30 timers arbejdsuge: Finansieringen er ikke det essentielle

'Københavns kommune afsætter penge til rigtig mange ting, hvor man stikker en finger i luften', sådan lyder Jan Hobys forsvar for 30-timers arbejdsuge
”Hvis man kigger på en pædagog: mandag til fredag bliver børnene mere og mere selvhjulpne og skal klare mere selv, fordi pædagogen er træt og det er for hårdt.”

Sådan argumenterer Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) for et nyt forslag fra otte københavnske fagforeninger om, at københavnske offentligt ansatte skal have mulighed for at gå ned i tid.

Både Socialdemokratiet og Alternativet i København er sympatiske overfor forslaget. Men selv hos Alternativet, der på landsplan kæmper for indførelsen af en 30 timers arbejdsuge, afviser man den konkrete model fra fagforeningerne. Fra Alternativets spidskandidat til kommunalvalget i København, Niko Grünfeld, lyder det: "Vi har en mere pragmatisk tilgang, selvom vi sympatiserer med fagforeningernes sag".

Jan Hoby er uforstående overfor den kritik, der er rejst af de otte københavnske fagforeningers forslag, om at Københavns kommune igangsætter forsøg med 30 timers arbejdsuge i kommunens forvaltninger allerede fra 2018.

I udmeldingen pegede de otte fagforeninger – LFS, FOA SOSU, FOA / KLS, FOA 1, Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, BUPL Hovedstaden, Københavns Lærerforening, HK Kommunal Hovedstaden – på, at der skal gøres noget markant for at tage kampen op mod den udvikling, vi ser i den offentlige sektor.

”Arbejdstempoet er accelereret gennem flere årtiers nedskæringer og målstyrings-tyranni. Stadig flere medarbejdere får arbejdsrelaterede skader, især stress,” skriver fagforeningerne i en pressemeddelelse. Derfor skal Københavns kommune igangsætte forsøg med 30 timers arbejdsuge. Hurtigst muligt.

Det svarer til, hvad det koster at drive folkeskolerne i København
Selvom der er fuld opbakning til at adressere både stress, sygemeldinger og arbejdstempo fra politisk hold i København, så møder den konkrete model altså ikke direkte applaus fra politikerne. Det vurderes som værende dels for dyrt og dels for optimistisk.

Fra Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation peger Jonas Bjørn (S) på, at økonomien i at reducere arbejdstiden til 30 timer er helt urealistisk. På Netavisen Pio kunne vi tidligere på ugen bringe et interview med Jonas Bjørn (S), hvor han henviser til beregninger fra Københavns kommunes økonomiforvaltning, der viser, at det ville koste 3,6 milliarder kroner, hvis arbejdstiden skulle reduceres til 30 timer for alle kommunens 36.400 medarbejdere.

”Det er et vildt stort beløb og det svarer til, hvad det koster at drive folkeskolerne i København,” udtalte han til Netavisen Pio.

Fra Alternativet, der længe kæmpet for indførslen af en 30-timers arbejdsuge, kommer kritikken fra deres spidskandidat i København, Niko Grünfeld. I et blogindlæg på Avisen.dk peger han på, at fagforeningernes forventninger er for optimistiske, når det kommer til de afledte positive effekter af forslaget: ”De førnævnte fagforeninger ser ud til at mene, at de positive følgevirkninger vil kompensere fuldstændig for den reducerede arbejdstid. Fagforeningerne antager således, at man ville kunne udrette det samme arbejde på færre timer. De foreslår derfor et forsøg med 30 timers arbejdsuge og fuld løn indført i ét snuptag.”

Derfor vil Alternativet hellere se på en metode, hvor den lavere arbejdstid gradvist indfases i overenskomstforhandlingerne over en længere periode og finansieres blandt andet ved at de offentligt ansatte skal give afkald på de kommende års forventede lønstigninger.

Vi kan sagtens pege på, hvor pengene skal komme fra
Men hos Landsforeningen for Socialpædagoger og formand Jan Hoby er man trætte af, at debatten drejes væk fra kernen og over i et spørgsmål om finansiering og fuld implementering.

”Det tal, Jonas Bjørn rejser, er et stråmandsargument. Der er masser af forsøg i Københavns kommune og i den offentlige sektor, hvor man tager noget og tester det af. Og ser om det virker.”

Han afviser overfor Netavisen Pio, at fokus på økonomien er det essentielle, selvom både Socialdemokratiet og Alternativet efterspørger større pragmatisme på det område. Han beskylder Socialdemokratiet for at bruge de samme argumenter, som de borgerlige og mener sagtens at han selv ville kunne finde pengene:  ”Sammen med de syv andre fagforeninger, der ville vi godt kunne finde ud af, hvor vi skulle pege hen for at finde pengene i de konkrete budgetforhandlinger".

Pointen fra Jan Hoby er, at pengene kan sagtens findes. Det handler bare om prioriteringer.

Jan Hoby: "Københavns kommune afsætter penge til rigtig mange ting, hvor man stikker en finger i luften" 
Netop prioriteringsdiskussionen er afgørende for forslagsstiller Jan Hoby, der peger på, at Københavns kommune i forvejen bruger penge på forsøg, hvor der ikke umiddelbart er udsigt til en dokumenteret effekt:

”For mig handler det bare om, om man vil være med til at få gennemført de her ting. Og afsætte penge til det. Og Københavns kommune afsætter penge til rigtig mange ting, hvor man stikker en finger i luften og håber på, at det man kaster penge efter, det virker. Her ville der være indtjening ved kasse 1.”

Han henviser blandt andet til et investeringsinitiativ med fokus på arbejdsmiljø kaldet ”Arbejdspladsen i fokus”, hvor flere initiativer med Jan Hobys ord var ’fluffy’. Investeringerne løb op i 83 millioner kroner. Hoby påpeger samtidig, at forslaget bliver misforstået:

”De 3,6 milliarder, som der blandt andet er refereret på Pio Pio (Netavisen Pio, red.), det er der ikke nogen, der snakker om. Det giver ingen mening. Vi har ikke stillet forslag om, at samtlige ansatte i Københavns kommune skal overgå til 30 timer i et hug eller noget. Så hvis det skulle være over overenskomsten, så ville der være en indfasningsperiode,” siger Jan Hoby og forsætter,

”Det vi har sagt er, at det handler om en forsøgsperiode. Der kan man selvfølgelig give fuld lønkompensation til de mennesker, der deltager. Men hvis det drejer sig om 100 mennesker, så kan man meget hurtigt beregne, hvor meget det kommer til at koste. Det drejer sig jo om de ekstra mennesker, der skal ansættes for at dække de mindre timer.”

Potentiel personalemangel er en 'spåkone-ting'
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi i 2020 kan forvente at mangle 22.000 uddannede på sundhedsområdet og det pædagogiske område. Det er områder, som den offentlige sektor er primær arbejdsgiver for. Og derfor kan det også virke som en udfordring, hvis der bliver frigivet timer til nye stillinger, når arbejdsugen sættes ned til 30 timer.

En særlig problemstilling findes på lærerområdet, hvor det allerede i dag er således, at hver tiende lærer slet ikke har nogen uddannelse og hvor mangler på lærerer kun forventes at blive værre de kommende år. Danmarks Lærerforening opfordrer til at man tager problemet alvorligt, så man i tide kan afværge en national katastrofe, som man har set i Sverige.

Men den slags bekymringer giver Jan Hoby ikke meget for. Det handler om at sikre en offentlig sektor, der er en attraktiv arbejdsplads.

”Alle de der beregninger er spåkone-ting. Det er én ting, vi ikke kan, og det er at spå om fremtiden. Vi har snakket om ældrebyrder og jeg ved ikke hvad. Som Mark Twain siger: hele mit liv har jeg brugt på bekymringer, som ikke er blevet til noget. Jeg vil bare sige, at vi skal gøre det attraktivt. Der kommer ikke færre mennesker. Vi har et kæmpe boom på daginstitutionsområdet i Københavnsområdet og i hele landet. Vi bliver flere mennesker. Så hvis man skabte nogle tålelige arbejdsvilkår for SOSU’erne, for sygeplejersker og pædagogerne, og det hele taget skabte en attraktiv offentlig sektor, som gjorde, at unge havde lyst til at arbejde med børn, ældre mennesker og syge.”

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce