Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne mandag er dagen for Folketingets traditionelle afslutningsdebat og så viser nye tal, at der alene i april forsvandt 73.000 job på grund af coronakrisen. Men det er nu ikke derfor, at Kammeradvokaten anbefaler, at direktøren for Statens Serum Institut (SSI) bliver fyret. Det skyldes anklager om inhabilitet

Tak fordi du læser med.

Kammeradvokaten anbefaler direktøren for Statens Serum Institut fyret

Efter at have undersøgt Statens Serum Institut (SSI) i et halvt år er Kammeradvokaten nået frem til, at der i flere sager er sket en sammenblanding af private interesser med instituttets interesser, og at der er sket alvorlige overtrædelser af reglerne om inhabilitet.

Derfor anbefaler Kammeradvokaten, at der indledes en tjenestmandssag over for den administrerende direktør, Mads Melbye, for at afskedige ham.

Det skriver Danmarks Radio (DR)

Mads Melbye har været fritaget for tjeneste, siden sundhedsminister Magnus Heunicke (S) satte undersøgelsen i gang lige før jul sidste år. Baggrunden for undersøgelsen var, at der var mistanke om fejl og uregelmæssiger i forbindelse med instituttets forskning.

Sundhedsminister Magnus Heunicke skriver i en pressemeddelelse, at hans ministerium vil gennemgå Kammeradvokatens rapport grundigt og derefter tage stilling til, om der skal en afskedigelse.

”Det er helt essentielt, at danskerne kan have fuld tillid til vores styrelser og deres vigtige arbejde,” siger Magnus Heunicke.

Indtil videre vil Mads Melbye stadig være fritaget for tjeneste.

Kammeradvokaten skulle blandt andet se på, om SSI har fulgt reglerne, når det overførte personfølsomme oplysninger til USA, og om direktøren og en ledende medarbejder har sammenblandet deres private økonomiske og forskningsmæssige interesser med SSI's interesser.

SSI er en af Danmarks største forskningsinstitutioner på sundhedsområdet og varetager Danmarks Nationale Biobank med over 10 millioner blod- og vævsprøver, der kan bruges til forskning.

Under corona-pandemien har SSI haft en fremtrædende rolle, da instituttet har til opgave at overvåge og forebygge smitsomme sygdomme. Den opgave har instituttet altså varetaget, mens direktøren Mads Melbye har været hjemsendt.

Læs hele historien her.

Historisk jobtab: 73.000 job er forsvundet i april

Store dele af det danske arbejdsmarked oplevede en nedlukning i april, og det kan læses i tallene for, hvor mange lønmodtagere der måtte sige farvel til deres job.

Det skriver DR.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik forsvandt der, hvad der svarer til 73.000 fuldtidsstillinger. Danmarks Statistik oplyser, at tallene er behæftet med usædvanlig stor usikkerhed på grund af corona-situationen.

Faldet i april er dermed mere end fem gange så stort som nogen måned under finanskrisen.

Hvis man lægger tallene fra marts oveni, er det, der svarer til 93.000 fuldtidsjob forsvundet.

Og oveni i de 93.000 kommer så de ansatte, som ikke har mistet deres job, men som er blevet sendt hjem og tilmeldt ordningen om lønkompensation.

Lønkompensation er en af de ordninger, som regeringen har sat i værk for at minimere antallet af fyringer. I grove træk betaler staten hovedparten af lønnen, hvis virksomhederne nøjes med at sende den ansatte hjem og ikke fyrer vedkommende.

Ordningen er midlertidig og udløber efter august, hvorefter virksomhederne skal tage stilling til, hvor mange af de hjemsendte, der skal vende tilbage på arbejde.

Nogle virksomheder har allerede truffet de beslutninger i maj eller juni.

Cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv Tore Stramer kalder faldet for ”rent ud sagt rystende læsning”

”Vi har aldrig tidligere set et så voldsomt fald i beskæftigelsen på kun to måneder i statistikkens levetid siden 2008, ”skriver han i en analyse af tallene. ”Til sammenligning faldt beskæftigelsen med cirka 13.500 personer om måneden i både marts og april 2009, da finanskrisen var på sit højeste”.

Læs hele historien her.

Læger: Anden bølge af coronavirus er sandsynlig

En anden bølge af coronavirus er sandsynlig, mener flere læger, der fremhæver små, lokale udbrud i Danmark og et lavt antal personer med antistoffer som nogle af årsagerne.

Lars Østergaard, speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og en af forfatterne til et indlæg i Berlingske om en mulig anden bølge, er glad for lave tal for indlagte og døde med coronavirus i Danmark.

Men han bringer også en advarsel.

"Vi skal ikke tro, virus er helt væk, og at det aldrig vender tilbage. Jeg tror ikke, det er et realistisk scenarie. Med så få personer, der har været smittet, er det i hvert fald sandsynligt, at der vil komme en anden bølge, hvis vi ikke forbereder os godt på, at den må komme," siger han.

I Berlingske skriver han sammen med læge og ph.d. Ida Donkin og Jens Lundgren, som er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, at "en anden bølge synes uundgåelig".

Der har været skiftende meldinger fra myndighederne om, hvorvidt en anden bølge af coronavirus, er sandsynlig.

Kåre Mølbak, faglig direktør på SSI, sagde i maj på et pressemøde, at det var meget usandsynligt at se en egentlig anden bølge af coronavirus i Danmark.

Det var modstridende med, hvad SSI kort før pressemødet havde beskrevet i en rapport - nemlig, at en anden bølge med virus var sandsynlig.

Læs hele historien her.

V-formand fra talerstolen: Regeringen har gjort krisen værre

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde ikke været få minutter på talerstolen under Folketingets afslutningsdebat, før han kritiserede regeringen for nølende og rodet håndtering af den økonomiske krise, coronakrisen har ført med.

"Danmark er midt i en økonomisk krise. Vi ved ikke, hvor dyb den bliver, men regeringen har gjort den værre," lød det fra Venstres formand.

"Genstarten af dansk økonomi har været nølende, genåbningen har været rodet. Et næsten dagligt lotteri med skiftende meldinger".

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen springer særligt rejsevejledninger og grænserestriktioner i øjnene. Begge dele er, som han siger, blevet ændret "igen og igen".

Venstres formand lægger også afstand til den aftale, som skal sætte gang i økonomien igen og udfase hjælpepakkerne.

Aftalen blev indgået af et bredt flertal af Folketingets partier - også Venstre er med - for godt en uge siden. Den indeholder blandt andet en aftale om at udbetale tre ud af fem uger af de indefrosne feriepenge.

Desuden får alle på overførselsindkomst udbetalt 1000 kroner.

"Det er mig ubegribeligt, at Socialdemokratiet gjorde det til en betingelse for, at danskerne kunne få udbetalt deres egne feriepenge," sagde Jakob Ellemann-Jensen.

EU-parlamentariker udfordrer Gentoftes bykonge

I 2021 får Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft (K) en ny udfordrer til retten om borgmesterkæden.

Det er europaparlamentarikeren Morten Løkkegaard (V), der har taget udfordringen op, efter at være blevet valgt som Venstres nye spidskandidat i den nordsjællandske kommune.

”Venstre Gentofte har vist mig den store tillid at vælge mig som spidskandidat til Kommunalvalget næste år,” skriver Morten Løkkegaard på Facebook.

Det bliver dog ikke nogen let sag for Morten Løkkegaard at vippe Hans Toft af pinden.

Efter en række sognerådsformænd fik Gentofte sin første borgmester i 1934, oberst Hans Pankov, og siden har de alle været konservative og jurister – bortset fra en enkelt grosserer, som kun sad på posten i fire år.

I dag sidder De Konservative på 13 ud af 19 pladser i kommunalbestyrelsen og Hans Toft har siddet som borgmester i Gentofte siden 1993.  

I november 2017 blev Morten Løkkegaard valgt ind som det eneste Venstre-medlem i Gentoftes kommunalbestyrelse. Den tidligere tv-journalist overbød dermed Louise Feilberg, der ellers var Venstres spidskandidat.