I dag præsenterede regeringen sit længe ventede skatteudspil. For anden gang på et år forsøger regeringen at komme igennem med ”Jobreformens fase II”. Sidste år måtte den tidligere Venstreregering droppe sit forslag på grund af Dansk Folkepartis modstand mod lavere topskat.

Ved første øjekast var der ikke meget nyt i de forslag, der blev lagt frem. De var stort set identiske med dem, som dagbladet Politiken allerede i sidste uge kunne præsentere, og som vi også har gennemgået her på Netavisen Pio.

Går man lidt længere ned i udspillet, ligger der imidlertid en række overraskelser gemt i forslaget. Netavisen Pio har her set nærmere på syv overraskelser i regeringens udspil.

1. Beskeden gevinst til lavtlønnede
Regeringen har længe talt om, at udspillet skulle ”lette skatten i bunden”, så det bedre ville kunne ”betale sig at arbejde”. I den forbindelse virker det overraskende, at personer i toppen af indkomstskalaen vil få de langt største gevinster af udspillet.

Ifølge regeringens egne regneeksempler vil en enlig HK’er på mindstelønnen, cirka 215.000 kroner, kun vil få godt 400 kroner ekstra om måneden. Derimod vil en enlig direktør med en indkomst på godt en million kroner få en gevinst på over 2.200 kroner om måneden, altså mere end fem gange så meget. Og så er effekterne af lavere registreringsafgift og fri telefon endda ikke engang talt med – skattelettelser som også er målrettet de højeste indkomster.

2. Ændret adfærd skal finansiere skatteudspil
Regeringen vil sænke skatterne for 23 milliarder kroner, men vil kun finde finansiering for 15 milliarder kroner. Dermed bygger regeringen en del af sin finansiering på såkaldte dynamiske effekter, det vil sige en forventning om, at danskerne vil arbejde mere: ”Med regeringens udspil til Jobreformens fase II lempes skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. (svarende til ca. 15 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd). Lempelserne er fuldt finansieret efter tilbageløb og adfærd.”, hedder det i oplægget.

Det er det sidste ord, adfærd, som er interessant: Det er kun hvis man køber præmissen om, at lavere skat fører til adfærdsændringer, så folk ønsker at arbejde mere, at forslaget er fuldt finansieret. Det er en præmis, som er meget usikker. Viser det sig, at der ikke kommer de adfærdsændringer og den stigning i arbejdsudbuddet, som regeringen forventer, så vil udspillet altså være underfinansieret.

3. Uklart hvor resten af pengene skal komme fra
Det var også overraskende, at regeringen ikke kunne svare klart på, hvor de 15 milliarder til at finansiere udspillet skal komme fra. Det er især interessant, hvor mange penge der tages fra det såkaldte økonomiske råderum, fordi de penge alternativt kan bruges på mere velfærd.

Regeringen skriver i oplægget, at pengene skal komme fra de midler der er sparet ved indførelsen af integrationsydelse og kontanthjælpsloft, ved ”justeringer i overførselssystemet”, blandt andet indførelsen af optjeningsprincipper, og så altså ved at tage fra råderummet. Råderummet kommer utvivlsomt til at stå for langt den største del af finansieringen, da de øvrige tiltag ikke indbringer mere end et par milliarder kroner. Finansminister Kristian Jensen lovede at løfte sløret for mere af finansieringen, når regeringen på torsdag præsenterer sin finanslov.

4. Uligheden stiger markant
Dagens udspil vil ifølge regeringen øge uligheden, målt ved ginikoefficienten, med 0,46 procentpoint. Til sammenligning ville den skattereform, den tidligere Venstreregering fremlagde sidste år, og som indeholdt lavere topskat, have øget uligheden med 0,4 procent.

Dagens udspil er altså mere ulighedsskabende end sidste års udspil – et udspil som netop blev skudt ned af Dansk Folkeparti med henvisning til den fordelingsmæssige profil. Set i det lys kan det virke underligt, at regeringen nu kommer med et endnu mere ulighedsskabende forslag, men ifølge skatteminister Karsten Lauritzen er det skam helt velovervejet: ”Den her reform skaber jo ulighed, men det gør vi med åbne øjne", sagde han på dagens pressemøde.

5. Leverer næppe afgørende ekstra hænder
Regeringen skriver, at ”lavere personskatter frem for en stærkere offentlig forbrugsvækst dæmpe kapacitetspresset i økonomien på kort sigt.” Argumentet er, at lavere skat vil mindske risikoen for mangel på arbejdskraft, fordi lavere skat vil få danskerne til at arbejde mere.

Men ser man på regeringens egne tal, vil arbejdsudbuddet på kort sigt, frem mod 2020, kun blive øget med cirka 3.000 personer. Det skal ses i forhold til, at beskæftigelsen de seneste år er vokset med næsten 150.000 personer, heraf med 22.000 personer bare i årets første seks måneder. Det skal også ses i forhold til, at arbejdsstyrken de kommende år forventes at vokse med over 100.000 personer på grund af allerede vedtagende reformer. I den sammenhæng gør et øget arbejdsudbud på 3.000 personer næppe det store fra eller til, når det kommer til spørgsmålet om kapacitetspres og flaskehalse.

6. Overraskende lille effekt på arbejdsudbuddet
Reformen forventes på lang sigt at øge arbejdsudbuddet med 7.600 personer. Det skyldes dels, at reformen vil få flere danskere til at ønske at arbejde mere, når skatten på arbejde sænkes. Selv lavere registreringsafgift vil ifølge regeringen få danskerne til at arbejde mere! Dels fordi dem, der allerede er i arbejde, vil ønske at arbejde mere, og dels fordi det vil gøre det mere attraktivt for de arbejdsløse at komme i arbejde.

Men 7.600 er ikke meget, i betragtning af at skatterne sænkes med 23 milliarder kroner. Hverken i forhold til tidligere skattereformer, eller i forhold til at regeringen i regeringsgrundlaget opstillede et mål om at øge arbejdsudbuddet med i alt op imod 60.000 personer. Hvor de resterende mere end 50.000 personer skal komme fra er meget uklart, især nu hvor regeringen også har droppet forslaget om at hæve pensionsalderen.

7. Lavere marginalskat kun for de rigeste
Afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget giver en nedsættelse af marginalskatten på 2,7 procent. Men faktisk er det kun indkomster over 569.400 kroner, der får glæde af den lavere marginalskat. Det skyldes, at regeringen samtidig aftrapper det nye beskæftigelsesfradrag for indkomster mellem 394.400 og 569.400 kroner. I stedet for at lade mellemindkomsterne få fuld glæde af fradraget, så har regeringen altså valgt at prioritere lavere marginalskat for de højeste lønnede.

 

Billede: regeringen.dk