1. Dagens mest absurde argument. Liberal Alliances klima- og energiordfører mener, at regeringens klimapolitik kommer til at koste Danmark dyrt: ”Uanset hvordan man vender og drejer det, og uanset hvad regeringen forsøger at bilde danskerne ind, så er der nu lagt i kakkelovnen til på den ene eller den anden måde at gøre det dyrere og mere besværligt at drive virksomhed i Danmark (..) samtidig med at skatteborgerne måske også vil skulle have penge op af lommen for at gennemføre denne her plan. Det kan regeringen ikke tale sig udenom". Nej, men Liberal Alliance kan heller ikke tale sig udenom, at det også gjorde det dyrere at være dansker, da vi indførte gratis sundhedsbehandling og uddannelse til alle. Hvis forbedringer ikke finansieres i fællesskab, kommer den enkelte som regel til at bære byrderne alene.

2. Dagens must read. Lars Trier Mogensen har på Kommunikationsforum skrevet en fremragende analyse af Dansk Folkepartis strategi, som – må man med misundelse indrømme – er langt stærkere end de andre partiers. Hvis man vil slå sin modstander, må man forstå sin modstander: ”I modsætning til de fleste andre partier, som tumler rundt med forloren designerpolitik og taktiske spin-manøvrer, taler Dansk Folkeparti ind i større narrativer, som al effektiv politisk kommunikation næres af. Kristian Thulesen Dahl står i spidsen for en hel eventyrsamling af helte, skurke og nyttige idioter, som andre politikere må misunde. (..) Hovedfortællingen handler om den lille, fortabte mands kamp mod fremtiden. Dansk Folkeparti har sat sig selv i scene som partiet for de klemte og glemte, der er ved at miste fodfæste i en global økonomi, hvor et nyt kosmopolitisk jetset af karrierekvinder m/k nyder de ubegribelige og frit svævende gevinster, mens stadig flere føler sig stavnsbundne til hensygnende områder af stilstand”.

3. Dagens citat. De sidste par dage har de borgerlige skræppet op om, at regeringens klimapolitik vil gøre det dyrere at være dansker og næsten umuligt at være privat erhvervsdrivende i landet. Klima- og energiminister Martin Lidegaard minder os om, at klimaforandringerne i sidste ende er det, der gør det dyrere og dårligere at være dansker: ”Klimaforandringerne er en realitet. De koster milliarder af kroner og har allerede forringet levevilkårene for millioner af mennesker på kloden. Derfor er vi menneskeligt og etisk forpligtet til at handle. Danmark er et rigt land og har mulighed for at vise vejen. Det gør vi med klimaplanen”.

4. Dagens optimisme. Nyheden om, at EU for første gang i lang tid oplever vækst, bliver mødt med en forsigtig optimisme fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager: ”Det er et godt tegn, at eurozonen er i plus. Men jeg tror ikke, at nogen gør sig illusioner om, at lige pludselig vender alting (..) Det viser, at man skal holde snuden i sporet på den økonomiske genopretning. Og genopretningen af den samlede europæiske økonomi tager tid”. Læs: Vestager venter i spænding på om endnu en krise i Sydeuropa igen kvæler opsvinget ligesom tilfældet har været tidligere.

5. Dagens historiske fakta. Mens Lars Løkke Rasmussen tordner mod klimaplanen og betegner den som et ”rædselskatalog”, er det værd at huske på, at han selv øgede afgifterne på erhvervslivet for 15.000.000.000 kroner.

6. Dagens bedste blogindlæg. Anne Sophia Hermansen bringer lidt perspektiv i den danske maddebat ved at påpege, at den industrielle madproduktion måske er et lidt større problem end fraværet af frikadeller: ”Vidste du, at man i Danmark bruger griseendetarm som substitut for blæksprutter i calamares? Nå, men det gør man altså. Herhjemme taler vi meget om mad, og senest har man fundet ud af, at det er et stort problem, at noget kød er halalslagtet, uagtet at det overhovedet ikke er noget problem dyreetisk. (..) Hvis man mener, at den vigtigste kamp er kampen for flere frikadeller og mere flæskesteg, så læser man vist den danske fødevaresituation mærkeligt”.

7. Dagens klimaanalyse. Ræson har begået en god, saglig analyse af den nye klimaplan, som bestemt er værd at læse: ”Regeringsgrundlaget fra 2011 siger ganske tydeligt, at det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i 1990. Med energiforliget er de 34 procentpoint fundet og den nye klimaplan skal derfor finde de sidste 6%, især indenfor landbruget og transportsektoren, der hidtil har været friholdt fra regeringens klimabestræbelser. Den samlede manko er på ca. 4 mio. tons CO2. De beregnede virkemidler levere reduktioner for godt 11 mio. tons CO2 frem til 2020. Det politiske kamp om, hvilke sektorer, der skal holde for – og hvor meget – kan begynde”.

8. Dagens ordførerrokade. SF har i kølvandet på sidste uges ministerrokade rykket rundt på posterne i folketingsgruppen. Ole Sohn får – lidt overraskende – posten som forsvarsordfører, mens Pernille Vigsø Bakke og Jonas Dahl føjer henholdsvis erhvervs- og uddannelsesområdet til deres lange liste af ordførerskaber. Taget i betragtning at forsvarsforliget er i hus, ændringerne i forsvarets struktur allerede er besluttet og tropperne er trukket ud af Afghanistan (ja, så meget gennemførte Nick Hækkerup faktisk!), bliver ordførerposten næppe voldsomt tidskrævende for Sohn.

9. Dagens magtanalyse. Ask Agger trækker nogle underfundige paralleller mellem tv-serien House of Cards og Henrik Sass Larsens indtræden i regeringen. Det er morsomt og måske ikke skudt helt ved siden af: ”En nøglespiller i partiet er stillet en toppost i den nye regering i udsigt. Efter valgsejren er i hus, vælger den nye regeringsleder overraskende at sætte en anden mand på posten. Vores detroniserede hovedperson må i stedet nøjes med en rolle uden for regeringen som indpisker blandt partiets parlamentarikere. Det tager han ilde op, og mens han på overfladen støtter op om regeringslederen, begynder han diskret, men effektivt at manøvrere i kulissen. Efter at regeringen kommer styrket gennem en armlægning med lærernes fagforening, spiller vores hovedperson med succes sine kort, så regeringslederen er sat internt skakmat uden andre muligheder end at invitere sin gamle væbner tilbage i inderkredsen … Virker dette drama bekendt? Hvis ja, så er du nok blandt de mange danskere, der er blevet fanget af den politiske hitserie House of Cards”.