Annonce

43.000 kroner mindre til arbejderen, vrede Brøndby-fans og EL-opfordring

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Lars Løkke vil gerne afskaffe folkepensionen, men det kan blive en dyr omgang for almindelige arbejdere. I hvert fald ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

På den københavnske vestegn er der utilfredshed med de nye amerikanske ejere af fodboldklubben Brøndby IF. En gruppe fans har fredag protesteret ved klubbens træningsanlæg.

Enhedslisten efterlyser her i slutningen af valgkampen større gennemsigtighed i forhold til partistøtte. Partiet opfordrer derfor til, at partierne fremlægger deres partistøtte og hvem, som har doneret pengene.

Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik "Aktuelt".

God læselyst!

 

En arbejder mister 43.000 årligt med Løkkes pensionsudspil

43.000 kroner om året. Så meget står en arbejder til at miste, hvis folkepensionen afskaffes og omlægges til et rent opsparingsbaseret system.

Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse.

 

Brøndby-fans vrede over nye ejere

Efter dagens udmelding fra Vestegnsklubbens ledelse om, at Jan Bech Andersen har solgt aktiemajoriteten til amerikanske Global Football Holdings er tilhængerne ikke just tilfredse.

Det skriver TV 2.

En gruppe fans har samlet sig ved Brøndby IF’s træningsanlæg og har ophængt et banner.

”Fra amatørklub med lokalforankring til klub med landskendt ry & rygte til 14 % af Global Football Holding. Det her er den mørkeste dag i Brøndbys historie,” står der på banneret.

 

EL opfordrer partier til at lægge partistøtte frem

Enhedslisten opfordrer de andre partier til at offentliggøre hvor mange penge de har modtaget i støtte og fra hvem.

Det skriver BT.

”Vi synes egentlig, at vælgerne har krav på at vide, hvem det er, der betaler de forskellige partiers valgkampe, siger folketingskandidat for Enhedslisten Pelle Dragsted til BT.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De protesterende Brøndbyfans er små 10 år for sent ude. Det var nemlig i 2013, moderklubben (omend nødtvunget) opgav A-aktierne og dermed kontrollen over den professionelle afdeling. Lige siden den dag har den dermed reelt været til salg, for det er børsnoterede aktier jo, og det har dermed alene været et spørgsmål om tid, før den blev købt af nogen, fansene ikke ønskede som ejer.

Faktisk skal de bare glæde sig over, at det ikke blev Red Bull eller en eller anden skummel sheik fra Qatar, Emiraterne eller Saudi Arabien. Men det skal såmænd nok også komme en dag.

https://www.bt.dk/folketingsvalg-2022/live-tre-dage-tilbage-foelg-valgka...

Pape fyrer den af: Bruger 500.000 på Facebook

DF risikerer at skulle betale 40 millioner kroner tilbage
Opsparingen kommer fra den såkaldte gruppestøtte. Gruppestøtten er et tilskud, der går til et partis folketingsgruppe, som kan bruges til det daglige arbejde på Christiansborg.

Det er på høje tid at partistøtten og gruppestøtten reduceres til det halve HER OG NU - og efterfølgende med 5% hvert følgende år
Pengene ligger bedst i borgernes lommer
.