5 nye politiske buzzwords, som du skal kende

Sprogligt: Hvad kalder højrefløjen arveafgiften, hvordan underminerer man øremærket barsel, og hvordan forsvarer man Finansministeriet?
Den forgangne politiske sæson har som alle andre været præget af nogle særligt markante debatter – og måske som konsekvens af det også været påvirket af nogle bestemte ord og vendinger, der er særligt farvede eller ladede med bestemte værdier og holdninger.

Nogen vil kalde dem spin-ord, andre kalder dem buzzwords, mens nogen andre vil kalde dem frames, som de mener er helt i orden, fordi de fremhæver afsenderens værdier. Vi ser det i et ord som ”cafépenge”, der implicit beskriver SU’en som en luksus til dovne studerende, der bare bruger pengene på cafébesøg. Og 2018 har også indtil videre været præget af sproglig kreativitet og ord-opfindelser. Tit er det politikere, der vil præge debatten med bestemte vendinger, og ofte lykkes det dem også at få medierne til at overtage deres sprogbrug.

Netavisen Pio bringer derfor nogle af de bedste – eller værste – ord fra det sidste halvår:
1) Dødsskat

I diskussionen om, hvorvidt man skal sænke arveafgiften, har højreorienterede debattører valgt at tale om dødsskatten, f.eks. Mette Abildgaard (K), Martin Ågerup fra CEPOS og Peter Kurrild-Klitgaard. Arveafgiften er en usympatisk skat på de døde, mener de, mens deres kritikerne vil hævde, at det ikke er sådan, dels fordi man beskatter posen med penge hos den, der arver, dels fordi arvebeskatning er med til at udligne uligheder i samfundet og beskatter held og ikke flid.

Ekstra Bladet hoppede ligeledes i med begge ben og brugte ordet

Ekstra Bladet hoppede ligeledes i med begge ben og brugte ordet – dog med et par apostroffer rundt om. I samme sprog-familie finder vi også et ord som ”gravrøveri”, der også er blevet brugt om netop arvebeskatning.
2) Tvangsbarsel

For ikke mange dage siden vedtog EU’s regeringschefer at ville indføre øremærket barsel til fædre. Det kom i to Ritzaus telegrammer – og dermed også i mange danske mediers artikler om emnet – til at hedde ”tvangsbarsel” og ”tvungen barsel”. Og det selvom ingen fædre faktisk med forslaget tvinges til at gå på barsel. Men dem, der er imod ordningen, er givetvis tilfredse med udtrykket, som for de fleste nok implicerer noget negativt – tvang er ikke rart.

Både Jyllands-Posten, Politiken, Børsen, BT, Information og Berlingske har brugt udtrykkene om tvang. TV2 brugte også udtrykket om tvang, men har siden opdateret artiklen og ændret det til ”øremærket”.
3) Ghettobørn

I diskussionen om, hvordan man forbedrer integrationen i de mest udsatte boligområder, har det fyldt, om børnene skulle i vuggestue, og om forældrene skulle miste børnechecken, hvis børnene ikke kommer i dagtilbud 25 timer om ugen. Her er udtrykket ”ghettobørn” dukket op – blandt andet i et telegram fra Ritzau.

Det fik debattør og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic til at lange ud efter medierne:

Det er et udtryk, der også har mødt kritik af journalisten Susanne Sayers, der i et blogindlæg skriver: ”Ghettobørn. Jeg så for mig små askegrå og forhutlede skabninger, svigtet af forældrene, svigtet af samfundet, hængende i deres slørtilhyllede og undertrykte mors skørter. Men faktum er, at 84 procent af dem allerede kommer i institution (gennemsnitstallet for hele landet er 88 procent), og at deres opvækstvilkår er vidt forskellige.”

Børsens chefredaktør, tidligere finansminister Bjarne Corydon, har for nylig omtalt Finansministeriet som et "fællesskabsministerium"

4) Fællesskabsministeriet

Børsens chefredaktør, tidligere finansminister Bjarne Corydon, har for nylig omtalt Finansministeriet som et "fællesskabsministerium": "Som sådan er der tale om et 'fællesskabsministerium'. Ingen andre regeringsinstitution varetager i samme grad hensyn, der gælder hele samfundet. Derfor bør ministeriet styrkes," skrev han i en leder.

Udtrykket er sandsynligvis et forsøg på at rebrande Finansministeriet og ændre ministeriets image fra en centraliserende, regnearksbaseret og teknokratisk kraft til at være en institution, der er optaget af det fælles bedste og helheden i samfundet. Det er faktisk et udtryk, Corydon allerede forsøgte at få udbredt, da han stoppede som finansminister i sommeren 2015.


5) 10-årige, der begår kriminalitet, beskrives som ”unge”
Dansk Folkeparti foreslog for nylig, at børn helt ned til 10 år skal kunne straffes for kriminalitet ved at blive indespærret døgnet rundt på en institution. I den anledning omtalte retsordfører Peter Kofod Poulsen de 10-14-årige som ”unge”:

På den måde får både Peter Kofod Poulsen og Søren Pape Poulsen omtalt de pågældende personer med en alder helt ned til 10 år som ”unge”

”Det er et krav fra os: Der skal kunne sættes hårdt ind over for de unge, der begår kriminalitet meget tidligt,” sagde Peter Kofod Poulsen i artiklen fra Ritzau. Samme sprogbrug blev brugt af justitsminister Søren Pape Poulsen (K), da han fredag morgen præsenterede en ny aftale på området:

”Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år. Men der er gruppe unge på 10-15 år, der begår meget hård kriminalitet. Dem skal vi sætte ind overfor,” sagde Søren Pape Poulsen foran Justitsministeriet fredag ifølge Ritzau.

På den måde får både Peter Kofod Poulsen og Søren Pape Poulsen omtalt de pågældende personer med en alder helt ned til 10 år som ”unge”. Det er vel at mærke fra politikere fra partier, der tidligere har omtalt 15-17-årige brude som ”barnebrude”. Men når børnene er 10-14 år og laver kriminalitet, er de tilsyneladende at betegne som ”unge”, og dermed bliver det muligvis mere spiseligt at støtte de nye tiltag og sanktioner mod kriminelle 10-14-årige.
Bonus-ord: Fokusering af DR

På en fredag morgen, hvor en ny medieaftale er blevet præsenteret mellem regeringen og Dansk Folkeparti, skal vi naturligvis lige have med, at parterne taler om, at DR skal ”fokuseres” eller udsættes for en ”fokusering”. Det er et andet ord for nedskæring, for DR skal med aftalen skære hele 20 procent af sin aktivitet væk, herunder to hele tv-kanaler.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce