3F’er: Fagbevægelsens opgave er kampen for mere ferie og mindre arbejde

Forslag om at forkorte de studerendes sommerferie er et historisk svigt af fagforeningen 3F, mener studerende og 3F-medlem.
Da Socialdemokratiet for over to år siden tiltrådte regeringsmagten, slog partiet en ny reformkurs for fremtidens arbejdsmarked.

Derfor blev 2. generationsreformskommisionen oprettet, som arbejdsmarkedets parter flittigt har sendt bidrag til.

Det seneste skud på stammen er Fagforbundet 3Fs forslag om at forkorte sommerferien for de studerende.

3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen udtaler til Berlingske, at den ”lange sommerferie, som de studerende på videregående uddannelser har, er nok et levn fra fortiden".

Det hører fortiden til, ifølge Pedersen, fordi før man kunne få SU, så var det nødvendigt for de studerende at arbejde hen over sommerferien, for at få råd til at studere.

En besynderlig drejning for Danmarks største fagforbund

Ifølge 3F’s egne beregninger vil et forslag om forkortelse af sommerferien, øge beskæftigelse med mellem fem og titusinde.

Det er en besynderlig drejning for Danmarks største fagforbund, der ellers sammen med de andre gamle LO-fagforeninger, har kæmpet for at arbejderfamilier kan nyde en seks ugers lang ferie i sommerhus.  

Siden tiden, da 3F hed Dansk Arbejdsmandsforbund, har det været en prioritering for fagbevægelsen at man vil kæmpe for 8 timers hvile, 8 timers arbejde og 8 timers frihed. Særligt spørgsmålet om frihed har været væsentlig.

Otte timers fritid er et historisk krav

Dansk Arbejdsmandsforbund gjorde igennem medlemskabet af De Samvirkende Fagforbund, det der i dag hedder FH, det til en særlig dagsorden at få frihed fra arbejdet – dengang- nu -og for fremtiden.

Det betyder, at mere frihed også skulle gælde smedens datter.

Som søn af to forældre med mellemlange uddannelser og medlem af 3F, kan jeg ikke forstå at man afviger fra den historiske arv, at man vil fratage min forældres ønsker om ferie fra mig og mine medstuderende. Vi bør i stedet kæmpe for mere fritid.

Hvorfor skal min kæreste, der er uddannet pædagog ikke have mere ferie ligesom mig. De faglige som læser til gartner eller mekanikere, skal have samme feriemuligheder som os.

Det er fagbevægelsens mission, at vi skal arbejde mindre.  

Læser historie på Københavns Universitet og arbejder som cykelbud. Er organiseret i 3F.


placeholder

Kommentarer

Jeg har læst et sted, at man i jægerstenalderen arbejdede 3-4 timer om dagen. Da var der en helt naturlig personlig prioritering mellem at yde og at nyde.
Den mulighed har moderne mennesker ikke, fordi systemet låser os fast i en produktions svikmølle.
Lønmodtagerne og fagbevægelsen jubler over flere jobmuligheder. Arbejdsgiverne ser kun fordele i større produktion og mere fortjeneste, og politikerne ser kun fordele i maksimering af BNP. fordi det med konstant skattetryk øger råderummet.
I den daglige trummerum betyder det, at den hellige ko er maksimering af produktionen, helt uden hensyn til at det måske kunne være en mulighed at omsætte noget af den øgede effektivitet til øget frihed til fritid og andre gøremål og berigelser i livet.
Bagsiden af den gældende blinde maksimering af output er, at der produceres oceaner af lort uden egentlig forbrugsværdi. Det gælder især produkter med indbygget forældelse som biler, elektronik, elektriske pærer, printere med tællere, der saboterer videre brug, skodmøbler, sokker der holder til 3 vaske, færdiglavet mad, som er hurtiglavet dårlig kost til vilde priser til de, der ikke har tid at lave mad, fordi de går på arbejde og producerer færdiglavet mad.
Og så betaler vi i dyren domme for børnepasning dagen lang og når lige 3 kvarters kvalitetstid med de kære små efter aftensmaden.
Mon ikke vi skulle gavne os selv og iøvrigt også klimaindsatsen, ved en lille smule mere selvkritik om, hvordan vi forvalter vores liv.

Hvis livet var så "dejligt" i jægerstenalderen, kan jeg ikke forstå at de efterfølgende generationer har kæmpet for at ændre det. Det med kun at arbejde 3-4 timer om dagen og nyde resten af tiden for stenalderfolk er der vel ingen som ved noget om. Det er vist "akademisk" gætteri, der foreligger jo hverken foto eller skrifter fra den tid.
Nu lever vi jo i et frit samfund hvor man kan "nøjes" med at arbejde 3-4 timer om dagen når man har lyst, blot må man forvente at lønnen vil være derefter.

Jeg mener at det var Rane Villerslev der oplyste i en TV udsendelse.
Men pointen er jo uantastet, at medens man i mere primitive samfund, især inden landbruget kom til, i udstrakt grad selv prioriterede sin arbejdsindsats op imod egen forbrugets nytteværdi, betød arbejdsdelingen i mere komplekse samfund, at det nu er den samlede produktion, der holdes op imod den samlede nytte eller brugsværdien. Og dermed introducerede man det forhold, at der nu mellem produktion og forbrug kan optræde indkomstfordeling og akkumulering af kapital.
I visse perioder i historien har det betydet så grelle forhold (f.eks under stavnsbåndet), at den brede befolkning reelt var slaver, der uden at høste nogen frugter af deres indsats i produktionen måtte se hele værdien overdraget til benefice for en meget lille overklasses forbrug og kapitaldannelse. Dette var holdt oppe af de undertrykkelsesmekanismer, som var etableret og opretholdt under en lemfældige lovgivning, samt et kirkeligt system. der på det individuelle niveau på latin (uden for mulighed for kritik) som luder for stormændene kontrollerede den enkeltes opførsel og gennem skriftesystemet aflagde rapport og efterretninger til herremanden. Tillige havde herremanden voldsmonopol, og kunne ligesom Putin tæske personer der ikke var enige i samfundskontrakten.
Det viser hvor barbarisk et system, helt uden for enhver tænkelig rimelighed, vi kan lande i, når vi kun lader pengemagten, dens grådighed, dens magtbegær og dens storhedsvanvid råde, hvis ikke kapitalen og lovgivningen møder kvalificeret modstand f.eks. gennem et fungerende demokrati, en etisk fordring og organisering af arbejdskraften.
Og det er ikke kun historie. Den dag idag ser vi de tendenser, når vore virksomheder køber råvarer produceret på sulteløn og af børn i mange u-lande, og med forholdende for importerede chauffører i Padborg, arbejderne på Metroen og lagerarbejderne i Nemlig.com, samt den helt vilde udvikling i lønningerne på direktionsgangene, kan vi se, at den kamp er fuldstændig aktuel lige nu også i Danmark.
Og min pointe er jo så desuden, at vi lever i en tid, hvor enhver produktionsforøgelse og skabelse hvad nogen kalder et job er et fremskridt. Realiteten er, at lavværdi skodproduktion udhuler og forpester vores livskvalitet, det beriger især producenterne, men underminerer samtidigt lønmodtagernes stilling i kampen om andelen værdien af det producerede. Tillige binder det os til en bestemt type dagligdag, understøttet af hele lovregelsættet og betingelserne for at kunne eksistere udenfor arbejdsmarkedet, i en hoveritilstand, vores tid går med at lave produkter, vi kun selv opnår ingen eller ringe gavn af, fordi vores andel trylles væk i omfordelingscirkusset.
Vis mig den herremand, spekulant eller millionær, der hvis han boede på en øde ø alene uden kontakt med omverdenen, ikke næste ville friste en tilværelse tæt på sultedøden næste år, uagtet om hele formuen var medbragt til stedet.
Virkeligheden er, at stor rigdom kun opnås ved at overtage værdien af andres folks produktion.

Nu er sandhedsværdien af det Rane Villerslev ikke særlig stor i min optik. Uanset hvad, er det rent gætteri, når man udtaler sig om hvordan vore forfædre levede i jernalderen, det kan man ikke vide noget om lige meget hvor mange scanninger man foretager af grauballemanden og egtvedpigen.
Hvis man ønsker at samfundet skal ændre sig, er det folket og dermed kunderne i butikkerne, som skal ændre adfærd. Når de udelukkende handler hvor det er billigst uanset hvor og hvordan varen er produceret er der frit spil for spekulanter som ser stort på hvordan en vare bliver produceret, bare den er billig. Det ses tydelig med modefirmaet Bestseller, ejet af Anders Holck Poulsen, som får "modetøjet" fremstillet i Myanmar og Bangladesh hvor syerskerne arbejder under kummelige forhold.
Man ser det når Danskerne strømmer ned over grænsen for at købe billig forbrugsvare, selv om de under nedlukningen p.g.a. pandamien i TV fortalte at de fremover ville støtte de lokale handlende, det var den solidaritet de fik fra "folket".
Man må jo heller ikke glemme den store opbakning til kongehuset, selv om hele institutionen er udemokratisk og et levn fra enevælden som burde være afskaffet i forbindelse med indførelse af grundloven, men folket mener jo at Danmark går til grunde uden kongehuset. Det er dog ikke sket i de lande hvor man har fravalgt den udemokratiske kransekagefigur, som en konge eller dronning udgør. Se bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig og Finland m.fl. det er jo demokratier vi godt i flere tilfælde kan misunde.

rettelse (Nu er sandhedsværdien af det Rane Villerslev udtaler sig om ikke særlig stor i min optik).

Rasmus Emil Hjorth, du læser historie, men man læser ikke til gartner eller mekanikker, her får man en læreplads hvor man skal udføre praktisk arbejde i 37 timer sammen med de færdiguddannede gartnere og mekanikkere, som er ansat på den pågældende arbejdsplads.
Nu kan den enkelte arbejdstager jo godt have mere ferie og en kortere arbejdstid end 37 timer om ugen, hvis man er villig til at leve med en mindre årsløn end dem som arbejder fuld tid.

Annonce