8 onsdagsnyheder, som du ikke bør gå glip af

Netavisen Pio har samlet de otte mest interessante nyheder, begivenheder og kommentarer fra dagens gang i dansk politik.

1. Dagens storm i et glas vand. En enkelt ændret formulering i en enkelt mail er nu årsag til, at gud og hvermand står på skuldrene af hinanden for at spekulere i, hvad Statsministeriet vidste om Bødskovs mangelfulde forklaring over for Retsudvalget. At en embedsmand i Justitsministeriet i en række mails til en anden embedsmand fjerner en enkelt formulering, bliver i medieuniverset åbenbart til, at Thorning og Bødskov i et mørkt lokale har planlagt at føre Folketinget bag lyset. Come on!

2. Dagens mikrofonholderi. Jyllandsposten tog prisen for dårligste historie, da de i går slog det stort op, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 19.000 siden 2011, hvilket fik de borgerlige til at foreslå den sædvanlige blanding af lavere ydelser og lavere skat. Kunne det måske have noget at gøre med krisen i almindelighed og udfaldet fra dagpengesystemet i særdeleshed?

3. Dagens marsmand. Den radikale arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, lever tilsyneladende i et eller andet alternativt univers. Til trods for, at kun 321 akutjobs er blevet besat af langtidsledige mener han ikke, at ordningen har floppet: ”Det var vores ambition, at et ganske pænt antal ville have fået et job med den ordning. Men jeg vil ikke kalde det en fiasko eller ikke bestået (..) Den samlede arbejdsmarkedsindsats har vist sig at være tilstrækkelig”. Det er redaktionen en gåde, hvordan Farooq definerer begrebet ’tilstrækkelig’. Burde det ikke betyde, at folk ikke mistede deres forsørgelsesgrundlag, men i stedet fik et job?

4. Dagens dårlige nyhed. De grønne investeringer, der skal sikre ren energi, faldt på globalt plan for andet år i træk. I Europa var faldet på ikke mindre end 41 procent! Det blev sikret fejret med champagne hos Liberal Alliance.

5. Dagens liberale opstød. I Berlingske Tidende brokker den såkaldte ’filosof’ Lars Östman sig over, at de studerende ikke oplever tilstrækkeligt hårde konsekvenser, når de ikke slår til: ”Hvis det er penge, man er bekymret over, hvorfor lader man så ikke de studerende betale for al den tid over normeret studietid, de anvender - inkl. reeksamination? Så beslutter man jo selv. (..) Universitetet er ikke et socialforsogn, og det kan ikke give social kompensation i form af akademiske titler”. Ja, hvorfor ikke! Hvorfor udskriver vi ikke også regninger til de læsesvage tolvårige, der ligger beslag på en uforholdsmæssig stor del af lærerens tid? Det kunne måske være fordi vi ikke ønsker at straffe folk for at have problemer, men i stedet hjælpe dem videre.

6. Dagens interessepleje. David Cameron har gjort det til et hovedkrav i forhandlingerne med EU's øvrige ledere, at Londons finanssektor – den største i verden – skal beskyttes mod øget regulering fra EU's side. Her gik man ellers og troede, at bedre regulering var den ene eneste ting, som alle var enige om efter finanskrisen, men åbenbart ikke hos Thatchers arvtagere.

7. Dagens refleksion. Det er ikke ofte, at redaktionen finder Peter Mogensens forudsigelser og forslag værd at læse. Men i Politiken reflekterede han over, hvad de danske politikere kunne lære af den amerikanske økonom Paul Krugman. Især fandt han det interessant, at ”vi kun har fuld beskæftigelse under såkaldte bobler. Altså i perioder, hvor økonomien koger usundt over, med efterfølgende krise. (Det) bryder med den grundlæggende politiske tanke om at man – i normale tider uden finanskrise – kan styre den økonomiske udvikling og sikre fuld beskæftigelse på et sundt økonomisk og politisk grundlag. (..) Hvad nu, hvis opturen er en ny boble, og jobsikkerheden dermed er fiktiv, idet krisen atter lurer, når boblen springer efter få års fremgang?” Spørgsmålet er altså ikke kun, hvordan vi får vækst, men også hvilken type vækst vi får og om den i modsætning til i 00’erne er sund og stabil.

8. Dagens skandale. En række officerer ved det amerikanske militær er blevet snuppet i at have et narkomisbrug. Dette er i sig selv bekymrende, men det gør det ikke bedre, at officererne alle var ansvarlige for at overvåge og affyre de amerikanske atomvåben. Pludselig virker verden en anelse mere usikker.


Flere artikler om emnet

Annonce