3F indleder blokade: Kalder gul aftale for “discountoverenskomst”
3F indleder blokade: Kalder gul aftale for “discountoverenskomst”
3F Kalundborg har indledt en blokade mod Bendix Tool i Svebølle grundet en dårlig aftale med den gule Kristelig Arbejdsgiverforening frem for en almindelig industrioverenskomst. Virksomheden og KA afviser kritikken
3F Kalundborg har torsdag morgen indledt en blokade mod Bendix Tool i Svebølle ved Kalundborg.
Konflikten er udløst, fordi virksomheden ikke vil tegne overenskomst med 3F.
I stedet er Bendix Tool tilsluttet Kristelig Arbejdsgiverforening, KA, og dermed dækket af KA’s overenskomst med den gule fagforening Krifa.
Og det er ikke godt nok, lyder det fra 3F i en pressemeddelelse:
“98 procent af industrivirksomhederne i Kalundborg er dækket af en anerkendt overenskomst, og derfor er det på ingen måder i orden, at Bendix Tool ikke deltager på ordentlige overenskomstvilkår.”
Dårligere pension og fritvalgsordning
Ifølge 3F har man i mere end et år forsøgt at få virksomheden til at indgå en reel overenskomst efter Industriens Overenskomst, men uden resultat.
Derfor har 3F nu valgt at iværksætte en lovlig blokade og varsle en efterfølgende sympatikonflikt.
Håbet er, at Bendix Tool dropper sin nuværende overenskomst med KA til fordel for 3F – ifølge 3F fordi, KA’s overenskomst adskiller sig markant fra den model, fagbevægelsen normalt bygger på.
På væsentlige områder som pension og fritvalgsordning, er den væsentligt dårligere
Faglig sekretær hos 3F Industri i Kalundborg Ole Jakobsen er klar i spyttet om, hvad hans holdning er til den overenskomstaftale, Bendix Tool indtil videre har indgået med KA – Han kalder den en "discountoverenskomst":
"På væsentlige områder som pension og fritvalgsordning, er den væsentligt dårligere i kroner og ører," siger han til Netavisen Pio og fortsætter:
"På fritvalgskontoen får man ifølge Industriens Overenskomst 10% af den ferieberettigede løn. Mens man på Krifas overenskomst får 4,5%."
Ifølge fagforeningsmanden er der blandt andet heller ikke samme rettigheder til efteruddannelse, og de ansatte har ikke adgang til at strejke på samme måde.
Varsler yderligere konflikt
Ifølge Ole Jakobsen handler konflikten ikke kun om at slå et slag for medarbejderne hos Bendix Tool, men også om at slå et slag for den danske model:
"Det er urimeligt, at de vilkår, vi har kæmpet for i 3F, Dansk Metal osv., skal undermineres af, at der står en aktør, som lige vil tilbyde at gøre tingene lidt billigere for arbejdsgiverne. Det synes vi er unfair – både overfor de ansatte, som bliver hyret af virksomhederne og vores medlemmer, men ligeså meget overfor de arbejdsgivere, der betaler, hvad de skal.”
Han fortsætter:
“De kommer jo til at fungere som løntrykkere, forstået på den måde, at hvis det breder sig, at man giver dårligere og dårligere vilkår til de ansatte, så vil det jo ramme hele arbejdsmarkedet. Og det vil jo sidste ende også være en trussel imod den danske model.”
Læs også:Efter et halvt års strejke får fysioterapeuter overenskomst
Hvis Bendix Tool ikke sætter sig ved forhandlingsbordet indenfor et par uger, er 3F klar til at trappe konflikten op med en sympatikonflikt.
Det betyder blandt andet, at virksomheder med ansatte på 3F-overenskomst ikke må levere varer til Bendix Tool, lyder det fra Ole Jakobsen.
Han understreger dog samtidig, at 3F fortsat håber på en løsning ved forhandlingsbordet, så medarbejderne ved Bendix Tool får samme vilkår som kollegerne på andre industrivirksomheder i Kalundborg, der har overenskomst med 3F.
Virksomhed afviser kritik
Hos Bendix Tool afviser ledelsen, at medarbejderne skulle være dårligere stillet.
COO og drifts- og administrationschef Kenneth Risør siger til TV2 Øst, at virksomheden har forsøgt at være åben om løn- og ansættelsesvilkår.
Han mener, at Bendix Tool har tilbudt at udlevere lønsedler og ansættelseskontrakter, men at 3F ifølge ham aldrig har bedt om at få fremvist materialet.
Læs også:Overenskomst-kapløb: To fagforeninger vil være først til at lande brancheaftale
Desuden mener han, at sagen ikke kun handler om løn og pension, men også om organisationskamp og et ønske om magt fra fagbevægelsen:
“Dette handler i hovedtræk om politisk orientering, medarbejdernes pensionspenge, medlemsbetaling fra virksomheden samt rå magt,” siger han til TV2 Øst.
Kritikken overrasker ikke Ole Jakobsen fra 3F:
“Det er jo hele tiden den samme historie om den store og slemme fagbevægelser, der kommer og tromler de små foreninger eller virksomheder. Den vil jeg ikke give køb på på nogen måder, for vi tromler ikke nogen. Vi arbejder seriøst for, at store som små virksomheder betaler efter overenskomsterne inden for området og giver en rimelig løn og nogle rimelige vilkår.”
KA: Arbejdsretten har anerkendt vores overenskomst
Også hos Kristelig Arbejdsgiverforening afviser man 3F’s angreb.
I en skriftlig kommentar til TV2 Øst erkender juridisk chef i KA Jens Peter Aagaard, at deres overenskomst med Krifa på nogle områder er indrettet anderledes end en 3F-overenskomst.
Læs også:Henter millioner hjem til medlemmer og sender stikpille til gule fagforeninger
Dog fremhæver han, at Arbejdsretten tilbage i 2003 slog fast, at foreningens overenskomst indeholder de bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som det er sædvanligt at have i kollektive overenskomster.
Han afviser også, at lønnen på Bendix Tool skulle være utilstrækkelig.
Kommentarer
They were tested and they…
They were tested and they failed!
I et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social, omtalte han i nat Grønland som "et stort, dårligt styret stykke is".
- Vi er ikke et stykke is. Vi er et stolt folk, siger Jens-Frederik Nielsen som direkte modsvar til Trump.
Trump vil ikke nøjes med en discountoverenskomst om Grønland….
Den amerikanske model!
Den danske model!
Den stærkeste vinder altid!
Med mindre sund fornuft indtræffer i sidste øjeblik til alles tilfredshed…
Er der plads til de små og lidt anderledes i denne verden…
Amerikanerne er rige og stærke og har alle de våben til rådighed som om nødvendigt er nødvendige…
I lille Danmark, ved vi så meget bedre….
Eller hur?
Som de siger på den anden side sundet!
Hvordan er den svenske model?
Det korte svar er nej, man har ikke "gule" fagforeninger i Sverige på samme måde, som man kender det fra Danmark.
Det svenske arbejdsmarked er kendetegnet ved en meget høj organiseringsgrad i traditionelle ("røde") fagforeninger, og den svenske model bygger på kollektive overenskomster mellem stærke arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.
Stærk tradition: De traditionelle fagforeninger (organiseret under hovedorganisationer som LO, TCO og Saco) dominerer og forhandler overenskomster, der bestemmer løn- og arbejdsvilkår.
Fravær af gule foreninger: Der er ikke fremkommet uafhængige, billige fagforeninger uden overenskomster, som har vundet indpas i Sverige, hvilket står i kontrast til Danmark, hvor gule fagforeninger (f.eks. Det Faglige Hus, Krifa) har stor fremgang.
A-kasse er adskilt: I Sverige er arbejdsløshedskassen (A-kasse) som regel adskilt fra fagforeningen, men samarbejder tæt med dem.
Partistruktur i USA: Der er Demokraterne og republikanerne
Partistruktur i Sverige: De otte nuværende politiske partier i den svenske Riksdag (2022-2026) er Socialdemokraterna, Sverigedemokraterna, Moderaterna, Vänsterpartiet, Centerpartiet, Kristdemokraterna, Miljöpartiet og Liberalerna
Partistruktur i Danmark: De nuværende 12 partier inkluderer Socialdemokratiet, Venstre, SF, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet og Borgernes Parti.
Den danske model bliver mere og mere at der er plads til de små og lidt anderledes…
Spørgsmålet er om de danske fagforeninger følger med tiden…
Eller vil man hellere have amerikanske tilstande…
De rige bestemmer…
I Hormuz er alt gået i hårdknude…Iran har indledt en blokade imod alverdens lande.
3F Kalundborg har indledt en blokade mod Bendix Tool i Svebølle…
Dialog har ikke været brugt i Ukraine, i Iran, i Libanon, men en vis Lars Løkke tog til dialogmøde i Washington om Grønland…
Et dårligt styret stykke is…
3F Kalundborg har helt sikkert en sag…
Aldrig har Trump været mere sikker i sin sag…
I Iran var han fuldstændig sikker i sin sag imod præstestyret…
Hormuz viste sig at blive hans Waterloo…
Waterloo bruges på dansk som et begreb for et afgørende nederlag, en total fiasko eller endestationen for nogens succes. Udtrykket stammer fra slaget ved Waterloo i 1815, hvor Napoleon Bonaparte led sit endelige nederlag. At "møde sit Waterloo" betyder altså, at man møder sin overmand eller endeligt…
De traditionelle danske fagforeninger har i en længere periode oplevet en tilbagegang i medlemstallet, en tendens der især rammer de store fagforbund som 3F, HK, FOA og Dansk Metal. Selvom nogle faggrupper oplever fremgang, viser overordnede tal en svækkelse af de traditionelle LO-fagforeninger.
Mastodonter bløder medlemmer: Fagbevægelsens store forbund har tabt medlemmer gennem flere år.…
Faldende organisationsgrad: Den samlede organisationsgrad, altså hvor stor en del af arbejdsstyrken der er organiseret, har været faldende gennem de seneste årtier.
Selvom den danske model bygger på en høj organisationsgrad, er andelen af lønmodtagere, der står uden for en fagforening (uorganiserede), steget over de seneste årtier. Det er især unge og ansatte i visse brancher, der fravælger medlemskabet.
Økonomiske overvejelser: Kontingentet til en fagforening opleves af mange som en for stor udgift, særligt i brancher med lav arbejdsløshed, hvor medarbejderne ikke føler, de får nok værdi for pengene.
"Gratispassagerer" (Free-rider problem): Mange uorganiserede oplever, at de får samme fordele – såsom lønstigninger og gode arbejdsforhold forhandlet via overenskomster – selvom de ikke betaler til fællesskabet.
Individualisering: Danskerne – især unge – ser i højere grad sig selv som individuelle aktører på arbejdsmarkedet, der selv kan forhandle løn og vilkår, frem for at have brug for et kollektivt rygstød.
Skift til "gule" fagforeninger: Mange forlader de traditionelle LO/fagbevægelses-fagforeninger til fordel for billigere, tværfaglige (ofte kaldet "gule") fagforeninger, der fokuserer mere på individuel service end på overenskomstkampe.…
Hormuz er over den danske fagbevægelse…
Der er mere at tænke over end blot…
Blokade, blokade, blokade,
Benzinpriserne stiger! Fødevarepriserne stiger!
Etc.
Trump blev ramt af sin velfortjente blokade! Men vi betaler prisen! Kunderne!
Tilføj kommentar