3F og FOA: Arbejdsgivere udnytter flexjobbere

Mange fleksjobbere får løn for langt mindre, end de præsterer i deres job: ”Helt urimeligt,” lyder det fra FOA - forargelse på Christiansborg
Mange flexjobbere får løn for langt mindre, end de rent faktisk præsterer, mener fagforbundene 3F og FOA, der sammen med Landsforeningen af Fleks- og Skånejob (LAFS) onsdag havde fortræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

”Det er desværre alt for ofte vores erfaring, at der bliver “handlet” med fleksjobberes arbejdsintensitet. Det betyder, at den typisk bliver sat for lavt, i forhold til hvad vores medlemmer præsterer. Og dermed får de altså mindre i løn, end de burde,” siger den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård til Fagbladet 3F.

I 2013 trådte den nye fleksjobreform i kraft, og det var hér, at begrebet “arbejdsintensitet” blev indført. Det betyder, at kommunerne skal måle, hvor effektivt den enkelte fleksjobber arbejder. Og så får flexjobberen løn efter effektiviteten.

Sætter bevidst niveauet for lavet

Har en fleksjobber en arbejdsintensitet på 50 procent, skal arbejdsgiveren kun betale 50 procent af lønnen pr. time det antal timer flexjobberen arbejder.

Men 3F og FOA oplever alt for ofte, at kommunerne og arbejdsgiverne bevidst sætter arbejdsintensitets-niveauet for lavt:

”Det er helt urimeligt, at både arbejdsgiverne og kommunerne har den her fælles interesse i at sætte arbejdsintensiteten lavt. Og så må medlemmet bare tage til takke med det niveau, de andre bliver enige om. Og ofte vil fleksjobberen jo nikke ja, for der er ikke et fleksjobmarked, hvor du bare lige kan gå ud at finde et andet job,” siger socialpolitisk konsulent i FOA, Nanna Mørch, til Fagbladet 3F.

”Vi oplever fleksjobbere, der fortæller, at de er gået med til at sænke deres effektivitet, fordi arbejdsgiveren har sagt, at “ellers har jeg ikke råd til at beholde dig”. Det er jo et frygteligt dilemma at sætte fleksjobberen i,” understreger Ellen K. Lykkegård fra 3F.

Flexjobber: ”Kassetænkning”

45-årige Tina Jensen fra Thisted var i 2015-16 ansat som fleksjobber i et privat rengøringsfirma i 12 timer om ugen. Hendes arbejdsevne var 100 procent, men hun blev kun lønnet for syv timer.

Onsdag fortalte Tina Jensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg om den lønmæssige forskelsbehandling hun og andre flexjobbere udsættes for:

”Det er kassetækning, og det snyder jo os fleksjobbere,” siger Tina Jensen til Fagbladet 3F.

3F har også erfaring med arbejdsgivere, der sætter arbejdsintensiteten på ét bestemt lavt sted for alle fleksjobbere - uanset hvilken fleksjobber, de har ansat:

”Og sådan skal det jo ikke være. Det er stik imod hensigten med loven, der foreskriver en individuelt fastlagt arbejdsintensitet,” påpeger Ellen K. Lykkegård.

Hos FOA understreger man, at kommuner og arbejdsgivere, der benytter sig af flexjob-finterne, typisk slipper for at få en faglig sag på halsen:

”Det er ikke en mulighed i praksis, for medlemmerne tør sjældent at tage en sag på det. Og du har altså også at gøre med medlemmer, der typisk ikke magter en sag. De vil bare gerne beholde deres fleksjob - de vil bare gerne have en hverdag til at fungere, efter at de typisk har været ude i langvarige afklaringsforløb,” lyder det fra FOA’s Nanna Mørch.

Forargede politikere

På Christiansborg blev der lyttet til flexjobber Tina Jensen:

”Det gjorde stort indtryk at høre, at kommuner og arbejdsgivere faktisk “handler den af i porten”. Det vil jeg gerne have fundet ud af, hvordan det hænger sammen,” siger den konservative beskæftigelsesordfører, Erik Lund.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, kalder problemet “kæmpestort”.

”Da vi indførte begrebet arbejdsintensitet, var det for at få flere ud i fleksjob, fordi arbejdsgiverne jo typisk ikke får en arbejdskraft på 100 procent. Men det skulle jo bero på en god, faglig vurdering. Det var jo slet ikke planen, at der sådan skulle “handles” med det. Vi vil tage det op med ministeren i evalueringen af hele reformen. For der er noget, der halter. Det skal gå ordentligt og rigtigt til,” siger Leif Lahn Jensen.

Fagforbund kræver sikkerhedsnet

3F, FOA og LAFS foreslår, at det bliver et krav, at de faglige organisationer inddrages, når kommunerne opretter fleksjob. Sådan var det frem til 2013. Men det krav blev skrevet ud af fleksjobreformen.

”Det sikkerhedsnet skal tilbage, så fleksjobberen ikke står alene, når der skal forhandles løn,” siger Ellen K. Lykkegård.

Flexjobber Tina Jensen fik i øvrigt oktober 2018 byrettens ord for, at den lønmæssige forskelsbehandling hun blev udsat for ikke var i orden.

I dag har Tina Jensen et fleksjob på 18 timer i et andet rengøringsfirma - og får også løn for alle 18 timer.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook