3F i historisk stor spareøvelse - her er det vigtigste 

Henning Overgaard

3F i historisk stor spareøvelse - her er det vigtigste 

Der skal spares 100 millioner kroner og fyres 40 medarbejdere

Røde faner foran Industriens Hus ifm OK25
Billedtekst

Røde faner foran Industriens Hus ifm OK25

Foto: Emma Inge Hansen/Netavisen Pio

Hovedbestyrelsen i 3F har torsdag vedtaget en spareplan for forbundets økonomi.

Netavisen Pio bringer et overblik.

Hvad er der sket?

  • Torsdag vedtog 3F’s hovedbestyrelse besparelser på cirka 100 millioner kroner, hvilket blandt andet betyder, at 40 medarbejdere fyres i forbundets hovedkvarter i København.

  • 3F skriver, at de vil fokusere kræfterne på overenskomstdækning, at støtte de tillidsvalgte og vende medlemsudviklingen, mens der altså bliver sparet på andre områder.

Hvad er konsekvenserne?

  • I den kommende tid vil 3F omlægge interne aktiviteter, så der bliver flere ressourcer til andre ting. Konkret har Hovedbestyrelsen stillet forslag om at udvide kongresperioden til 4 år, reducere organisationens mødeaktiviteter og revidere 3F’s udvalgsstruktur. I dag er der 17 udvalg i 3F.

  • 3F vil hjemtage arbejdsskadesager og selv føre sager for medlemmerne i fremtiden.

Hvorfor sker det?

  • 3F har oplevet driftsunderskud på cirka 260 millioner kroner i 2023.
     
  • Overskuddet blev sikret gennem investeringer og ikke den daglige drift. 3F ha en egenkapital på mere end 7,5 milliarder kroner.

Hvorfor er det vigtigt?

  • 3F er Danmarks største fagforbund, og overenskomstdækker alt fra murere, tømrere til rengøringsassistenter.

  • 3F har igennem en længere periode mistet medlemmer. 3F har fra 2022 til 2023 mistet 1.728 medlemmer, hvilket svarer til et fald på 0,8 procent.

  • I løbet af de seneste fem år har fagforbundet mistet 15.941 medlemmer, hvilket svarer til et fald på 7,2 procent.

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Fredag den 07.02.2025 - 21:35

Spændende. Der har uden nogen tvivl været et forbrug af penge i 3F, som medlemmerne aldrig ville have godkendt, hvis de var blevet spurgt. Hverken når det gælder omfanget, eller hvad pengene bliver brugt til. Forhåbentlig er anledningen til besparelserne ikke kun det store underskud men også hensynet til medlemmerne og deres interesser.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.