Det Økonomiske Råd, de såkaldte Vismænd, præsenterede i dag deres halvårsrapport for dansk økonomi. Traditionen tro beskriver vismændene her forventningerne til dansk økonomis udvikling i de kommende år, ligesom at vismændene også tager et særligt emne under behandling, denne gang EU’s bankunion.

Netavisen Pio har her samlet de fem vigtigste pointer fra Vismændenes rapport:

200.000 flere i privat beskæftigelse frem til 2020
Vismændene forventer, at dansk økonomi frem mod 2020 vil vokse med cirka. 2½ procent om året. Det betyder, at det såkaldte ’outputgab’, forskellen mellem den aktuelle produktion og produktionen i en normal konjunktursituation, vil være lukket i 2020. Det vil ifølge vismændene betyde, at den private beskæftigelse stiger med omkring 200.000 personer.

Dels mener vismændene, at normaliseringen af konjunkturene vil betyde, at 100.000 flere kommer i arbejde. Og dels mener vismændene, at de senere års mange reformer for at øge arbejdsudbuddet vil bidrage til, at yderligere 100.000 personer kommer i beskæftigelse. Samlet set vil der altså ske en stigning i den private beskæftigelse på 200.000 personer.

Vismændenes fremskrivning ligger dermed meget tæt op ad den, regeringen præsenterede i sit konvergensprogram i marts måned. Dog vurdere vismændene et større potentiale for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Regeringen mener kun, at der er potentiale for at få 85.000 personer i arbejde ved at normalisere konjunktursituationen, mens vismændene altså sætter tallet til 100.000.

Nuværende finanspolitik trækker væksten ned
Det er især de private forbrug, de private investeringer og eksporten, som trækker efterspørgslen, og dermed væksten, op i de kommende år. Til gengæld bidrager finanspolitikken faktisk til at trække væksten ned.

Både i år og til næste år vurderer vismændene, at finanspolitikken vil bidraget til at gøre væksten cirka et kvart procentpoint mindre. Trods en fortsat høj arbejdsløshed, så lægger regeringen altså op til at stramme finanspolitikken. Det er den lave vækst i det offentlige forbrug både i år og til næste år, som bidrager til, den samlede finanspolitik bliver negativ.

Vismændene vurderer, at stramningen er fornuftig. Dels fordi den store stigning i den private efterspørgsel betyder, at der ikke er brug for at de offentlige skubber på, dels for ikke at overskride EU-reglerne om underskud på de offentlige budgetter. 

Der er styr på de offentlige finanser – også efter 2020
Med budgetloven har Vismændene fået tildelt rollen med at overvåge de offentlige budgetter. De overordnede budskab er: Ingen grund til panik!

Vismændene vurderer, at den langsigtede finanspolitik er holdbar. Der er således ikke umiddelbart grund til at frygte et økonomisk ragnarok, trods den megen snak om hængekøjer efter 2020. Faktisk skriver Vismændene, at udfordringen med hængekøjen er mindre en tidligere antaget. Og de problemer med store underskud, der måtte opstå efter 2030, kan løses ved at indregne den udskudte skat, der ligger i de store pensionsopsparinger.

Også på mellemlagt sigt, det vil sige frem til 2020, mener Vismændene, at der er styr på budgetterne. Det gælder for den offentlige saldo, hvor der ifølge EU’s Vækst- og Stabilitetspagt højst må være et underskud på tre procent af bruttonationalproduktet. Og det gælder for den strukturelle saldo, som er den offentlige saldo ”renset” for midlertidige udsving på grund af konjunkturer, som højst være på en halv procent af bruttonationalproduktet.

Vismændene gør dog opmærksom på, at den danske underskud næste år kan blive på 3 procent af bruttonationalproduktet – det er altså lige netop det maksimalt tilladte ifølge EU-reglerne. Der skal med andre ikke gå meget galt i forhold til det forventede, før at grænsen overskrides.

Det skyldes, at de ekstraordinære høje indtægter staten har haft de seneste år, især den fremrykkede beskatning af kapitalpension og de høje indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL), vil være væsentligt mindre i 2016. Efter 2016 vil der dog atter ske en bedring af den offentlige saldo, blandt andet på grund af den store stigning i beskæftigelsen.

Boligskattestoppet bør føres tilbage på 2001-niveau
Ligesom tilfældet har været ved en række tidligere lejligheder, så anbefaler Vismændene, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten ophæves. Skatten er på én procent af boligens værdi, men siden 2002 har ejendomsværdiskatten været fastlåst i kroner og øre.

Det betyder, at ejendomsværdiskatten er blevet frakoblet den faktiske værdi af boligen og dermed udhulet år for år, i takt med at priserne er steget. Det har ifølge Vismændene været med medvirkende årsag til den boligboble, der ramte Danmark i årene på til finanskrisen.

Vismændene anbefaler derfor, at ejendomsværdiskatten hæves, så den fra 2017 igen udgør én procent af boligenes værdi. Til gengæld skal der indføres en tilsvarende skattedebat, som aftrappes gradvist, så boligerne ikke oplever en stor skattestigning fra den ene dag til den anden.

Fordele ved at Danmark deltager i EU’s bankunion
Vismændene behandler i hver rapport et særligt emne. Denne gang er det EU’s planer om en bankunion, Vismændene har taget under behandling. Bankunionen vil oprette fælles myndigheder for tilsyn med og afvikling af de store banker, for at undgå en gentagelse af krisen i 2008, hvor en række stater måtte træde til med store redningspakker til kriseramte banker.

Vismændene vurdere, at Danmark som et lille land med en forholdsvis stor banksektor vil have gavn af at deltage i bankunionen, fordi Danmark dermed bliver en del af et fælles europæisk ”forsikringssystem”, og risikoen i forhold til fremtidige, danske bankkriser spredes ud på hele EU.

Ligesom andre peger Vismændene dog også på, at det er usikkert hvordan det danske marked for realkredit kan tilpasses bankunionen. Vismændene anbefaler derfor yderligere afklaringer, inden der træffes en endelig beslutning om dansk deltagelse.