3F: "Uligheden har altid været her, men nu er den blevet uanstændig"

"Når antallet af fattige børn kan eksplodere på samme tid som antallet af millionærer vokser markant, så er det tegn på en udansk udvikling," advarer 3F.
Foto: Jacob Ehrbahn
De seneste årtier er der indkomstmæssigt blevet meget længere mellem direktøren, skolelæreren, mureren og rengøringsassistenten.

Børns chancer i livet afhænger i stigende grad af forældrenes uddannelse. Hende, der mister sit job, og ham, hvor ryggen siger stop, har fået sværere ved at klare tilværelsen.

Det er den faktuelle baggrund for en en landsdækkende uligheds-kampagne, som fagforbundet 3F skyder igang mandag under overskriften "Og det er Daaanmark".

"Vi gør opmærksom på den stigende ulighed, der truer det danske samfund," siger forbundsformand Per Christensen, 3F, ifølge en pressemeddelelse fra forbundet.

Det allermest danske under pres

"Vi har talt om ’danskhed’ siden 90’erne, men vi har ikke talt om det, der er allermest dansk ved danskheden: At der er meget lidt ulighed i Danmark. Det er under pres. Uligheden er blevet uanstændig," mener Per Christensen.

"De historier, vi elsker at fortælle os selv om Danmark som et lige samfund, hvor direktørens og skiltemalerens dreng har ens muligheder for fx at tage en uddannelse, få samme behandling når de bliver syge osv. De historier holder ikke. Uligheden vokser på en række helt afgørende områder," lyder det fra Per Christensen.

"Vi skal væk fra den kynisme, hvor man prioriterer skattelettelser til de rigeste fremfor hjælp til den enlige mor, tryghed for dagpengemodtageren og værdighed for de nedslidte. Det mest danske, jeg kan komme i tanke om, det er lighed. Det er fundamentalt, og det skal vi værne om," understreger 3F-formanden.

Her kan du se den halvanden minut lange kampagne-film, "Og det var Daaanmark", produceret af fagforbundet 3F.

Det er den prisbelønnede skuespiller Jesper Christensen, der lægger stemme til og undervejs konkluderer om udviklingen i uligheden i Danmark: "Uligheden har altid været her, men nu er den blevet uanstændig".

Fakta: Uligheden i tal

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Man behøver blot gå tilbage i historien,for der at se, hvem der altid har siddet på flæsket.
Og holdt fast ved det.Højest et par flæsketerninger har man kunnet unde dem med få midler eller slet ingen.Der skulle KNOKLES mere end hårdt, for blot at få en lille terning flæsk tildelt.Tilsvarende tilstande, bestræber man sig nu på at få genindført anno 2019 og fremover.Hvis nogen tror spor andet, bør de hive fat i historiebøgerne igen, og se hvad der skete dengang.