3F om fusion: Vi har sikret en klar politisk retning

Tilskud til blandt andet den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU fik landets største fagforbund til at støtte fusion
Fredag blev landets nye hovedorganisation stiftet. På en stiftende generalforsamling i Odense besluttede fagforbundene i LO og FTF at pulje sine fælles kræfterne og skabe én organisation for halvanden million lønmodtagere.

Ind til de sidste dage og timer havde der været usikkerhed om fusionen overhovedet ville blive til noget. Ikke mindst fordi Danmarks største fagforbund, 3F, havde besluttet at være imod.

Men efter at forbundet havde fået en række ændringsforslag til den nye organisation igennem, så vendte holdningen og 3F nikkede ja til fusionen, som blev stemt igennem på LO’s kongres med 389 stemmer for og kun 10 imod.

Hvad er det 3F helt konkret har fået lovning på/, som har gjort at man valgte at skifte holdning til fusionen?

”Vi får fået en meget stærkere lokalstruktur, og fusionsgrundlaget har nu en klar politisk retning. Som det sidste har vi sikret tilskud til de organisationer, som LO støtter, herunder de politiske ungdomsorganisationer. Samlet set bliver det nu en stærkere hovedorganisation,” siger forbundsformand Per Christensen fra 3F til Netavisen Pio.

Spørgsmålet om lokalstrukturen handler blandt andet om hvor meget mulighed som de lokale afdelinger af den nye organisation skal have for at søge indflydelse på lokale beslutningstagere og hvor meget man kan samarbejde med partier lokalt.

Vigtigt at stå ved den historiske arv
Per Christensen sagde efter 3Fs hovedbestyrelsesmøde torsdag, at den nye hovedorganisation skal arbejde på ”arbejderbevægelsens historiske værdigrundlag” fremfor det mere partipolitisk neutrale udgangspunkt, som der var lagt op til.

Hvordan vil det ændre på de muligheder som den nye hovedorganisations har for at lave politisk interessevaretagelse?

”LO skal søge indflydelse bredt, og det er uanset, hvilken regering der sidder. For eksempel når vi laver trepart i den nye hovedorganisation. Men det er et vigtigt signal, at man står ved sin arv og kæmper for velfærdssamfundet,” mener han og understreger, at han håber på at fusionen forhåbentligt vil betyde, at lønmodtagerne fremover ville kunne tale med en stærkere stemme overfor politikere, embedsmænd og organisationer.

Ny hovedorganisation skal ikke være upolitisk
Blandt de organisationer som LO årligt betaler tilskud, som stod på listen over det der skulle væk, til er blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdermuseet, oplysningsforbundet AOF og den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU.

Det årlige tilskud fra LO til DSU beløb sig til i 2015 til knap 2,7 millioner kroner, men de penge er med 3Fs mellemkomst nu blevet sikret 10 år frem. I 3F ser man et ”åndeligt slægtsskab” mellem fagbevægelsen og den socialdemokratiske ungdomsorganisation og det vil man gerne bakke op.

”Det har været vigtigt, fordi vi har et åndeligt slægtsskab og vil det samme. Vi går efter sammenhængskraft og solidaritet i samfundet, og derfor er det også vigtigt, at den kommende hovedorganisation bærer sine farver synlige. Vi har altid haft et tæt samarbejde, og det skal vi blive ved med. Det er også vigtigt, at unge politisk aktive møder og netværker med unge fagligt aktive,” slutter han.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce