1. Weekendens meningsmåling. I en ny meningsmåling fra analyseinstituttet TNS Gallup står Socialdemokratiet til at få 23,8 procent af stemmerne, hvilket - utroligt nok – er det bedste resultat siden valget i 2011. Der er ingen grund til at være tilfredse med opbakningen, men retningen er den rigtige.

2. Weekendens Vilhelmsen. Presset steg på den i forvejen pressede SF-formand, Annette Vilhelmsen, da  Jyllandsposten kunne afsløre, at socialministerens hidtidige forklaringer i Zornig-sagen i bedste fald er usammenhængende. Hidtil har SF-formanden forklaret Folketinget, at hun hævede puljen fra én million kroner til to millioner på grund af den ’generelle interesse for puljen’. Men da puljen blev fordoblet var der blot indløbet fem ansøgninger, hvilket næppe kan karakteriseres som en overvældende interesse. Enhedslisten ligner mere og mere socialministerens eneste redning.

3. Weekendens dødsfald. Israels tidligere ministerpræsident Ariel Sharon døde i weekenden efter at have ligget i koma i otte år. Som Politikens nekrolog rigtigt pointerer, kan der næppe skrives et enkelt eftermæle efter Sharon, hvis militære og politiske bedrifter mildest talt deler vandene. Uanset hvad kan man kun håbe, at de fremtidige ledere vil skabe mere forsoning og mindre konflikt end Sharon formåede.

4. Weekendens nybrud. Carsten Koch, der står i spidsen for en kulegravning af beskæftigelsessystemet, løfter omsider sløret for, hvad ekspertgruppen kommer til at foreslå: ”Vejen frem er, at virksomhederne skal føle sig som kunder i butikken. Altså, de skal føle sig rigtig godt behandlet. Der skal være simpel adgang til jobcentrene. Det skal være sådan, at de har let ved at få fat i jobcentermedarbejdere og så videre. Og så tror jeg, at man ad den vej kan få et bedre match. Og det drejer det hele sig om”. Det udstiller kun absurditeten i VK-regeringens beskæftigelsespolitik, når forskere betragter Kochs udmelding som et ’nybrud’. Skal jobcentrene virkelig formidle jobs og kontakt mellem de ledige og virksomhederne? Tænk, hvilken revolution det vil være.

5. Weekendens elitisme. I et blogindlæg hos Berlingske udviste sognepræst og borgerlig debattør, Kathrine Lilleør, en sjælden grad af foragt over for det arbejdende folk: ”Skal der sidde en sosu-assistent og slagteriarbejder i Etisk Råd? Selvfølgelig ikke. (..)Vi kan alle noget forskelligt. Jeg kan male en væg i mit hus ganske pænt, men det gør mig ikke til maler. Hvis man nedsætter et råd, der skal male etiske argumenter op i stort format, vil det være en underkendelse af den akademiske faglighed ikke at pege på dem, der er uddannet til det”. Så at have holdninger om etik og ’rigtigt og forkert’ er altså betinget af en kandidatgrad? Det er et interessant synspunkt, som Lilleør forhåbentlig står alene med.

6. Weekendens fakta. Debatten om nulvækst blev tilføjet en sund portion fakta, da Ceveas direktør, Kristian Weise, i et debatindlæg i Politiken dokumenterede, hvordan nulvækst i den offentlige sektor og nulvækst i landets økonomi havde en forbløffende tendens til at hænge sammen: ”Sammenhængen mellem væksten i det offentlige og væksten i økonomien som helhed er tydelig, når man ser på hvordan det er gået Danmark og vores naboer under krisen. Siden 2007 har Danmark nemlig strammet livremmen om den offentlige sektor væsentligt mere ind end vores nabolande. Sverige, Norge og Tyskland har haft en offentlig vækst på henholdsvis 7,7, 12,4 og 10 procent, mens den i Danmark kun har været på 2,2 procent. I samme periode har alle tre nabolande oplevet positiv vækst i økonomien på mellem 2,1 og 3,3 procent. I Danmark er økonomien omvendt fortsat 5 procent mindre i dag end den var i 2007. Vi er altså blevet fattigere, mens de er blevet rigere”. Problemet med denne argumentation er naturligvis, at højrefløjen har udviklet et særligt immunforsvar, der gør dem resistente over for fakta og dokumentation i almindelighed.

7. Weekendens hovedrystende udmelding. Det var et sjældent syn, da De Radikales leder, Margrethe Vestager, søndags roste Dansk Folkeparti for at sætte ’en inspirerende dagsorden’ på ældreområdet: ”Det, som jeg synes, er inspirerende, er, når Dansk Folkeparti sætter en dagsorden for nogle af vores fattigste pensionister (..) Kan vi finde plads til, at de fattigste folkepensionister får en højere ældrecheck eller et større pensionstillæg, så de får et større økonomisk råderum? Der er der, hvor jeg synes, at Dansk Folkeparti rejser en interessant diskussion”. Sig mig, hvornår er det blevet Økonomi- og Indenrigsministeriets rolle at agere propagandakanal for pianisterne og fremstille dem som de ældres beskyttere? Og samtidig udelade enhver reference til ældremilliarden eller Skattereformens klækkelige tilskud til landets pensionister? Kristian Thulesen Dahl kunne næppe havde skrevet Vestagers udmeldinger bedre selv selv.

8. Weekendens aftale. De sidste praktiske detaljer faldt i weekenden omsider faldet på plads i den atomaftale, som Vesten og Iran forhandlede sig frem til i november 2013. Aftalen træder således i kraft den 20. januar og indebærer, at Vesten skruer ned for de økonomiske sanktioner i samme takt som Iran skruer ned for sit atomprogram. Efter ti år med krig, krudt og kugler er det svært ikke at blive en smule begejstret for, at gammeldags fænomener som aftaler og kompromisser en sjælden gang afprøves.