3 gode grunde til at lempe budgetloven

Når politikerne reviderer budgetloven, bør de lempe underskudskravet til mindst 1 procent af BNP. Budgetloven bremser grøn omstilling, velfærd og krisepolitik.
Foto: Colourbox
Siden 2014 har budgetloven stillet krav om, at de offentlige budgetter ikke må have et underskud på mere end 0,5 procent af bruttonationalproduktet, når det måles strukturelt.

Regeringen har bebudet, at det er tid til at revidere loven, og når det sker, bør en lempelse af underskudskravet have højeste prioritet.

Underskudskravet på 0,5 procent af BNP en unødig stram spændetrøje, vi i Danmark har påført os selv

For det første er underskudskravet på 0,5 procent af BNP en unødig stram spændetrøje, vi i Danmark har påført os selv. EU’s regler tillader os nemlig at sætte underskudskravet til 1 procent af BNP.

For det andet forhindrer det stramme underskudskrav os i at gå økonomisk offensivt til værks på helt centrale politikområder i de kommende år.

Her står underskudskravet i vejen

Man skal ikke bruge underskud til at finansiere permanente forhold med, for så vil den offentlige gæld stige for hvert år. Men når det kommer til midlertidige forhold, som for eksempel kræver ekstra udgifter i en årrække, så er det helt almindelig økonomisk lærdom, at man skal tage regningen over en længere periode. Dvs. at man skal køre med underskud i de år, hvor de ekstra udgifter skal afholdes.

Det svarer til, at du i din private husholdning kun må lave et meget begrænset underskud i enkeltstående år, uanset hvor godt det er gået for din privatøkonomi de andre år.

På grund af underskudskravet kan du ikke investere i et nyt tag, selvom du i princippet har råd

Pludselig opstår der et hul i taget på dit hus, og det skal repareres hurtigst muligt. Alternativet er, at det regner ind og skaber endnu større ødelæggelser.

Dit problem er bare, at du på grund af underskudskravet ikke kan investere i et nyt tag, selvom du i princippet har råd.

I de kommende år kommer Danmark med sikkerhed til at have tre huller i taget, der skal fikses. Det kommer budgetloven i sin nuværende form til at stå i vejen for. Her er tre gode grunde til at lempe budgetloven:

1. Klimaet venter ikke

70-procentsreduktion i 2030 og et CO2-neutralt Europa i 2050. Det siger næsten sig selv, at den grønne omstilling, vi står overfor, kommer til at koste.

budgetloven lægger en klar begrænsning på investeringer i den grønne omstilling

Men selvom vores offentlige finanser er sunde, lægger budgetloven en klar begrænsning på investeringer i den grønne omstilling.

Ligesom hullet i taget, venter klimaet ikke.

2. Vi har råd til den demografiske udvikling

I årene 2030-2050 kommer vi til at stå med en større regning på ældreområdet, fordi store årgange kommer til at forlade arbejdsmarkedet. Samtidig er pensionsopsparingerne i opbygningsfasen, hvilket betyder større skattefradrag end skatteindtægter fra pensionsordningerne. Det vil vende omkring år 2050.

Vi har fint råd til den demografiske udvikling

Vi har fint råd til den demografiske udvikling, men på grund af budgetlovens underskudskrav skal vi alligevel stramme op.

3. Passiv finanspolitik i krisetider går ud over beskæftigelsen

Økonomien er sund og buldrer derudad. Men økonomiske kriser er uundgåelige, og når den næste krise rammer, er det vigtigt, at staten har mulighed for at føre en aktiv finanspolitik med øgede investeringer.

Det er vigtigt, at staten har mulighed for at føre en aktiv finanspolitik med øgede investeringer

Men det står budgetloven i vejen for. Det betyder, at unødigt mange danskere vil miste deres job, når den næste krise rammer, fordi vi har forhindret os selv i at kæmpe effektivt imod.

Især blandt folk på bunden af samfundet vil vejen til arbejdsmarkedet blive unødvendigt lang på grund af den stramme regulering, vi har udsat de offentlige budgetter for. Konjunkturfølsomheden er nemlig størst blandt ufaglærte, ikke-vestlige indvandrere og unge, når det kommer til beskæftigelsesgrad og erhvervsindkomster. Det har de økonomiske vismænd vist.

1 procent af BNP

Derfor bør underskudskravet lempes til mindst 1 procent af BNP, som EU’s regler allerede tillader os. Faktisk så jeg gerne, at vi gik endnu længere.

Se bort fra de ekstra investeringer, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling

Man kunne for eksempel se bort fra de ekstra investeringer, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling, når man opgør det strukturelle underskud. Så ville vi i hvert fald have plads til klimahandling.

Det overvejer EU-kommissionen i øvrigt allerede at gøre, og herhjemme har Kommunernes Landsforening (KL) også anbefalet det.

Vi har en sund offentlig økonomi i Danmark og har godt styr på de offentlige budgetter. Det tillader os at fikse de huller i taget, der med sikkerhed vil opstå i de kommende år – altså udfordringerne med klima, ældre og økonomisk krise. Derfor skal vi lempe budgetloven.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd


Kommentarer fra Facebook

Annonce