Det viser en detaljeret sammenligning af Det Faglige Hus-overenskomsten og 3F-overenskomsten på byggeområdet, som 3F Byggegruppen har foretaget.
Sammenligningen viser, at 3F-overenskomsten med Dansk Byggeri på 20 ud af 30 punkter slår overenskomsten som den gule, tværfaglige fagforening, Det Faglige Hus, har indgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA).
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet er enig i, at 3F-overenskomsten på en række punkter er bedst:
”Det virker som en meget overbevisende sammenligning, hvor 3F er bedst på flest punkter,” siger Laust Høgedahl til Fagbladet 3F.
Laust Høgedahl fremhæver, at efter 3F/Dansk Byggeri-overenskomsten er bygningsarbejderne sikret ret til at arbejde efter akkord, mens det hos Det Faglige Hus/KA udelukkende er noget, der kan aftales ude på den enkelte arbejdsplads:
Her har 3F en fordel, fordi de har et stort apparat med akkordopmålere
”Her har 3F en fordel, fordi de har et stort apparat med akkordopmålere, mens Kristelig Arbejdsgiverforening ikke har den store erfaring på det område,” siger Laust Høgedahl.
Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byggegruppen, betegner 3F/Dansk Byggeri-overenskomsten som afgørende bedre. Han fremhæver netop retten til akkordarbejde som den helt afgørende forskel på de to overenskomster. Han understreger over for Fagbladet, at det netop er akkordarbejdet, der driver lønningerne i byggeriet.
Hos Kristelig Arbejdsgiverforening anerkender man ikke 3F Byggegruppens opgørelse, som betegnes som mangelfuld og fyldt med fejl.
Opdateret 05.01.2022 som led i undersøgelse af citat-praksis
3F Byggegruppen har lavet en sammenligning mellem 3F/Dansk Byggeri-overenskomsten og Kristelig Arbejdsgiverforening/Det Faglige Hus-overenskomsten. Opgørelsen viser, at 3F er bedst på 20 punkter, mens KA er bedst på fire punkter. 3F Byggegruppen sammenligner de to overenskomster på 30 områder. Kilde: Fagbladet 3F/3F ByggegruppenFakta: 3F bedst på det meste
Løn
Human ressource
Frihed
Pension
Sygdom
Kommentarer
Mærkeligt at så mange vælger 3F fra!
Måske deres politiske snæversynet overbevisning og urimelige regler og krav, er grunden til at så mange fravælger den mafia lignende organisation!
Mærkeligt at så mange vælger 3F fra!
Måske deres politiske snæversynet overbevisning og urimelige regler og krav, er grunden til at så mange fravælger den mafia lignende organisation!