3F: Du skal også have kræfter til livet, når arbejdslivet slutter

Danny er 56 år. Han er tømrer og har arbejdet i byggebranchen i 40 år. Han er glad for sit arbejde og vil blive ved, så længe han kan, men han kan også mærke arbejdet i kroppen.

Hans knæ, hofter og ryg er så slidte, at han ikke længere kan løfte sit treårige barnebarn op til lejligheden på tredje sal. Han kan heller ikke løbe om kap med sit seksårige barnebarn. 

Det bekymrer ham. For hvordan vil det så ikke gå, når han skal på pension. Det er der stadig en del år til. 

Kan han stadig gå en tur med sin kone? Kan han lege med børnebørnene? Kan han tage på ferie uden at være begrænset af en krop, der har været på arbejde i mere end 40 år?

Danny er langt fra alene.

I 3F har rigtig mange af vores medlemmer arbejdet, siden de var 16-17 år. På byggepladser, lagergulve, i førerhuse og på fabrikker. 

De er med rette stolte af et langt arbejdsliv, af deres fag og af alt det, de har været med til at skabe. 

Læs også:3F om chikane af skraldemænd: "Det er jo slet ikke i orden"

Det er mennesker, der har båret Danmark på ryggen, mens andre har båret mapper under armen.

Den stolthed skal vi møde med respekt og ikke med en forventning om, at de bare skal holde ud lidt længere. Otte ud af ti af vores medlemmer frygter, at de ikke kan få et aktivt pensionistliv, fordi deres krop er slidt ned. 

Det er den virkelighed, der alt for ofte forsvinder i pensionsdebatten.

Husk nu på, hvem det handler om

Siden Tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen, blev foreslået i 2019, har borgerlige politikere tordnet imod ordningen. Den er blevet kaldt dyr, uansvarlig og forkert.

Men husk nu på, hvem det handler om!

Det handler om mennesker, der har brugt størstedelen af deres liv på at få vores samfund til at fungere. De har bygget vores huse, tømt vores skraldespande, gjort rent, passet maskiner, kørt varer og holdt hjulene i gang, også når resten af Danmark sov.

Det er svært at forstå. For de beder ikke om et liv i luksus

De har betalt skat til skoler, hospitaler og ældrepleje. De har bidraget. De har udvist samfundssind. Alligevel mødes de med løftede pegefingre, når de siger, at kroppen ikke kan holde til flere år. 

Det er svært at forstå. For de beder ikke om et liv i luksus. De beder om nogle gode år med deres familie, mens de stadig har kræfterne.

En mærkelig dobbeltstandard

De beder om at kunne være bedsteforældre. Om at kunne rejse med deres partner. Om at kunne gå en tur, tage cyklen eller bare vågne om morgenen uden at være bange for, hvad kroppen kan holde til.

De beder om at få mulighed for at leve det liv, de har arbejdet et helt liv for at nå frem til. Alligevel hersker der en mærkelig dobbeltstandard i pensionsdebatten.

Læs også:Dansk Industri kaldte det “uansvarligt”, men vicedirektør går selv på tidlig pension

Når en direktør fra erhvervslivet trækker sig tilbage som 60-årig med en stor pensionsopsparing, bliver det sjældent mødt med forargelse. Det bliver kaldt et velfortjent otium.

Men når en murer, rengøringsassistent eller gartner ønsker nogle gode år med familien efter et langt og hårdt arbejdsliv, bliver det gjort til et spørgsmål om økonomisk ansvarlighed.

Det er svært at se retfærdigheden i. Derfor skal vi styrke retten til Tidlig pension.

Fastfrys ordningen

I 3F mener vi, at Tidlig pension skal fastfryses til 64 år. Ydelsen skal hæves med mindst 3.000 kroner om måneden. 

Og de urimelige modregningsregler og den diskriminerende behandling af kvinder skal stoppes.

Et retfærdigt arbejdsliv handler ikke kun om, hvor længe vi arbejder, eller hvor meget vi bidrager. 

Læs også: “Rigide regler” rammer arbejdsomme Arne-pensionister  

Det handler også om, hvad vi som samfund giver tilbage til dem, der har knoklet hårdt et langt arbejdsliv. 

En værdig pension skal ikke være en præmie for de få.

Der skal være mulighed for at sætte punktum for et langt arbejdsliv, mens man stadig har kræfter til at holde sit barnebarn i hånden.