Præsenter et forslag. Få andre et parti til at tage forsalget til sig og præsentere det som sit eget. Og få så taletid i medierne ved at fortælle om, hvor godt forslaget er, når partiet fremsætter det. Det må være drømmen for enhver tænketank.

Og faktisk tyder meget på, at det jævnligt lykkes den borgerlig-liberale tænketank Cepos at indtage den rolle. Partiet bliver af danske medier jævnligt brugt til at kommentere og vurdere politiske udspil fra partier og organisationer, der ligger meget tæt på af forslag, Cepos selv har fremsat.

Det er naturligvis også helt reelt, at Cepos roser Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti, Dansk Industri og andre, som samler de forslag op, som Cepos har talt for i mange år. Men det kan undre, at journalister bruger Cepos som eksperter, der skal give en objektiv vurdering af forsalget, og ikke som en politisk aktør, der skal give sin egen, subjektive, politiske vurdering af forsalget.

Netavisen Pio har samlet fem eksempler fra de seneste år:

November 2016: Skatteudspil fra Nye Borgerlige
I sidste uge fremlagde Nye Borgerlige en større skatteplan over for Berlingske. Mange af forslagne minder meget om de forslag til en skattereform, der tidligere har været lagt frem fra Cepos. Det gælder især forsalg om at afskaffe eller kraftigt nedsætte topskat, registreringsafgift, selskabsskat og afgifter på øl, vin og tobak.

Også finansieringen er klassiske Cepos-foslag: Mindre vækst i det offentlige forbrug, mindre vækst i overførselsindkomsterne, højere pensionsalder, afskaffelse af efterlønnen og mere konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor. Partiformand Pernille Vermund erkendte da også ifølge Politiken, at Nye Borgerlige undervejs i processen havde fået hjælp af Cepos.

Alligevel interviewer Berlingske Mads Lundby Hansen om planen. Til avisen kalder han den ”solid og ambitiøs”, og han roser en række af elementerne i planen. Berlingske gør ikke opmærksom på, at mange af planens forslag tidligere er fremsat af Cepos selv.

September 2015: 2025-plan fra Dansk Industri
Historien med Nye Borgerliges skatteplan ligner på mange måder den, der udspille sig året forinden i forbindelse med DI’s 2025-plan. Her forslog arbejdsgiverorganisationen afskaffelse af topskat og den nuværende registreringsafgift og markant nedsættelse af selskabsskat samt en række afgifter.

Finansieringen kommer blandt andet fra langt mere konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor og lavere vækst i den offentlige sektor. Det afholder dog ikke Berlingske fra at citere Mads Lundby Hansen, der er ”begejstret” for planen. Avisen skriver ikke, at det måske kunne skyldes, at den bygger på mange forslag, der tidligere har været fremsat af Cepos.

Juni 2015: Konservativt kontanthjælpsloft
Kort før folketingsvalget i juni 2015 fremlagde de konservative et forsalg til et kontanthjælpsloft. Forslaget byggede stort set på Cepos forslag om et ’ydelsesloft’, som tænketanken havde lanceret tre måneder tidligere, i marts 2015. De Konservative henviser da også til Cepos’ beregninger i udspillet.

Det afholder imidlertid ikke Ritzau fra at bruge Cepos til at kommentere udspillet. Ritzau skriver, at ”I den borgerlige-liberale tænketank Cepos synes man derimod godt om De Konservatives kontanthjælpsstramninger.”, ligesom Mads Lundby Hansen citeres for at sige, at ”forslaget rammer de rigtige” da det vil ”forbedre incitamentet” til at tage lavtlønsjob.

Ja, det er jo nok ikke så overraskende han synes det, når han selv har været med til at lave udspillet. Men den oplysning får vi ikke fra Ritzau-journalisten.

Juni 2015: Radikal lettelse af topskatten
Et andet udspil op til folketingsvalget kom fra Radikale Venstre, der i juni 2015 forslog markante nedsættelser af marginalskatten. Partiet ville bruge fem milliarder kroner på at sænke topskattesatsen, og det ville Ritzau gerne høre Mads Lundby Hansens vurdering af:

”Det vil fremme vækst og beskæftigelse i Danmark. Og det vil gøre det nemmere at tiltrække højtuddannede udlændinge til det danske arbejdsmarked”, udtalte Lundby Hansen til Ritzau.

Det kan næppe kommer som den store overraskelse, eftersom forslag om at sænke marginalskatten har været på Cepos’ dagsorden siden 2005, og indgår i stort set samtlige skattepolitiske forslag fra Cepos.

April 2014: Nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2020
Liberal Alliance meldte den 15. april 2014 ud, at der skulle spares 19 milliarder kroner i den offentlige sektor ved at indføre nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2020. Mads Lundby Hansen fra Cepos interviews af Berlingske, hvor han støtter op om LA forsalg og fortæller, at de er muligt at finde de 19 milliarder kroner uden at det går ud over velfærden, fordi kommunerne kan effektivisere sig ud af besparelserne.

Men blot få uger inden, den 24. marts, havde Cepos i forbindelse med et notat om nulvækst fremhævet, at ”Udviklingen i årene 2011-2013 er med til at underbygge, at man også frem mod 2020 kan gennemføre offentlig nulvækst og en realiseret besparelse på ca. 20 mia. kr.”.

Det nævnes ikke i artiklen, at Cepos selv har været fremme med beregninger meget lig dem, de altså nu bedes kommentere.