3F kritiserer arbejdsgiverforenings rosenrøde fremstilling af ufaglærtes vilkår

I en ny analyse fremhæver Dansk Arbejdsgiverforening de ufaglærtes tilknytning til det danske arbejdsmarked. De går dog bevidst let hen over udfordringerne, mener 3F.
Dansk Arbejdsgiverforening vil i en ny analyse fra den 9. november tale de ufaglærte op.

De mener nemlig, at der i medierne hersker et alt for stereotypt billed af de mennesker på det danske arbejdsmarked, der ikke har en uddannelse med sig i bagagen.

Hos fagforbundet 3F, som organiserer mange af de ufaglærte i Danmark, er man helt enige i, at ufaglærte er uundværlige kernetropper i mange danske virksomheder.

Dansk Arbejdsgiverforening lobbyer lige nu voldsomt for, at vi skal importere arbejdskraft fra hele verden

Men, mener forbundssekretær hos 3F, Søren Heisel, Dansk Arbejdsgiverforening overser en række af de problemer, som de ufaglærte står overfor - både nu og i fremtiden.

Han har også et bud på Dansk Arbejdsgiverforenings motiv for at fremhæve de ufaglærtes værdi:

“Dansk Arbejdsgiverforening lobbyer lige nu voldsomt for, at vi skal importere arbejdskraft fra hele verden. I den debat har de behov for at overbevise dem selv og politikerne om, at det ikke kommer til at betyde en snus for de danske ufaglærte. Men det gør det - og er nogen i tvivl, så kan de se på alle de sager om social dumping, der fulgte i kølvandet på østudvidelsen for 10-15 år siden,” siger Søren Heisel til Netavisen Pio.

Her er fem centrale ting, som Dansk Arbejdsgiverforbund, ifølge 3F, går alt for let henover i deres nye rapport:
 

1. Hver femte ufaglærte er død eller nedslidt inden pensionsalderen

DA’s rapport fastslår, at “rigtig mange af de, som er uden formel uddannelse, har en solid tilknytning til arbejdsmarkedet og er tilfredse med deres arbejdsliv.”

Faktum er desværre bare, understreger Søren Heisel over for Netavisen Pio, at hver femte 3F’er ikke når pensionsalder, fordi de enten er døde eller på grund af nedslidning og sygdom er kommet på en permanent ydelse.

De grupper har DA dog, meget behændigt, trukket ud af deres analyse, påpeger Søren Heisel.  
 

2. Efteruddannelse er tiltrængt

En anden af de helt centrale påstande i DA’s analyse, er, at efteruddannelse ikke altid er svaret. De fremhæver blandt andet, at en ud af tre medarbejdere ikke synes, de har behov for efteruddannelse.

Dermed nedtoner de ufaglærtes behov for opkvalificering, og det undrer de sig over i 3F, da en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesområdet netop var en del af den trepartsaftale, som DA var med til at indgå i 2017:

“På det danske arbejdsmarked har vi tradition for både at stå ved og bakke op om de aftaler, som vi indgår. Det går jeg da ud fra, at DA – og medlemsvirksomhederne – også gør mht. trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelsesområdet.”

Desuden understreger Søren Heisel, at de faglærte har deres grunde til være forbeholdne, når det kommer til uddannelse, men at det ikke betyder, at der ikke er behov for opkvalificering - snarer tværtimod:

“Det er ingen hemmelighed, at kortuddannede ofte har negative erfaringer i rygsækken fra deres tid i folkeskolen. De initiativer, som har størst effekt, er baseret på en kollektiv tilgang på arbejdspladsen. Hvor virksomheden har en plan for investeringer i ny teknologi og efteruddannelse, så medarbejderne kan se sig selv og behovet for nye kvalifikationer i en konkret sammenhæng.

Derfor genkender jeg ikke billedet af, at kortuddannede ikke er interesseret i efteruddannelse - men behovet for motivation er da rigtig nok større, end for akademikere,” siger Søren Heisel.    
 

3. Opkvalificering er ikke primært relevant for de unge

Arbejdsgiverforeningens synspunkt synes at være, at fokus bør ligge på de unge ufaglærte, når det kommer til uddannelse og opkvalificering.
I rapporten skriver de:

“Et fokus på, at flere skal være f.eks. faglærte, bør derfor rettes mod de yngre årgange, som endnu ikke er etableret på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig er der udfordringer. (..) Det skal der gøres noget ved, men der er flere svar end blot mere formel uddannelse.”

Jo stærkere kvalifikationer, du har, jo større er chancen for at kunne skifte jobfunktion eller branche, hvis/når kroppen siger stop

Her fremhæver 3F, at de ufaglærte ofte har jobs, som gør dem hurtigt nedslidte, hvis man sammenligner med andre grupper på arbejdsmarkedet.
Når kroppen siger stop, så er uddannelse og opkvalificering helt afgørende, for den ansattes muligheder:

“Efteruddannelse er helt centralt i forhold til den gradvist stigende pensionsalder, hvor mange af vores medlemmer døjer med deres helbred i seniorårene på grund af fysisk og psykisk belastende jobs. Jo stærkere kvalifikationer, du har, jo større er chancen for at kunne skifte jobfunktion eller branche, hvis/når kroppen siger stop for at fortsætte i det hidtidige job,” lyder Søren Heisels anke mod DA’s fokus på de unges uddannelse.     
 

4. Deltid af nød ikke af lyst

En anden påstand i rapporten er, at de ufaglærte overvejende selv har valgt, når de arbejder på deltid. Deres tal peger på, at 2 ud af 3 deltidsansatte ufaglærte selv har valgt at arbejde mindre end 37 timer om ugen, f.eks. pasning af børn eller helbred, mens kun 13 procent forklarer, at deltidsansættelsen skyldes, at de ikke kan få et job på fuld tid.

Det stemmer ikke overens med den opfattelse af virkeligheden, som 3F møder hos deres ufaglærte medlemmer:

“Billedet af de ”frivillige” deltidsansatte er vi uenige i. Tværtimod oplever vi, at halvdelen af de job, der slås op på rengøringsområdet er deltidssstillinger, og at mange af vores medlemmer må nøjes med deltid af nød og ikke af lyst,” forklarer Søren Heisel.
 

5. Fremtiden ser ikke knap så lys ud

Endelig mener Dansk Arbejdsgiverforening, at det er en myte, at de ufaglærte jobs er ved at forsvinde. I rapporten argumenterer de blandt med, at antallet af ansættelser i ufaglærte job i øjeblikket er det samme som i år 2000.

De anerkender dog, at de ufaglærtes jobs er meget konjunkturfølsomme, og altså rammes hårdest, når krisen kradser. Hvilket vi også så bevis for under sidste finanskrise i Danmark i 2009.

Hos DA er de heller ikke særlig nervøse for den teknologiske udviklings betydning for de ufaglærtes plads på arbejdsmarked. I rapporten står der:

“Ufaglærtes job automatiseres i samme grad som faglærtes. Den forventede omstilling er dog ikke voldsom i et historisk perspektiv. En del af udfordringen vil løse sig ved naturlig afgang fra arbejdsmarkedet, men omkring 80.000 ufaglærte vil i fremtiden have brug for betydelig omstilling på arbejdsmarkedet.”

Hos 3F er Søren Heisel ikke særligt interesseret i at tale om, hvordan beskæftigelsen for de ufaglærte ser ud lige nu - eller i tiden før finanskrisen.
Han mener, at man i stedet bør fokusere på det faldende behov for ufaglærte i fremtiden:

“Frem for at analysere historiske tal, er det mere relevant at se på fremskrivninger. Og alle andre end DA vurderer, at der bliver behov for markant flere faglærte i de kommende år – og at der vil være markant færre job til medarbejdere uden en faglig erhvervsuddannelse. Det viser analyserne til regeringens Disruptionsråd også, hvor DA også er repræsenteret,” afslutter han.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce