78 procent af regeringen er for en finansskat

SF erklærer sig nu uenig i regeringens linje om beskatning af finansielle transaktioner. Det burde få regeringen til at skifte kurs.
Det skønnes, at finanssektoren i Europa, grundet momsfritagelse på finansielle tjenesteydelser, årligt har haft en skattefordel på omkring 135 mia. kroner.

I dagens aviser har man kunne læse, at SFs landsledelse forsøger at lægge afstand til regeringens erklærede politik i forhold til dagpengereform, SU-reform og ikke mindst en skat på finansielle transaktioner (FTT).

Blandt både fortalere og kritikere af finansskatten er der udbredt enighed om, at den seneste finanskrise i høj grad blev udløst af, at den finansielle sektor pådrog sig for store risici og blev mere afhængige af kortfristet finansiering. Derudover er der også generel enighed om, at bankernes begrundede forventning om at staterne ville holde hånden under dem, hvis det gik galt, var meget uhensigtsmæssigt og skadeligt for økonomien.

Forskellen mellem finansskattens fortalere og modstandere ligger dog i, hvordan man på bedste vis kan sætte ind over for den finansielle ustabilitet, der hærger og især hvorvidt finansskatten faktisk løser denne opgave.

Den finansielle sektor har i de europæiske lande en lavere beskatning end andre sektorer. Det skønnes, at finanssektoren i Europa, grundet momsfritagelse på finansielle tjenesteydelser, årligt har haft en skattefordel på omkring 135 mia. kroner. Formålet med finansskatten er derfor, at der i højere grad skabes en balance mellem det bidrag, som finansielle institutioner betaler, og den økonomiske risiko, som bankernes ustabilitet udgør for resten af samfundet.

Ikke engang et samlet Europa kan blive enige om indførelsen af finansskatten, så hvordan skulle så forskelligartede lande som Bahrain, Botswana og Brasilien nogensinde kunne komme til enighed?

Europa er på verdensplan et vigtigt marked, som udgør en fjerdedel af den globale økonomiske aktivitet. Landene, der på nuværende tidspunkt har tilsluttet sig finansskatten, kaldet EU11, udgør to tredjedele af økonomien i EU og mere end 90 procent af økonomien i eurozonen. Det betyder altså, at selvom afgiften ikke kommer til at være gældende for samtlige europæiske lande, så er der stadig tale om så betydelig en del af markedet, at det ikke vil være fordelagtigt for virksomhederne at undgå markedet.

I 2010 fremlagde Socialdemokraterne og SF programmet Fair Forandring, hvor et af elementerne var en genindførelse af aktieomsætningsafgiften. Denne form for beskatning er, lige som finansskatten, en fastsat procentsats af handler med værdipapirer, uafhængigt af, hvad den enkelte har tjent på at investere i værdipapiret. Men i samarbejdet med de Radikale har Socialdemokraterne og SF ændret holdning og piben har fået en helt anden lyd. Den 9. oktober kunne man i et notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet læse følgende:

”Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielletransaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter. Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.”

Hvis det gøres op i partier, er to ud af tre partier i regeringen for finansskatten = 2/3 af regeringen er for. Gøres det op i mandater er 78 procent af regeringen for.

Selvom den bedste løsning uden tvivl ville være en global beskatning af finansielle transaktioner, er det ikke en politisk mulig løsning. Ikke engang et samlet Europa kan blive enige om indførelsen af finansskatten, så hvordan skulle så forskelligartede lande som Bahrain, Botswana og Brasilien nogensinde kunne komme til enighed? Når den danske regering kun vil arbejde for en global løsning, så er det velvidende, at det aldrig vil ske.

På den socialdemokratiske kongres i 2012 gik de delegerede imod regeringen og vedtog følgende erklæring:

"Vi ønsker en finansskat, uanset om man kan få den igennem på globalt plan eller ej”.

Endnu mere konkret er meldingen nu fra SF’s landsledelse, som mener, at Danmark bør tilslutte sig EU11 i det forstærkede samarbejde om finansskatten.

Så hvad betyder det for regeringens linje? Ja, man har tidligere set politik blive ’matematiseret’ og sat på formel. Man kan jo passende gøre det samme nu. Hvis det gøres op i partier, er to ud af tre partier i regeringen for finansskatten = 2/3 af regeringen er for. Gøres det op i mandater er 78 procent af regeringen for. Facit i begge ligninger, peger altså i samme retning.

Med en matematisk tilgang er der ingen tvivl og med udmeldingen fra SF’s landsledelse, er der nu en åben mulighed for regeringen for at revurdere den politiske linje i forhold til beskatning af finansielle transaktioner.


Kommentarer fra Facebook