Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag eftermiddag på et pressemøde i Statsministeriet, hvor også udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) deltager.
Statsministeren oplyser, at Danmark nu har fået etableret en luftbro mellem Kabul og Danmark via Pakistans hovedstad, Islamabad:
“Den luftbro, der skulle etableres, den er nu operationel. Vi har udsendte fra Udenrigsministeriet, Forsvaret og øvrige myndigheder til stede i lufthavnen i Kabul, vi har fly stående parat i Islamabad, og vi har det nødvendige modtage-setup stående klar i Københavns lufthavn, herunder krisehjælp til de evakuerede.”
Statsministeren oplyser, at der blandt de 84 er både lokalt ansatte og tolke:
Det handler om at få både borgere, lokalt ansatte, tolke og deres familier ud af Afghanistan
“De kommende dage vil vi sammen med vores allierede og partnere fortsætte det her arbejde. Det foregår under ekstremt vanskelige vilkår. Det handler om at få både borgere, lokalt ansatte, tolke og deres familier ud af Afghanistan.”
Under pressemødet retter både statsministeren og udenrigsministeren en varm tak til Pakistan, for at bistå Danmark med evakueringen:
"Jeg er glad for, at det lykkedes os at få en base i Islamabad. Den bruger vi til at understøtte operationen i Kabul. Den er kommet i mål efter løbende kontakt med den pakistanske regering, som vi begyndte med tidligt i operationen," oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod og fortsætter:
"Jeg har selv talt med blandt andet den pakistanske udenrigsminister. Jeg vil gerne på vegne af regeringen gentage Danmarks store påskønnelse for det gode samarbejde, vi har med den pakistanske regering."
Kofod vil af sikkerhedshensyn ikke fortælle detaljer om de personer, der nu står foran evakuering via den danske luftbro, men siger om evakueringslisterne:
"Evakueringslisterne, vi arbejder med, tæller både danske statsborgere, lokalt ansatte afghanere, tolke, personer med permanent ophold i Danmark, lokalt ansatte afghanere fra civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister samt andre med særlig tilknytning til Danmark."
Udenrigsminister Jeppe Kod oplyser, at Danmark har givet tilsagn til Nato, FN og EU om at ville tage en solidarisk andel af deres lokalt ansatte afghanere, som måtte være i fare:
Vi kommer også til at begå fejl
"Vi evakurerer altså hellere en for meget end en for lidt. Vi forsøger selvfølgelig at evakuere dem med størst dansk tilknytning, men jeg siger åbent og ærligt: Vi kommer også til at begå fejl. Vores muligheder for at screene folk er under disse ekstraordinære omstændigheder yderst begrænsede," lyder det fra Jeppe Kofod.
"Operationen fortsætter. Vi bliver ved. Vi kæmper, knokler. Det kan jeg love jer," understreger Kofod.
Forsvarsminister Trine Bramsen oplyser, at Danmark lørdag sendte både et Hercules-transport-fly og et challenger-fly mod Tyrkiet, "for at være klar, hvis den civile lufttransport ikke viste sig at være tilstrækkelig". Søndag aften kunne Hercules-flyet, som et af de første, så evakuere de første danske og norske diplomater ud af Kabul.
Mens flyet holdt på landjorden i Kabul lufthavn blev det beskyttet af danske soldater.
Danmark støtter allierede lande med deres evakueringer ud af Kabul
Bramsen oplyser også, at Danmark støtter allierede lande med deres evakueringer ud af Kabul. Danmark har på den baggrund blandt andet evakueret nordmænd og amerikanere.
Onsdag morgen blev yderligere 15 personer evakueret med et andet dansk fly fra Kabul ud af Afghanistan. Nemlig 14 norske statsborgere, og en person med permanent ophold i Danmark.
Kommentarer
Godt tingene blev sat lidt på plads ved pressemødet i dag, så myter og anden urigtig information blev blotlagt. De fremstod kompetente og med troværdighed alle tre ministre, statsministeren bliver bedre og bedre til at håndtere kriser. og lidt utrolig at det eneste E.B journalister kan finde ud af at spørge ind til i sådan en spændt situation er de platte spørgsmål, hvor de hænger folk ud. Det siger mere om E.B, end om de personer de antaster. E.B er blevet endnu mere rædsomt efter Q er kommet på.
De kommer aldrig nogensinde til at klare sig godt i Danmark. Om 10 år rejser disse "midlertidige gæster" til Afghanistan igen - nu på sommerferier med deres danske pas og pensioner. Historien gentager sig.
Intet var nyt.
Det interessante var derfor at iagttage de tre deltageres mimik og kropssprog!
Udenrigsministeren er langt roligere når han på egen hånd eller sammen med forsvarsministeren fremlægger sagerne.
Forsvarsministeren var et helt andet sted. Frygten lyste ud af hende.
Statsministeren virkede mere selvsikker og generalmajor agtig end nogensinde før.
Tænk hvis mænd også kunne anvende øjenskygge til at understrege dødsalvoren i en sag.
Arrogancen over for visse medlemmer af pressekorpset var imponerende!
Den dag de får skovlen under hende, bliver overskrifterne kæmpestore.
Fejl er fejl!
Med mindre en minister kan sparkes under bussen.
S(mink)e og festselfies kan dog næppe redde begge ressortministre!
Det største dyr på savannen har allerede lugtet blod og er på krigsstien.
Thi de små sjakaler har allerede hvæsset tænderne.
Og vi som troede vi var på vej ud af en krig!
Og i regionerne er 5000 planlagte operationer aflyste!
Snart må statsministeren tilbage “i det operative rum” igen.
Danskerne er allerede på krigsstien.
Pårørende, patienterne, ofrene…
Det klarer den danske model.
Festmodellen!
Det interessante er hvornår fru Frederiksen får ansigtet i de rigtige folder, når det gælder hr og fru Jensen, der i snart et år har ventet på en livsvigtig operation.
Sundhedsministeren bliver den tredje der ryger under bussen!
Aksel, igen alt for langt!
Så pressemødet, men desværre ikke de efterfølgende spørgsmål fra pressen
Mit umiddelbare indtryk var at Mette Frederiksen stod stærkt, i sær da hun talte direkte til de mennesker, som er og har været direkte involveret i Afghanistan
Derimod fik jeg desværre et dårligere indtryk af de to andre ministre. Det er som om at de først skal have rystet ' de dårlige sager' af sig. Begge har været udsat for megen tidligere kritik, og det kommer til at hænge ved og overskygge deres budskab.
Jeg er bare en almindelig dansker. Og jeg er ærgelig talt komplet ligeglad med Afganistans skæbne. Det er muligtjeg er abnorm, afviger. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, hbǘad jeg føler. Og her står Afganistans skæbne virkelig ikke øverst. Særligt i lyset af en kommende klimakatastrofe, som uundgåeligt står foran os, som den ultimative udfordringe. Helt uden sammenligning.
Det gør derimod min familie her i Danmark og de udfordringer vi står over for. Afganistan er jeg helt ærlig komblet ligeglad med. Er jeg virkelig ene om det?