9 ting, som medierne glemte om LA’s plan

Liberal Alliances økonomiske plan giver guld og grønne skove, har det lydt i medierne. Men i partiets 'mirakelkur' ligger der store besparelser i den offentlige sektor, brugerbetaling i sundhedsvæsnet, skæve skattesænkninger og en kulsort klimapolitik.
Der har nærmest ikke været grænser for, hvor meget vækst og velstand vi ville få, hvis vi indførte Liberal Alliances reformprogram i morgen. Fokus har i mediedækningen været på alle de gode sider af programmet, mens det har været minimalt med dækningen af de negative sider.

Det er centralt at se på de tiltag, som ifølge LA skal være grundlag for beregningerne. Særligt på indtægtssiden i planen. Hvad vil LA afskaffe, forringe eller reducere for at få penge til at afskaffe fx topskatten og sænke selskabsskatten?

1) Det offentlige forbrug skal beskæres med 10 procent fra 2015 til 2025
Ud over nulvæksten vil Liberal Alliance skære 10 procent at den offentlige sektor væk, når vi har nået 2025. Hvem der skal fyres er uvist, men det er omtrent 92.000 personer. Sammenholdt med stigningen i antallet af ældre vil der i fremtiden ikke blive færre, men flere ældre, som får brug for omsorg og pleje. Ifølge Finansministeriet er der nemlig ”...risiko for en forringelse af en række af centrale offentlige ydelser, herunder eksempelvis lavere kvalitet og dækning i det offentlige sundhedssystem, lavere kvalitet i uddannelserne og færre ressourcer til at fastholde et veludbygget socialt sikkerhedsnet.” (s. 4)

2) Betal penge for at gå til lægen og når du bliver indlagt
Med Liberal Alliances forslag vil det komme til at koste penge at gå til lægen (forslaget er 150 kroner for et besøg), vagtlæge (også 150 kroner), at tage på skadestuen (også 150 kroner), gå til speciallæge, modtage ambulant behandling og at være indlagt på sygehuset. Liberal Alliance henviser selv til en kommissionsrapport med lignende forslag, og her er brugerbetalingen beregnet til at give 3,4 milliarder kroner.

Med Liberal Alliances forslag vil det komme til at koste penge at gå til lægen (forslaget er 150 kroner for et besøg)

3) De laveste indkomstgrupper hægtes af
Når man ser den samlede effekt af de mange forslag i planen, vil de fire nederste indkomstdeciler (som det hedder) opleve et fald i disponibel indkomst. De vil ganske vist også få en skattesænkning (som dog er væsentlig mindre end de rigestes), men i det samlede regnestykke indgår også to andre vigtige faktorer: Nemlig både at overførselsindkomsterne skal stige mindre, og at en forringet offentlig service og et sundhedssystem med brugerbetaling vil medføre stigende privat finansiering gennem forsikringsordninger m.v. – altså også for de nederste 10 procent af befolkningen. Bankdirektøren får en skattesænkning på over 1 mio. kr., mens folkepensionisten kun får dårligere offentlig service.

4) Besparelser på uddannelse påvirker væksten på sigt
I Finansministeriets beregninger har man ikke taget højde for hvilken effekt det lavere offentlige forbrug og dermed lavere investeringsniveau i uddannelsessystemet vil have på velstanden i fremtiden:

”...den foreslåede reduktion i det offentlige forbrug [vil] gøre det vanskeligt at understøtte den stigning i uddannelsesniveauet, der fremadrettet er udsigt til, samtidig med at der sikres en høj kvalitet i uddannelsessystemet. Det kan i den sammenhæng blive nødvendigt med en højere grad af brugerbetaling i uddannelsessystemet med risiko for at begrænse den frie og lige adgang til det danske uddannelsessystem. En mindre stigning i befolkningens uddannelsesniveau end det, som er lagt til grund i den mellemfristede fremskrivning, vil svække produktivitetsudviklingen. En sådan effekt er imidlertid ikke medregnet i BNP-virkningerne...” (s. 5) og ”Lavere servicestandarder indenfor uddannelse, der medfører et lavere uddannelsesniveau, vil på langt sigt have negative virkninger på den samlede velstand (s. 10)

5) Kontanthjælpen beskæres med 4.000 kroner
Kontanthjælpen for personer over 30 år skal ifølge Liberal Alliances plan reduceres, så den svarer til den ydelse, som personer under tredive år kan få i dag. For ikke-forsørgende kontanthjælpsmodtagere over 30 år vil det være et fald fra 10.849 kroner til 6.992 kroner om måneden.

6) Der skal spares 5,3 milliarder på den aktive beskæftigelsesindsats
Liberal Alliance vil spare over 5 milliarder kroner på den aktive beskæftigelsesindsats. Det svarer til cirka en fjerdedel af det beløb, som i dag bruges på at vejlede, efteruddanne og understøtte de ledige. Hvad der skal spares væk står hen i det uvisse.

7) Besparelser på boligsikring på 500 millioner kroner
Liberal Alliance foreslår i tråd med velfærdskommissionens rapport, at boligsikringen skal reduceres, så færre danskere får gavn af ordningen.

8) Den ambitiøse klima- og energipolitik droppes
Liberal Alliance lægger op til at beskære tilskuddet til grøn energi, sænke benzin- og dieselafgiften og helt afskaffe NOx- og PSO-afgifterne. Ifølge Finansministeriet vil ændringerne ”… indebære, at fortsat opfyldelse af målsætninger og internationale forpligtelser i klima-, energi- og miljøpolitikken ikke være mulig.” (s. 12)

En ting er at se på konsekvenserne af planen, som den foreligger. En anden ting er at se på de økonomiske principper og præmisser, som planen og udregningerne bygger på.

9) Skaber arbejdsudbud i sig selv en efterspørgsel?
Liberal Alliances plan udvider udbuddet af arbejdskraft i Danmark med samlet set 124.000 personer. De økonomiske modeller, som Finansministeriet bruger i deres beregninger, går automatisk ud fra, at der er arbejde at få (dvs. efterspørgsel på arbejdskraft), når arbejdsudbuddet øges. Men sådan er det jo ikke i den virkelige verden. Arbejdspladserne falder ikke ned fra himlen, så snart der står endnu en ledig klar i køen.

Når Corydon og co. har haft svært ved at kritisere LA’s plan, skyldes det nemlig, at regeringens økonomiske politik selv er baseret på de nævnte økonomiske modeller, som forudsætter, at arbejdsudbud automatisk giver efterspørgsel. Altså at 124.000 flere personer giver 124.000 flere personer i beskæftigelse. Derfor har det været vanskeligt for Corydon at angribe Anders Samuelsen. Men der er ellers nok at skyde på.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook