3F frygter færre anmeldelser af social dumping

Dom forhindrer almindelige danskere i at tjekke, hvem der står for ombygningen af deres hus og dermed kunne undgå underbetaling af østeuropæiske håndværkere.
Foto: Colourbox
Et "drastisk" fald i antallet af private anmeldelser om social dumping fra almindelig danskere.

Sådan lyder forudsigelsen fra 3F, efter at Højesteret har afgjort, at enkeltpersoner ikke længere skal kunne tjekke østeuropæiske firmaer på danske byggepladser i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

"Vi ærgrer os over, at dommen fremover forhindrer private borgere i at følge med i, hvor udenlandsk arbejdskraft bevæger sig rundt," siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F's byggegruppe, til Netavisen Pio.

"En del anmeldelser til myndighederne er hidtil kommet fra private borgere, som har set byggepladser med udenlandsk arbejdskraft. De anmeldelser vil formentlig falde drastisk nu, eftersom private ikke længere kan tjekke, om firmaet er registreret i RUT og dermed, om firmaet har opgivet de oplysninger til myndigheder og fagforeninger, som de er forpligtet til.

"Det mindsker samtidig chancen for, at uregistreret udenlandsk arbejdskraft opdages, fordi myndighedernes kun kan føre kontrol med de virksomheder, de ved, er til stede."

1700 sager

Som en konsekvens af dommen skal Arbejdstilsynet nu i gang med genoptage 1700 sager fra perioden mellem 2011 og 2019, hvor udenlandske virksomheder, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, har fået bøder for ikke at have anmeldt sig til RUT.

RUT-registeret skal give myndighederne bedre muligheder for at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark, overholder de danske regler om arbejdsmiljø og skat. Hvis virksomhederne ikke anmelder sig i RUT, ved myndighederne ikke, at de er i landet, og kan derfor ikke tjekke, om de overholder reglerne på arbejdsmarkedet.

Udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark, skal således overholde de samme regler som danske virksomheder.

Højesteret

Der var tale om en sag anlagt af staten mod det polske selskab BIC Electric, der ikke havde indberettet rettidigt til RUT-registret, og som i første omgang blev idømt idømt en bøde på 20.000 kroner i byretten for den manglende indberetning. Men både Landsretten - og senere Højesteret - mente, at det nuværende system giver danske virksomheder en fordel i konkurrencen mod udenlandske selskaber, da de kan se, hvor de arbejder.

Konsekvensen er derfor blevet, at private borgere og danske virksomheder ikke længere skal have lov til at se, hvor udenlandske firmaer arbejder i Danmark. Fagbevægelse, Skat og Arbejdstilsynet kan dog stadig godt få adgang til oplysningerne, og Palle Bisgaard understreger, at dommen ikke får "stor betydning" for 3F, fordi fagforeningen netop stadig vil have adgang til oplysningerne i RUT-registeret.

Sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold

"Den informationsadgang vil vi fortsætte med at gøre brug af for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked," siger Palle Bisgaard.

I alt skønnes det, at staten må tilbagebetale bøder for i alt 12,4 millioner kroner fra den tiårige periode.

RUT-registret

Det lovmæssige grundlag for RUT er udstationeringsloven, som hører under Beskæftigelsesministeriet.

  • Det er Erhvervsstyrelsen, der står for driften af RUT og for den elektroniske anmeldeløsning på www.virk.dk/rut, som udenlandske virksomheder skal bruge, når de anmelder sig i RUT.
  • Arbejdstilsynet har tilsynspligten i forhold til den udenlandske virksomheds overholdelse af RUT-anmeldepligten. Det betyder, at Arbejdstilsynet undersøger sager om manglende overholdelse af anmeldepligten og videregiver sagerne til politiet sammen med en indstilling om bødeforlæg. Arbejdstilsynet kan afgøre ukomplicerede sager ved at sende virksomheden et administrativt bødeforlæg.
  • Politiet har ansvaret for at håndhæve hvervgiverens pligt om at underrette Arbejdstilsynet om manglende dokumentation for, at den udenlandske virksomhed har foretaget anmeldelse til RUT. Arbejdstilsynet underretter politiet om de oplysninger, som Arbejdstilsynet kommer i besiddelse af i forbindelse med deres undersøgelse af den udenlandske virksomheds forhold. Men Arbejdstilsynet kommer ikke med en indstilling i disse sager.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce