Skoleledere og forældre er stærkt kritiske over for aftalen om stopprøver for 0. klasse-elever i ghetto-skoler, som er blevet indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Undervisningsministeriet forventer at omkring 1.600 børn kan blive udsat for stopprøver, som følge af aftalen. Stopprøverne er målrettet folkeskoler og privatskoler, hvor over 30 procent af eleverne bor i et socialt udsat boligområde.

Aftalen er en del af regeringens ghettoudspil. Prøverne sættes i gang allerede efter sommerferien. Stopprøverne er, ifølge regeringen, DF og S, nødvendige, fordi det kræver et ”grundlæggende sprogligt niveau” at kunne følge undervisningen i skolesystemet.

Stopprøver er ikke en løsning

”Stopprøver er ikke en løsning. Vi tror på forebyggende indsatser, men ikke på at børnene bliver dygtigere, fordi der ligger en stor prøve. Hvis de ikke består, betyder det, at man dumper elever i børnehaveklasserne. Det hænger slet ikke sammen med vores værdier,” udtalte næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, til Politiken mandag.
Vil hjælpe dem der har behov

Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, mener kritikerne skyder ved siden af:

”Vi tror heller ikke på, at nogen bliver klogere af at tage en prøve. Men vi vil meget gerne investere massivt i danskundervisningen i 0. klasse blandt dem, der har dårlige dansk-kundskaber. Der er afsat 32 millioner kroner til de 45 folkeskoler, der ligger i udsatte boligområder til intensiv dansk-undervisning,” siger Tesfaye til Netavisen Pio.

Den intensive dansk-undervisning tilbydes kun til dem, som har et så dårligt dansk, at de ikke vil få nok ud af at gå i 1. klasse:

”Og så er vi nødt til at finde ud af, hvem de er. Og det finder vi ud af ved at sige, at alle, der starter på en skole i et udsat boligområde, de skal tage en prøve. Hvis de klarer sig dårligt til prøven, så får de den her intensive danskundervisning.”

”Vi prøver dem ikke, fordi vi tror de bliver bedre til dansk ved at gå til en prøve. Vi prøver dem for at sikre os, at den her intensive danskundervisning går til dem, der har brug for det.”

”Eksklusivt tilbud”
Formanden for Skole og Samfund, Mette With Hagensen, siger, at bare det at blive udvalgt til prøven er med til at stemple børnene som nogle, der ikke er gode nok. Hun mener, at tiltaget ikke vil skabe en bedre præstationskultur, men derimod brændemærke udvalgte børn som dårlige.

Så vi giver de berørte børn et eksklusivt tilbud

”Vi har ikke lavet denne her aftale, fordi vi ønsker en større præstationskultur, vi har lavet det, fordi vi gerne vil støttede børn, der taler dårligt dansk. Derfor er det ikke noget med, at man skal udvælges til denne her prøve. Alle børn, der starter på de her 45 skoler i 0. klasse, skal deltage i prøven. Vi vurderer, at der på hver årgang på landsplan kun vil være 300 børn, der vil få et negativt resultat ved prøven. Og det er så de 300 børn, der vil få adgang til den intensiverede dansk-undervisning.”

”32 millioner til 300 elever. Det er 106.000 pr. elev. Det skal sammenlignes med at en folkeskoleelev typisk koster 50.000 kroner om året. Så vi giver de berørte børn et eksklusivt tilbud,” slutter Mattias Tesfaye.