganske svær opgave for Lars Løkke Rasmussen og hans meget smalle regering. Der er nemlig stor uenighed blandt regeringens støttepartier om, hvordan pengene skal prioriteres – og Liberal Alliance har allerede truet med at vælte regeringen, hvis ikke partiet får deres vilje.

For regeringspartiet Venstre selv er prioriteterne først og fremmest at få en aftale i hus, uden at den borgerlige koalition sprænger i luften. Men ud over det, er Venstres ønske at få frigjort midler til at sænke skatten. Venstre ønsker at opfylde deres løfte fra valgkampen om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og efter man har sat loft over kontanthjælpen, ønsker regeringspartiet nu at få sænket skatten til fordel for de lavest lønnede. Det vil sandsynligvis ske ved at hæve beskæftigelsesfradraget, da det er billigere end at sænke bundskatten.

En myriade af krav
For Liberal Alliance er ønsket også skattelettelser. Men det liberale parti ønsker modsat regeringspartiet Venstre ikke, at skatten først og fremmest skal sænkes i bunden. Liberal Alliance ønsker, at skatten skal sænkes i toppen, fordi de mener, at en sænkelse af topskatten vil have en positiv indflydelse på vækst og beskæftigelse. Liberal Alliance har dog allerede lagt revolveren på bordet inden forhandlingerne. Hvis ikke topskatten sænkes med mindst 5 %, ender Liberal Alliance med at vælte regeringen, og det er sikkert og vidst.

I dag holdt Det Konservative Folkeparti som det sidste borgerlige parti deres sommergruppemøde, og her forklarede partiformand Søren Pape Poulsen, at De Konservative kun vil gå med i en aftale om en 2025-plan, hvis der kommer skattesænkninger til boligejerne.

Al den snak om at sænke skatten i toppen vækker dog ikke jubel hos Dansk Folkeparti. Selvom partiformand Kristian Thulesen-Dahl på partiets sommergruppemøde ikke ville afvise, at Dansk Folkeparti vil være med i en aftale, hvis den indeholder topskattelettelser, har Dansk Folkeparti slået fast, at de helst ser, at skatten bliver sænket i bunden.

Dansk Folkeparti har dog sagt, at det vigtigste for dem er at få strammet udlændingepolitikken, og partiet er kommet med en række konkrete forslag på udlændingeområdet, der i en vis udstrækning må opfattes som et offentligt prisskilt, hvor Dansk Folkeparti viser, hvad det koster at få dem med i en 2025-plan, der indeholder topskattelettelser.

Spørgsmålet er dog, om et tørklædeforbud i folkeskolen og mulighed for at lægge asylansøgere i benlås er nok til, at Dansk Folkeparti kan overbevise deres vælgere om, at det var en god idé at acceptere topskattelettelser?

Socialdemokratiet har meldt ganske konstruktivt i forhold til 2025-forhandlingerne. Det gamle arbejderparti vil give ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse mulighed for at tage en uddannelse, hvis de bliver arbejdsløse. Til gengæld har partiet afvist at deltage i en aftale, der sænker topskatten.

Men som om det ikke var besværligt nok for regeringen at få enderne til at mødes i forhandlingerne, er muligheden for at nå en aftale blevet forringet markant af, at regeringen i dag har måttet bruge en række penge fra det økonomiske råderum – de penge, der skal ”deles ud” i forhandlingerne og få skabt flertal for en aftale om Danmarks økonomi.

Regeringen har måttet afskrive 6,9 milliarder kroner, som danskerne skylder SKAT, fordi SKATs elektroniske inddrivningssystem EFI ikke fungerer. Skattemyndighederne – og dermed statskassen – må opgive kravet, fordi det vil være dyrere for SKAT at inddrive gælden end at afskrive den, blandt andet fordi SKAT ikke har overblik over, om borgernes gæld er forældet.

For at få styr på de massive problemer i SKAT, har regeringen måttet tilbagerulle nogle af de besparelser, de i årenes løb har påført skattemyndighederne. Regeringen ser sig nødsaget til at bruge 7 milliarder kroner over de kommende år på at ansætte 1000 nye medarbejdere i SKAT, ligesom man har skrottet planerne om at fyre yderligere 1000 medarbejdere.

Sidst men ikke mindst har regeringen måttet opgive at få politisk flertal for at finansiere en afskaffelse af PSO-afgiften med at hæve bundskatten. Den regning skal nu også betales af det økonomiske råderum, og det koster 8 milliarder kroner.

Samlet set har problemerne omkring SKAT og det manglende flertal for at hæve bundskatten betydet, at regeringen har 21,9 milliarder kroner mindre at dele ud i en 2025-forhandling. Før var råderummet således omkring 39 milliarder kroner, nu har regeringen cirka 17 milliarder at bruge på skattelettelser frem mod 2025.

Regeringens muligheder
Regeringens parlamentariske muligheder er begrænsede. Nærmere bestemt er der overordnet to veje, regeringen kan gå. Enten kan regeringen forsøge at lave en bred, politisk aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der sandsynligvis vil ende med, at man hæver beskæftigelsesfradraget, strammer udlændingepolitikken og øger mulighederne for uddannelse til arbejdsløse faglærte og ufaglærte.

Problemet ved dén plan er, at regeringens støttepartier næppe vil se med milde øjne på, at partiet laver en så væsentlig økonomisk plan med det store oppositionsparti. Og mere aktuelt er spørgsmålet, om regeringen tør det, når Liberal Alliance har truet med at vælte regeringen?

Et blåt forlig
Regeringen har også muligheden med at forsøge at strikke et borgerligt forlig sammen. Problemet i den sammenhæng er som beskrevet, at de borgerlige partier hver især har en myriade af modsatrettede krav, og at regeringen ikke har penge nok til at indfri alle ønskerne. Særligt prekært er det, om det lykkes at få overbevist Dansk Folkeparti om, at de skal gå med i en aftale, der sænker topskatten, så Liberal Alliance vil være tilfredse. Og samtidig have penge til at hæve bundfradraget og give lettelser i ejendomsskatten. Det første er som bekendt det vigtigste for regeringen, mens ejendomsskatterne er et kardinalpunkt for De Konservative.

Hvis regeringen vil slippe for at sænke boligskatten, kan de overveje at tage Det Radikale Venstre med i forliget i stedet for Det Konservative Folkeparti. Problemet her bliver så, at det bliver særdeles svært for regeringen at få vedtaget de udlændingestramninger, der er nødvendige for at få Dansk Folkeparti til at acceptere forliget.

Finter og forøgelse af råderummet
For at få regnestykket til at gå op, bliver regeringen sandsynligvis nødt til at lave en klassik finte og nogle besparelser. Den klassiske finte består i at indfase skattelettelser over en årrække. Eksempelvis kunne man forestille sig, at regeringen indfaser en sænkelse af topskatten over 10 år, således at den fulde topskattelettelse først indtræder i 2025. På den måde bliver skattelettelserne billigere frem mod 2025.

Samtidig forventes det, at regeringen lægger op til en række besparelser, der skal øge det økonomiske råderum. Eksempelvis kunne regeringen forringe SU’en eller hæve tilbagetrækningsalderen yderligere.

Uanset hvad, så går regeringen et særdeles svært efterår i møde, der risikerer at koste regeringen livet.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook