3 åbne spørgsmål til FOA-formandskandidater: Hvad vil I?

Hvad ser de to kandidater til formandsposten i FOA som velfærdssamfund og fagbevægelsens største udfordringer. Vi har spurgt dem.
Fagforbundet FOAs nuværende forbundsformand Dennis Kristensen fylder i år 65 og falder dermed for forbundets aldersgrænse, og det har stået klart siden FOAs kongres i 2016, at afløseren skulle findes 25. april i år.

Fristen for at anmelde sit kandidatur til posten udløb med udgangen af den 24. februar, og næstformand i FOA, Mona Striib, og næstformand i LO, Nanna Højlund, stiller begge op til posten som ny formand for de godt 180.000 medlemmer af FOA.

Begge kandidater er 56 år, og både Mona Striib og Nanna Højlund har en lang faglig karriere bag sig.

Mona Striib har siden 2004 været næstformand i FOA. Før valget som næstformand var hun formand for FOA i Kolding.

Nanna Højlund har siden 2015 været næstformand i LO. Før valget her var hun fra 2005 til 2015 valgt som forbundssekretær i FOA.

Vi har stillet de to kandidater tre åbne spørgsmål om hvad de ser som velfærdssamfundets og fagbevægelsens største udfordringer og hvad de selv mener, som det enkelte FOA-medlem får med netop dem i formandsstolen.

Hvad er velfærdssamfundets største udfordring og hvordan skal det løses?

Mona Striib: At sammenhængskraften forsvinder, når uligheden stiger
”Den danske velfærdsmodel er udfordret, både ideologisk af de politiske partier, der ustandseligt går efter skattelettelser og demografisk i form af flere ældre og færre unge med en solid uddannelsesmæssig indgang til arbejdsmarkedet.

Konsekvensen er til at føle på. Vi er i en negativ spiral hvor velfærden presses og forringes. Trygheden i samfundet krakelerer og flere og flere borgere er bekymret for fremtidens velfærd. Sammenhængskraften forsvinder når uligheden stiger. Det er et faresignal vi skal tage alvorligt.

Løsningen er ikke bare én løsning men mange løsninger for at fremtidssikre velfærdssamfundet.

Trygheden i samfundet krakelerer og flere og flere borgere er bekymret for fremtidens velfærd.

Svarene er massiv uddannelsesindsats, en klar investering i både unge og ledige, der skal skifte spor eller efteruddanne sig for at matche krav til kompetencer. At få ryddet op i de reformer der har forringet vilkårene for ledige, syge og nedslidte borgere. Et opgør med bureaukratiske regler og styreformer i den offentlige sektor og i stedet satse på, at de mange tusinde ansatte både vil og kan bruge deres faglighed til at finde gode løsninger og endelig, at tage alvorligt at alle ikke har lige andel i øget levetid og forbedret helbred. Vi kan derfor ikke forlange at alle kan fortsætte på arbejdsmarkedet til de er 72 år.

Der må differentieret pensionsalder til og så skal vi satse ganske massivt på et bedre arbejdsmiljø og anstændige løn og ansættelsesvilkår. Man skal kunne holde til hele livet."

Nanna Højlund: At velfærdsstaten bliver set som en udgift
”At velfærdsstaten kun bliver set som en udgift. Har vi nu råd? Kan vi skære mere ned? Hvordan kan de offentligt ansatte løbe endnu hurtigere?

Dén måde at se vores velfærdssamfund på, møder vi hele tiden. Men den er forkert. For vores velfærd er jo med til at gøre os stærkere, tryggere, mere frie – og mere rige.

Vores velfærdssamfund er med til at gøre os til det rige samfund, vi er.

Vores velfærd er jo med til at gøre os stærkere, tryggere, mere frie – og mere rige.

Hvis ikke vi havde daginstitutioner, hvor vores børn trives og er trygge, kunne vi ikke gå på arbejde. Uden vores skoler, der løfter de svage elever og stimulerer de stærke, ville næste generations danskere ikke få et godt afsæt for at klare sig på arbejdsmarkedet - og i livet. Uden gode forhold for vores ældre, ville vi være nødt til at bruge en stor del af vores tid på selv at pleje vores forældre.

Hvis vi kigger ned i maskinrummet på velfærdsstaten, er det et enormt problem at vi ikke lader de offentligt ansatte passe deres arbejde. De skal dokumentere i ét væk, fordi man ud fra en forfejlet New Public Management-tankegang tror, at mere kontrol giver bedre kvalitet.

Lad da for pokker dem, der har indsigt og fingeren på pulsen afgøre, om der dén dag skal bruges lidt længere tid ude hos Fru Hansen.”

Hvad er den største udfordring som den danske fagbevægelse står over for, og hvordan kan det løses?

Nanna Højlund: At vi aldrig må holde op med at tro, at vi kan gøre en forskel
”Den største fare er, hvis vi holder op med at tro på, at vi skal mobilisere og organisere. Når vi holder op med at tro på, at dét vi laver nytter. Når vi glemmer, at vi er lige så nødvendige – ja måske endnu mere – end vi har været i mange, mange år. Den største fare er, hvis vi holder op med at tro på vigtigheden af det, vi laver.

Fagbevægelsen er den styrke der skal forandre og udvikle de rammer, lønmodtagerne har for deres arbejdsliv

For mig er fagbevægelsens styrke medlemmernes styrke – og omvendt. Vi er forbundet i kampen for at ændre på skævheder og uretfærdigheder. Det var sandt for 100 år siden, og det er stadig sandt. Hvis man er i tvivl om dét, behøver man bare at skæve til OK-forhandlingerne!

Fagbevægelsen er den styrke der skal forandre og udvikle de rammer, lønmodtagerne har for deres arbejdsliv. Den styrke, der skal sikre ordentlig løn. Sikkerhed for at nogen taler éns sag, hvis man bliver uretfærdigt behandlet. Retten til fuldtidsstillinger. Et ordentligt arbejdsmiljø. Uddannelsesrettigheder. Og meget, meget andet, som hører til fagbevægelsens arvesølv.

Den styrke har vi brug for endnu mere af. Den styrke har vi, når vi er mange nok, der står sammen."

Mona Striib: At sætte en prop i medlemsflugten
”Den største udfordring for fagbevægelsen de sidste 10 år har været medlemsflugten. At alt for mange mennesker vælger at stå uden for de faglige fællesskaber.

Vi har et behov for både at stå stærkt på egne medlemmers vegne, men vi har et lige så stort behov for, på tværs af organisationer at arbejde for gode løsninger. Og det tror jeg på at vi kan.

Et godt skridt i den retning er en sammenlægning af de to hovedorganisationer LO og FTF. Det er den helt rigtige vej at gå.”

Hvordan vil det enkelte FOA-medlem komme til at mærke at du bliver ny formand?

Mona Striib: At kerneopgaverne bliver løst først
”En formand gør det ikke alene, men eg vil gerne stå i spidsen for et stærkt fællesskab, hvor vi evner at lægge øret til jorden, helt ude på medlemmernes arbejdspladser og et sted hvor vi samarbejder om at få løftet enkeltsager op til kollektive aftaler og stærke løsninger.

Jeg vil fokusere stærkt på, at vi i fællesskabet løser kerneopgaverne godt og har fokus på medlemmernes vilkår, på de udfordringer de står overfor og er ganske sikker på, at vi kan meget i FOA-fællesskabet.

Der skal sættes lidt færre ting i gang ad gangen, så vi også sikrer at vi kommer i mål med det vi starter - og i mål er, når det virker på medlemmernes arbejdspladser."
Nanna Højlund: At jeg vil dele den gode historie
”Jeg er meget optaget af den måde, vi møder medlemmerne på. Der foregår så mange ting derude i afdelingerne, nye måder at være til for medlemmerne på, som jeg synes er rigtigt gode.

De gode historier vil jeg gerne være med til at dele – for jeg tror helt ind til benet på, at vi i FOA kan så utroligt meget. Måske handler det nogle gange bare om, at vi i forbundshuset skal være bedre til at få øje på det positive og give et ”thumbs up”.

Det er også åbenlyst, at FOA de sidste mange år har haft en meget synlig og dagsordensættende formand. Det ved jeg, at mange medlemmer har været glade for og stolte over. Helt fortjent, for Dennis har virkelig været et godt og synligt talerør for FOA-medlemmerne.

Den linje vil jeg fortsætte – men selvfølgelig på min egen måde. Jeg stiller gerne op til interview, for jeg synes at det hører med til at være en god formand, at man kan tegne forbundet og tale medlemmernes sag i medierne.”


Mød kandidaterne

Begge kandidater drager nu på fælles turné rundt i landet for at fortælle de kongresdelegerede om deres visioner for FOA. Første møde i denne række holdes hos FOA i Aalborg den 19. marts, og der sluttes af den 11. april i Forbundshuset i København.

Den ekstraordinære kongres i FOA er den 25. april og den afholdes i Odense.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce