Krab-Johansen længer sig op af tale fra OECD, der viser, at danskere på arbejdsmarkedet i gennemsnit arbejder 1.458 timer om året. Det er mindre end gennemsnittet for OECD-landene, og derfor er der brug for, at danskerne knokler noget mere på arbejdsmarkedet, mener Krab-Johansen. Løsningen er blandt andet at sænke eller helt afskaffe topskatten, mener han.

Det er rigtigt, som Krab-Johansen skriver, at den gennemsnitlige arbejdstid for folk i beskæftigelse i Danmark ligger under OCED-gennemsnittet. Men den gennemsnitlige arbejdstid fortæller langt fra hele historien om danskernes deltagelse på arbejdsmarkedet.

Her er tre pointer om danskernes arbejdstid, som Anders Krab-Johansen glemmer:

Rigtig mange danskere er aktive på arbejdsmarkedet
For det første, så er danskerne blandt de lande i den vestlige verden, hvor flest arbejder, det vil sige hvor den største andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er i arbejde. Ifølge OCED’s tal har Danmark den sjettehøjeste beskæftigelsesfrekvens blandt de europæiske lande, idet cirka tre ud af fire danskere i den arbejdsdygtige alder er i arbejde.

Kilde: OCED

Til sammenligning har lande som USA og Polen, som Krab-Johansen i sin leder fremhæver for at have højere gennemsnitlig arbejdstid end Danmark, en beskæftigelsesfrekvens på henholdsvis 68 og 62 procent, altså markant lavere end den danske, og OECD-gennemsnittet er på 66 procent.

Den høje danske beskæftigelsesfrekvens hænger først og fremmest sammen med, at både mænd og kvinder i Danmark er på arbejdsmarkedet. Danmark har derfor, i lighed med lande som Tyskland, Holland og Norge, i højere grad valgt at sprede arbejdet ud på flere hænder, end det, der billedet i Øst- og Sydeuropa.

Danskerne har udsigt til senere tilbagetrækning
For det andet, så må der selvfølgelig også ses på, hvor lang tid man bør være på arbejdsmarkedet. OECD’s tal for beskæftigelsesfrekvens dækker kun aldersgruppen 15-64 år, men mange danskere har jo udsigt til at skulle arbejde betydeligt længere de kommende år.

Faktisk har danskerne, med de regler, der i dag er vedtaget, udsigt til Europas højeste pensionsalder når vi når frem til år 2040. Den danske pensionsalder bliver de næste 23 år hævet med hele fem år, fra de nuværende 65 til 70 år. Og det på trods af, at Danmark ikke er blandt de lande, der har den højeste levealder.

Kilde: LO pba. EU-komissionen

Da muligheden for at gå på efterløn samtidig reelt er afskaffet for hovedparten af danskerne, har de danske lønmodtagere derfor udsigt til rigtig mange år på arbejdsmarkedet – og dermed også lægge rigtig mange arbejdstimer, som ikke vil fremgå af Krab-Johansens beregninger, der som nævnt kun fokusere på et årligt gennemsnit.

Danskerne arbejder effektivt
Endelig er det selvfølgelig også nødvendigt at se på, hvor effektive vi er i den tid, vi arbejder. Det er jo ikke et mål i sig selv at arbejde længe, hvis vi kunne have nået samme resultat med den halve indsats.

Tal fra OECD viser, at Danmark faktisk har den femtehøjeste produktivitet i OECD, når vi ser på bruttonationalproduktet per arbejdstime, det vil sige hvor meget værdi der skabes på én arbejdstime. Danskerne behøver med andre ord ikke at arbejde lige så meget som folk i eksempelvis Storbritannien eller Polen, for at skabe lige så meget velstand.

Kilde: OECD

Det er altså for simpelt blot at se arbejdstid som et spørgsmål om hvor meget vi arbejder i gennemsnit. Der er mange flere faktorer som må tages i betragtning, når man vil sammenligne danskernes arbejdsindsats med vores nabolande.