3 problemer i Løkkes Facebookopdatering

En Facebookopdatering fra Lars Løkke indeholder tre påstande, som skal begrunde et kontanthjælpsloft. Ingen af påstandene synes dog ved en nærmere efterprøvelse at kunne begrunde lavere kontanthjælp.
Efter en lang valgkampsdag delte Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i går sine ”eftertanker” på sin Facebookprofil. Med udgangspunkt i de seneste dages forvirring om den såkaldte ’Panoramamand’ og spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, nåede Løkke frem til følgende statement:

Jeg synes IKKE det er rimeligt, at 330.000 danskere ikke har nogle nævneværdig gevinst ved at arbejde frem for at lade være. Eller at en kontanthjælpsfamilie kun har en gevinst på ca. 1.000 kr. (eller seks kroner i timen), hvis den ene kommer i arbejde. Jeg glæder mig over, at der er skabt 20.700 fuldtidsjob de seneste år, men når de 20.000 er besat af udlændinge, er der altså et eller andet galt!

Konklusionen er ifølge Løkke, at der er brug for et kontanthjælpsloft, så det bedre kan betale sig at arbejde. Men holder Løkkes tre påstande stik – og er det i så fald noget, som et kontanthjælpsloft vil kunne løse? Netavisen Pio har kigget nærmere på de tre påstande.

#1: 330.000 danskere har ikke nævneværdig gevinst ved at arbejde
Påstanden afhænger selvfølgelig helt af, hvad man forstår ved ”nævneværdig gevinst”. De 330.000, som Løkke nævner, dækker over personer med en såkaldt ’kompensationsgrad’ over 80 procent (jf. Økonomiministeriet 2014, s. 29). Altså personer som i tilfælde af arbejdsløshed vil kunne opretholde mindst 80 procent af deres indkomst, når de overgår til overførselsindkomst.

For det første, så er det bemærkelsesværdigt, at Løkke ikke mener, at en indkomstfremgang på op til 25 procent er en ”nævneværdig gevinst”. For det andet, så er omkring 75 procent af personerne i gruppen faktisk allerede i arbejde. For det tredje, så er langt hovedparten af de 330.000 på dagpenge eller vil være berettiget til dagpenge, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed – og altså ikke kontanthjælp. Og endelig, så betyder skattereformen fra 2012, at gruppen indsnævres til 250.000 personer, når skattereformen er fuldt indfaset.

#2: En kontanthjælpsfamilie har kun gevinst på 1.000 kroner, hvis den ene kommer i arbejde
Det er ikke første gang, at Løkke fremsætter denne påstand. Derfor har vi også tidligere her på Netavisen Pio taget spørgsmålet under behandling. Faktum er, at en kontanthjælpsmodtager, hvis ægtefælle også er på kontanthjælp, skal finde et arbejde til cirka 16.200 kroner om måneden, for at familien har en indkomst på 1.000 kroner ekstra til rådighed hver måned.

Herefter sker der ganske rigtig en modregning, når indkomsten stiger. Men det skyldes, at der grundet den gensidige forsørgerpligt sker en modregning i ægtefællens kontanthjælp, når familiens samlede indkomst stiger. Det ændrer et kontanthjælpsloft ikke på, det vil blot betyde, at modregningen sker fra et lavere udgangspunkt. Faktisk lægger Løkke op til at udvide den gensidige forsørgerpligt, så den også omfatter samboende. Det vil mindske incitamentet til at arbejde.

#3: Der er kun skabt 700 nye danske arbejdspladser
Denne påstand går også igen i dagens annoncekampagne fra Venstre. Venstre hævder, at der kun er skabt 20.700 nye private arbejdspladser siden 2011, og at de 20.000 er gået til udlændinge. Altså er der reelt kun skabt 700 nye danske arbejdspladser, lyder det. Tallene stammer angiveligt fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Tallene fra Dansk Arbejdsgiverforening står dog i modsætning til tal fra LO, der fortæller en noget anden historie. Ifølge LO er der skabt 50.000 flere private arbejdspladser siden regeringen kom til. Alene de sidste to år er beskæftigelsen steget med 53.000 personer. LO anerkender, at en nogle af de nye arbejdspladser er gået til udlændinge. Men korrigeres der for den ændrede demografi, er der faktisk sket en stigning i den ”danske” beskæftigelse på 45.300 personer.

Venstres tal virker også mystiske set i lyset af, at bruttoledigheden ifølge Danmarks Statistik er faldet med omkring over 30.000 fuldtidspersoner siden regeringen kom til i efteråret 2011, fra knap 160.000 i oktober 2011 til 126.600 i april 2015. AKU-ledigheden er faldet tilsvarende, fra cirka 216.000 i efteråret 2011 til 186.000 i foråret 2015.Noget kan selvfølgelig forklares med, at folk har forladt arbejdsmarkedet, men det kan næppe forklare hele faldet.

Tre påstande af tvivlsom karaktér
Der kan altså med en vis ret stilles spørgsmålstegn ved alle Løkkes tre påstande. Løkke undlader at tage væsentlige forhold med i betragtning, og han når derfor frem til en konklusion om, at løsningen er et kontanthjælpsloft. En konklusion, der dog med rette kan stilles spørgsmålstegn ved. For selv i det omfang man accepterer Løkkes præmis om, at der findes udfordringer, er det vanskeligt at se, hvordan et kontanthjælpsloft skal løse udfordringerne.


Kommentarer fra Facebook