Da Københavns højt profilerede borgmester Claus Bondam i 2011 forlod kommunalpolitik og rejste til Bruxelles, blev den nyvalgte Anna Mee Allerslev sat ind på posten som borgmester for beskæftigelse og integrationsområdet.

Her har Allerslev nu siddet i syv år, og der har bestemt ikke været stille. Både i København og på landsplan har Allerslev fået opmærksom, både for sine personlige udmeldinger og for den måde, hendes forvaltning har håndteret en række sager på. En enkelt af sagerne har sågar udløst kampagnen "Anna Ansvarsløs", som for tiden præger det københavnske bybillede med tidligt ophængte valgplakater.

Netavisen Pio har derfor kigger nærmere på syv af Anna Mee Allerslevs sager:

1. Lånte rådhushal til bryllup kvit og frit
Anna Mee Allerslev har de sidste uger været i mediernes søgelys, fordi hun har lånt Københavns kommunes rådhushal til sit private bryllup uden at betale de 65.000 kroner, som det ellers normalt koster at leje hallen.

Det rejste flere spørgsmål. For det første, om det overhovedet var inden for reglerne, at Allerslev kunne låne lokalerne gratis, når nu andre skulle betale for det. Det er nemlig i strid med de regler, som borgerrepræsentationen har vedtaget, mener flere eksperter.

For det andet pegede flere eksperter på, at Allerslev burde være skattepligtig af beløbet, fordi det var at betragte som et personalegode. Allerslev selv har fastholdt, at hun har fulgt alle regler, og at administrationen på Københavns Rådhus har sagt god for hendes brug af rådhushallen.

2. Alt for nærig med førtidspension
Den anden aktuelle sag med Allerslev i en hovedrolle handler om førtidspension. Det er nemlig Allerslevs beskæftigelsesforvaltning, der er ansvarlig for at behandle ansøgninger om førtidspension. Og ifølge kritikkere administrerer forvaltningen reglerne om førtidspension alt for stramt, så alt for få slipper gennem nåleøget.

”Det tal, vi har set de sidste syv år med Anne Mee Allerslev ved bordenden, er bekymrende. Tallet er raslet ned”, udtalte Andreas Liske Keil fra Socialdemokratiet i sommers til TV2/Lorry.

Forleden kunne Ugebrevet A4 fortælle, at i København godkendes kun 8 ud af 10.000 borgere til en førtidspension. Det er markant mindre end i andre kommuner, også når der tages højde for befolkningssammensætningen i kommunen.

Sagen har fået flere københavnere på gaden med en kampagne, der går under sloganet 'Anna ansvarsløs'. Den har til formål at pointere problemerne med tildeling af førtidspensioner. Aktivistgrupper som Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre har stået bag flere offentlige protester og man kan følge diskussionerne under #AnnaAnsvarsløs og #TagNuAnsvarAnna. Men ingen har endnu taget ansvaret for hårdhændede og personfikserede Anna Ansvarsløs valgplaktater, der præger det københavnske bybillede.

Billede: Disse valgplakater præger for tiden bybilledet i København. 

Allerslev selv har tidligere fastholdt, at det er lovgivningen, der er for stram, men har nu nedsat en taskforce, der skal kigge nærmere på kommunens regler på området.

3. Beskyldninger om nepotisme
I kølvandet på kommunalvalget i 2013 blev Anna Mee Allerslev mødt med massiv kritik for nepotisme i sin beskæftigelsesforvaltning. Allerslevs forvaltning ansatte nemlig inden for kort tid tre personer, der alle havde arbejdet for Anna Mee Allerslev i den netop overståede kommunalvalgkamp.

Det vakte kritik fra flere øvrige partier på Rådhuset. Mest markant fra Dansk Folkepartis Finn Rudaizky, der kaldte det ”nepotisme af værste skuffe”.

Det vakte også løftede øjenbryn fra eksperter, da kommunen er forpligtiget til at ansætte de bedst kvalificerede ansøgere, og ikke må tage hensyn til partipolitisk indflydelse. Allerslev afviste, at hun havde haft nogen indflydelse på de tre ansættelser.

4. Ville åbne kommunen for asylansøgere – og så alligevel ikke
I 2015 trak Anna Mee Allerslev stor opmærksomhed med et forslag om, at Københavns Kommune skulle ’åbnes’ for flygtninge udefra. Dermed ville Allerslev gøre op med Københavns status som såkaldt nulkommune, det vil sige en kommune, der som udgangspunkt ikke modtager nye flygtninge.

”Vi har et ansvar for at hjælpe mennesker, der er flygtet fra krigens rædsler. Og det gælder også København som landets hovedstad. Vi kan ikke bare gemme os og lade resten af landets kommuner klare sig alene”, udtalte Allerslev.

Men umiddelbart før forslaget skulle behandles i borgerrepræsentationen, valgte De Radikale at trække forslaget. Den officielle forklaring gik på ”juridiske teknikaliteter”. Andre mente imidlertid, at forslaget mere handlede om at skabe medieomtale for Allerslev end om at hjælpe mennesker på flugt.

5. Fejl i sager om gensidig forsørgelse
I marts 2015 måtte Anna Mee Allerslev erkende, at hendes forvaltning havde begået massive fejl i administrationen af reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Reglerne betød, at ikke kun gifte par, men også kærestepar var forpligtiget til at forsørge hinanden i tilfælde af, at den ene kom på kontanthjælp.

Over 1.000 københavnske par blev ramt af reglerne, som altså i en række tilfælde blev fejladministreret af Allerslevs forvaltning.

”Det er selvfølgelig kritisabelt, og jeg har bedt forvaltningen undersøge, hvordan det kan ske. Jeg vil have alle arbejdsgange og kontrolforanstaltninger efterset, så vi undgår at gøre det samme i fremtiden”, udtalte Allerslev ved den lejlighed.

6. Jøder skulle pakke flaget væk
I 2012 kom Anna Mee Allerslev i modvind i forbindelse med mangfoldighedsfestivalen “Smag Verden”. Det skyldtes, at Allerslevs embedsmænd i hendes forvaltning opfordrede Dansk Zionistforbund til ikke at flage med det israelske flag under festivalen. Til trods for, at andre grupper, blandt andet palæstinensere, uden problemer kunne flage med det palæstinensiske flag.

Det var angiveligt bekymring over sikkerheden ved festivalen, der fik Allerslevs embedsfolk til at opfordre zionistforbundet til at pakke flaget væk. En opfordring, der ifølge det socialdemokratiske borgerrepræsentationsmedlem Lars Aslan Rasmussen var ” fuldstændig diskriminerende”.

Anna Mee Allerslev måtte efter festivalen beklage, at Dansk Zionistforbund havde følt sig stødt over kommunens beslutning.

7. Konflikt om folkeskole i KL
I sommeren 2017 skabte det heftig debat internt i Kommunernes Landsforening (KL), at Anna Mee Allerslev, som formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, foreslog en ændring i folkeskolens formålsparagraf, så der i højere grad kom fokus på de praktiske og kreative fag. Det skulle ifølge Allerslev understøtte, at flere unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse.

Men den udmelding vakte stor modstand internt i KL. Her var der nemlig langt fra opbakning til Allerslevs udmelding, som angiveligt slet ikke havde været drøftet internt i KL.

Blandt de kritiske var næstformanden for Børne- og Kulturudvalg, Ulf Harbo fra Enhedslisten: ”Det er jeg noget rystet over, eftersom der mig bekendt ikke er truffet nogen beslutning om, at vi i KL nu vil have lavet om på formålsparagraffen”.