3Fs formand i frontalt sammenstød med LA-ordfører: I vil tage trygheden fra os
3Fs formand i frontalt sammenstød med LA-ordfører: I vil tage trygheden fra os
Henning Overgaard til Ole Birk Olesen (LA): Du får det til at lyde, som om mine medlemmer selv vælger at blive arbejdsløse

Formanden for fagforbundet 3F, Henning Overgaard, stødte mandag aften frontalt sammen med Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, i DR2-programmet Deadline.
Baggrunden er, at LA i marts kom med et udspil til, hvordan partiet vil finansiere en markant oprustning af Danmark. LA foreslår som en del af finansieringen, at dagpengeperioden nedsættes fra de nuværende to år til kun et år.
I et andet udspil vil Liberal Alliance lette skatten med 47 milliarder kroner for personer og virksomheder. Pengene hertil finder LA især ved at massefyre ansatte i kommuner, regioner og staten. Og afskaffe skattefradraget for faglige kontingenter.
Læs også:Vanopslaghs blodbad: Vil have massefyringer i det offentlige
Ole Birk Olesen gentog flere gange i Deadline, at han ikke forstår, at 3F ikke “med kyshånd” tager imod forslaget om skattelettelser, som “ikke mindst vil komme 3Fs medlemmer til gavn”.
Henning Overgaard mente derimod, at LA med de to udspil giver med den ene hånd, og tager med den anden. Og LA’s forslag om at halvere dagpengeperioden er helt uspiseligt for 3F.
Mine medlemmer skal aflevere trygheden
“Det er jo finansieringen af skattelettelserne. Mine medlemmer skal aflevere trygheden med den anden hånd.”
3F-formanden mindede om, at politikerne i forvejen har skåret dagpengeperioden ned fra fire til nu to år:
“For mennesker, som arbejder i fag, som vi repræsenterer i 3F, hvor det er let at ansætte og fyre hele tiden, ramt af ledighedsperioder, der er man afhængig af et dagpengesystem, der holder hånden under en.”
LA: Man venter til allersidst i dagpengeperioden med at tage et arbejde
Ole Birk Olesen gentog flere gange, at der er en gruppe ledige, som venter til allersidst i deres dagpengeperiode med at tage et arbejde. Og det er en af grundene til, at LA finder det rigtigt at halvere dagpengeperioden:
“Når vi så tager dagpengereformen, vi foreslår, hvor man ikke længere kan gå på dagpenge i to år, men i et år: De fleste ledige bruger ikke det at gå på dagpenge i to år. De sørger for at få et arbejde i løbet af første års ledighed. Så er der nogle - ni procent af dem, der er på dagpenge - der venter mere end et år på at tage det arbejde, de kan få.”
Som venter til de sidste uger af dagpengeperioden med at finde det arbejde, de kan få
“Af dem, er der en meget stor andel, som venter til de sidste uger af dagpengeperioden med at finde det arbejde, de kan få.”
Læs også:Liberal Alliance om kommunale fyringer: “Det er Pios egen servietberegning”
“Hvorfor vil dine medlemmer, som finder arbejde med det samme, finansiere at andre bruger hele to år på at finde et arbejde,“ spurgte Ole Birk Olesen Henning Overgaard.
3F-formand: Vi taler om mennesker, der har fået en fyreseddel
Dén LA-retorik tændte tydeligvis 3F-formand Henning Overgaard af:
“Hele retorikken i det som Ole Birk giver udtryk for, dér får han det til at lyde som om, at ledighed, arbejdsløshed, det er noget mine medlemmer vælger. Og de vælger også selv at trække den så langt som overhovedet muligt, før de tager sig et job.”
Overgaard konkluderede:
Vi taler altså om mennesker, der er blevet mødt af en fyreseddel af deres arbejdsgiver
“Vi taler altså om mennesker, der er blevet mødt af en fyreseddel af deres arbejdsgiver. Og det er derfor de er arbejdsløse.”
Så alt i alt hældte Henning Overgaard, som har udtalt til Berlingske, at han er “pissetræt af Liberal Alliance”, begge LA's udspil ned ad brættet.
3F er dog friske, hvis LA fremlægger “reelle skattelettelsesforslag”:
“Jeg savner, at der kommer den dag, hvor der kommer nogle reelle skattelettelsesforslag - også fra LA - som ikke vender den tunge ende nedad, men som rent faktisk kommer med noget finansiering. Det kunne være højere selskabsskatter, der kunne være med til at finansiere at mine medlemmer kunne komme til at betale mindre i skat. Så tror jeg faktisk, du ville få mig med på vognen.”
Også arbejdsgiverne siger fra
Mandag beskrev Netavisen Pio, hvordan også arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening hælder LAs forslag om at halvere dagpengeperioden ned ad brættet:
"Det risikerer at sætte hele vores flexicurity-model ud af kraft, hvis vi forringer dagpengene. Som arbejdsgivere ser vi en stærk kobling mellem dagpengene og overenskomsterne, hvor det er let at hyre og fyre, fordi lønmodtagerne også har en tryghed," siger Erik Simonsen, vicedirektør i DA, til netmediet Altinget.
Kommentarer
Ole Birk Olesen (LA) kan jo…
Ole Birk Olesen (LA) kan jo nemt barbere dagpengene helt væk uden han og sine bliver det mindste berørt af det.
Han står til at tjene 11.000.000 kr. skattefrit på salg af sin lejlighed i centrum af København som han købte i 2019 for ca. 11.000.000 kr.. Nu med et tilsalg skilt på ca. 22.000.000.000 kr. - En helt livsløn indkasseret uden at rører så meget som en finger.
Liberal Alliance er de riges politikske organisation, som kun har ét formål. At gøre de rige endnu rigere på bekostning af de mest udsatte og de mest hårdtarbejdende medborgere i Danmark.
Sandheden om Liberal Alliance skal frem i lyset. Særligt til de yngre mennesker, som er blevet manipuleret til at tro Liberal Alliance viser dem vejen til en succesfuld fremtid. Sådan en fremtid vil kun de få af de unge komme til at få. Men det ved de ikke endnu.
Der kommer ikke nogen…
Der kommer ikke nogen halvering af dagpengeperioden. Men det er jo et godt emne for dem at profilere sug på.
Sidst dagpengeperioden blev…
Sidst dagpengeperioden blev halveret, røg omkring 60.000 ledige ud af dagpengesystemet. 2 ud af 3 var ikke berettiget til kontanthjælp. Det er kynisk LA politik der vil mose den danske model og skabe utryghed på arbejdsmarkedet. Men selv Dansk Arbejdsgiverforening hælder forslaget ud i sumpen.
Hvorfor viser danskerne…
Hvorfor viser danskerne netop nu deres socialdemokratiske sindelag:
1) LA vil have dagpengeperioden sat ned i en periode hvor Trump stjæler arbejdspladser fra Danmark og Europ.
2) LA er imod fagforeningerne som skabte den danske model, fornuftige lønninger og solidaritet med de arbejdsdsduelige såvel som de nedslidte.
3) Socialdemokratiet udviser en vis forståelse for andre etniske grupper end hr. Steins efterkommere.
4) Gennemsnitslevealderen og gennemsnitspensionsalderen bliver mere og mere forskellig afhængig af uddannelsesniveau.
5) pensionering er fortsat ikke en udelukkende privat ting som de tror i LA.
6) Danmark er langt mere et fællesskab end LA forestiller sig.
7) Det danske dna er langt mere socialdemokratisk end Vanopslaghsk.
8) Trumps finansiering af det amerikanske “velfærdssamfund” igennem told betalt af andre nationer, som før 1. Verdenskrig, viser danskerne hvor god en ide den socialdemokratiske indkomstskat er for en fri verdenshandel.
9) Trump viser dagligt hvorfor de nordiske socialdemokratier historisk har sin berettigelse.
10) Trump har på 100 dage vist hvorfor LA står i modsætning til danskernes samhørighed med fællesskabet er langt større end pengenes magt og de rigeligs ligegyldighed med almindelige menneskers behov og rettigheder.
11) Det eneste dansk politik for nuværende mangler at melde klart ud i meningsmålingerne er hvornår danskerne indser at folkedrabet i Ukraine langt overgås af folkedrabet gennemskuet af kun 1,9% af opinionsvælgerne. Hr. Steins efterkommere fortjener næppe en båd til Sverige. Jo vist slog manden først. Men hvem gav retten til at smadre hele hans familie. Hr. Stein er godt på vej til at blive skrevet ud af Matador. Maude a la Mette Frederiksen er ved at få kolde fødder og tvivle på sit forehavende.
12) Trump er godt på vej til at skabe det største røde flertal i Danmark i kvindes minde.
13) Blå vælgere taber aktiekroner så de sveder. Et velfærdssamfund som det danske blev i den sidste ende deres redning for en gratis uddannelse, gratis hospitalsophold, gratis revalidering, gratis arbejdsløshedspenge, gratis folkepension, gratis Arne-pension eller gratis seniorpension.
14) Det næste bliver solidariske skyhøje flyafgifter, så danskerne kan indse klimaproblematikken.
15) verden er så dyr, så dyr, Lasse, Lasse lille!
Meget dyrere end du tror!
Lasse, Lasse lille.
16) Lille Danmark er ved at vågne op!
Genforeningen er forestående!
Mennesker af kød og blod!
I Jylland, på Fyn,
I Ukraine,
I Gaza
17) Læbælter, læbælter, danske feriedestinationer, læbælter, læbælter.
Landmænd der påny lader vejkanter være vejkanter.
Blomster være blomster, bier være bier
Insekter være insekter
Hr. Stein en forfulgt!
18) verden er i dag så diamentralt modsat…
19) Blåøjede danskere får mere og mere røde øjne af at gnide sig selv i øjnene for alt hvad de ser…
20) Tyve spørgsmål til professoren? Politologen får nemt ved at forklare de rødes fremgang! Menneskets svar på medmenneskeligt sund fornuft!
Danmark er stadig og lidt endnu et af verdens få demokratiske lande….
Hvor lønmodtagere og arbejdsløse sammen med andet godtfolk kan holde de rige på passende afstand af magten. Lidt endnu…
Aksel Jensen er en havenisse…
Aksel Jensen er en havenisse.
At påstå at de blå vælgere taber Mia. af kroner
på deres aktie beholdning, at en skrøne,
lønmodtagerne har over en bred kam alle deres
pensionsmidler stående i aktier, den samlede
beholdning i pensionskasserne er vel på den gode
side af 6.000 Mia kroner, og mange af disse Mia.
tilhører statskassen, som høster gevinsten når
disse penge bliver udbetalt.
Aksel du forsøger dig som demagog eller som vi
kalder det på nutids dansk et forsøg på at
folkeforfører den uvidende skarer af kommende
pensionister. FY - FY SKAMME.
Tilføj kommentar