Annonce

60 byggearbejdere på hospitalsbyggeri smittet med covid-19

Over 15 procent af medarbejderne på hospitalsbyggeriet ved Odense er testet positive for covid-19 - 3F Bygningsarbejderne Fyn dybt bekymrede
Over 15 procent af medarbejderne på Nyt Odense Universitets Hospitals byggeplads i Odense er testet positive for covid-19.

Det skriver TV 2 Fyn.

Odense Hospital Project Team (OHPT)  begyndte at smitteopspore og teste i sidste uge, fordi nogle få medarbejdere var konstateret smittede:

“Vores test viste, at der desværre var henholdsvis 25 og 26 smittede blandt de to underentreprenører,” oplyser pressetalsmand, Christian Lemvigh, fra OHPT til TV 2 Fyn.

Lige nu er 60 byggearbejdere på hospitalsbyggepladsen smittet med coronavirus. Alle de smittede personer er i selvisolation.

For at sikre, at smittespredningen er helt under kontrol, skal alle medarbejdere lade sig teste en tredje gang  i løbet af ugen.

Alle de covid-19-positive medarbejdere er fra andre EU-lande

Alle de covid-19-positive medarbejdere er fra andre EU-lande.

Dronebillede fra april 2020 af Nyt OUH-byggepladsen

 

3F meget bekymret

Formanden for fagforbundet 3F, Torben Knudsen, udtrykker over for TV 2 Fyn dyb bekymring over smittesituationen på byggepladsen.

Opdateret 09.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet